Tillykke, Ørsted!

Keplers hovedformål er at finde planeter omkring stjernerne. Rømers var at studere svingninger i stjernerne. (Foto: Shutterstock)

På mandag kan Danmark fejre sin nok største ingeniørmæssige præstation nogensinde, når Ørsted-satellitten fylder ti år. Stort tillykke!

Satellitten, der kun var designet til at have en levetid på et par år, har nu befundet sig ti år i sin lavt liggende polære bane, og selvom tidens tand har sat sine spor på specielt effektiviteten af solpanelerne, så fortsætter Ørsted med at levere uvurderlige målinger af Jordens magnetfelt.

Ørsteds fødselsdag og enorme succes giver dog også grund til at længes tilbage til dengang, Danmark havde et småsatellit program. I dette program skulle Ørsted bare være den første satellit, og det var tanken, at den skulle efterfølges af satellitter som Rømer og Bering.

Jeg er sikker på, at de forskere og virksomheder der deltog i bygningen af Ørsted kan tale med om, hvad satellitten førte med sig af nye projekter og kontrakter, der ikke var kommet, havde det ikke været for Ørsted.

Ny projekter

Den anden satellit i rækken af satellitter i det nu hedengangen danske småsatellit program var Rømer, som skulle udføre seismiske målinger af sol-ligende stjerner. Målinger som vi skulle bruge til at studere fysiske processer i stjernernes indre.

Den videnskabelige del af arbejdet med Rømer satellitten blev lavet ved Aarhus Universitet under ledelse af professor Jørgen Christensen-Dalsgaard, og her kan vi bestemt tale med om, hvilke nye projekter arbejdet med Rømer satellitten har ført med sig.

Arbejdet med Rømer-satellitten var nået rigtig langt, før det blev lukket ned pga. manglende politisk vilje til at afsætte de sidste midler, der var nødvendige for at få satellitten opsendt.

Således var virksomheder herhjemme og i udlandet i fuld gang med at bygge og udvikle forskellige komponenter til Rømer, og et konsistorium af internationale forskere var i fuld gang med at finde ud af, hvordan de målinger, som Rømer skulle lave, blev bedst muligt udnyttet videnskabeligt.

NASA i røret

Som sagt blev Rømer-satellitten aldrig opsendt, og forskerne i Århus kastede sig over andre videnskabelige projekter, indtil NASA en dag ringede for at høre, hvordan det gik med Rømer satellitten? Var opsendelsen vellykket? Og hvordan var de målinger, vi modtog?

Sagen var den, at der ikke var blevet ryddet op i alle de hjemmesider, der omhandlede og beskrev Rømer-projektet.

En af hjemmesiderne (der findes endnu) fortalte, hvordan Rømer skulle sendes op i 2003, og dengang i 2004 troede NASA altså, at Rømer-satellitten var sendt op, og at vi var i fuld gang med at analysere målingerne, som den havde lavet.

Dette var NASA meget interesserede i at høre nærmere om, da de var i gang med at bygge Kepler-satellitten, der godt nok havde et andet videnskabeligt formål, men hvis instrumenter var bygget efter samme princip, som det var planen, at instrumenterne på Rømer skulle bygges efter.

Instrumenterne på begge satellitter skal nemlig ('skulle' for Rømers vedkommende) lave meget præcise målinger af lysstyrken af de forskellige stjerner, selvom Kepler er mange gange større, end det var planen, at Rømer skulle være.

Keplers hovedformål er at finde planeter omkring stjernerne. Rømers var at studere svingninger i stjernerne.

Nyt samarbejde

Selvom vi desværre måtte fortælle NASA, at Rømer aldrig var blevet opsendt, så stoppede samarbejder ikke der.

Faktisk så blev NASA ret interesseret i vores metoder til at lave seismologi på stjernerne, da de fandt ud af, at vi kunne bruge disse metoder til at bestemme, hvor store stjernerne er og det med uhyre nøjagtighed.

NASA har nemlig brug for at kende størrelsen af de stjerner, som eventuelle planeter kredser omkring for at bestemme, hvor store planeterne er.

Eller sagt med andre ord. For at NASA kan finde planeter magen til vores egen jord, er de nødt til at bruge de metoder og den ekspertise, der var blevet udviklet på Aarhus Universitet i forbindelse med arbejdet med Rømer satellitten.

Den aftale, som Aarhus Universitet derefter indgik med NASA, går ud på, at vi får de målinger som Kepler satellitten skal udføre, hvis vi lover, at vi ikke vil lede efter planeter, men kun lave det vi gerne vil, nemlig seismologi på stjernerne.

Til gengæld har Aarhus Universitet lovet at bestemme størrelsen af de stjerner, som NASA finder planeter omkring.

En aftale der gør, at Aarhus er blevet et af de helt førende universiteter i verden inden for studier af stjernernes indre.

En succes

Den historie er bare en af mange om, hvad Danmarks hedengangen småsatellit program har ført med sig og det endda for en satellit, der aldrig blev sendt op.

Så kan man kun spå om, hvor dansk astrofysik og rumforskning havde stået i dag, hvis ikke småsatellit programmet var blevet nedlagt, før det rigtigt var kommet i gang.

Hvorom alting er, så er det sikkert, at den satellit, der blev sent op nemlig Ørsted blev en fantastisk succes, der efter min mening slår andre danske ingeniørbedrifter som den sorte diamant, vindmøllerne og Storebæltsbroen med flere længder.  

Denne artikel er oprindeligt publiceret som et blogindlæg.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.