Måske skal mennesker leve lidt mere som termitter?

På ét punkt kan vi i hvert fald lære af de små skadedyr: Deres kost.

Det mener et forskerhold fra Københavns Universitet, der har kastet sig ud i at undersøge, hvordan vi kan efterligne termitternes evne til at fremdyrke svampe, som termitterne selv bruger som fødekilde. 

Svampe er generelt rige på proteiner. Og verden fattes lige nu bæredygtige proteinalternativer til kød, siger professor Michael Poulsen fra Biologisk Institut på Københavns Universitet om motivationen bag projektet. 

Termitomyces - som termitsvampen hedder - er interessant, fordi den er ualmindeligt proteinrig. Faktisk indeholder den mere protein end kylling og proteinrige planter som soja, majs og ærter.

Derudover har Termitomyces-svampen en lang række gode vitaminer. 

Og så smager den glimrende, siger Michael Poulsen til Videnskab.dk:

»Det ligner egentlig meget en champignon. Den smager også lidt af champignon, men den er mere pikant og krydret i smagen. Og så er den faktisk lidt stærk,« fortæller professoren. 

Termitsvampen er ikke bare sund, den kan også blive ret stor. Termitomyces reticulatus fotograferet ved et termitbo i Nambia. (Foto: Wikimedia Commons / CC BY-SA 3.0)

Svampene får fæces for at vokse

Når svampen vokser frem i naturen foregår det i et symbiotisk forhold med termitterne. 

Termitterne dyrker dem i en form for svampehaver i termitboets specialdesignede kamre, der har de helt rette temperatur- og fugtighedsforhold.

Smukt og næsten idyllisk lyder det, men det er kun indtil du har hørt om termitternes delikate gødningsmetode.

Termitterne samler nemlig dødt plantemateriale som blade, træ og græs, gumler på det, lader det passere tarmen i halvfordøjet form for til sidst at udskille det som afføring og sprede det ud over svampene inde i boet.

Afføringen nedbryder nemlig plantematerialet, og dermed vokser svampene, som termitterne æder som deres eneste fødekilde.

Allerede kendt spise i Afrika og Asien

Termitsvampen spises allerede i store dele af Afrika og i Sydøstasien, hvor termitten er et udbredt insekt. 

På grund af at befolkningen er begrænset til at indsamle svampen fra termitkolonier, er det ikke muligt at industrialisere produktionen af den sunde svamp.

»I Afrika bliver Termitomyces samlet og brugt meget lokalt. I Kina er den faktisk kendt som lidt af en delikatesse og bliver solgt på markedet til ret dyre penge. Så hvis vi kan udvikle svampen uden hjælp fra termitter, ser vi potentialet for et stort markedet,« fortæller Michael Poulsen.

Termitternes svampehaver set indefra. (Foto: Nick Bos)

Svært, men fantastisk projekt

Professor Jens Christian Frisvad, der forsker i svampe på Danmarks Tekniske Universitet (DTU), kalder det for et »meget spændende projekt« at kopiere termitternes svampeproduktion.

»Hvis det kan lade sig gøre er det fantastisk,« siger Jens Christian Frisvad, der dog indvender, at det er en stor udfordring, at efterligne naturens komplekse systemer: 

»Svampeproduktionen har fungeret i millioner af år i termitboer. Men det er også nogle meget specialiserede og helt fantastiske økologiske systemer. At finde ud af, hvad der har gjort deres svampeproduktion så effektiv og specifik, bliver helt sikkert svært,« forudser han.

»Ikke ret langt endnu«

Det er denne fra naturens side fintunede svampeproduktion, som Michael Poulsen og hans forskerhold på Københavns Universitet vil forsøge at kopiere. 

Michael Poulsen har i mere end et årti forsket i termitsvampe og udgivet bunkevis af videnskabelige artikler om svampene. 

Idéen om at producere svampene uden termitter er dog relativt ny. Derfor er de »ikke ret langt endnu«, siger professoren:

»Det er stadig meget eksplorativt. Vi har ikke noget bevis for, at det rent faktisk kan lade sige gøre at producere dem i større skala. For det har vi ikke prøvet endnu. Men præmissen for projektet er, at vi skal afprøve, om det kan lade sig gøre,« lyder det fra Michael Poulsen. 

Michael Poulsen fjerner termitter fra prøver af svampehaver til kemiske analyser i Elfenbenskysten, med den lokale PhD studerende Simon Silue i baggrunden. (Foto: Suzanne Schmidt)

»Håber de knækker koden«

Jens Christian Frisvad minder om, at vi mennesker heller ikke har lært at producere ellers udbredte spisesvampe som kantareller og Karl Johan i større skala. 

»Det er to af de mest fantastiske spisesvampe. Men dem skal vi altså stadig ud i naturen for at sanke. Så det kan være enormt svært at knække koden til svampeproduktion,« siger han. 

Jens Christian Frisvad gætter derfor også på, at »det kan tage mellem en måned, 10 år og 20 år, før de finder den gyldne nøgle« til at producere Termitomyces.

»Det kan være en tilfældighed, der gør, at de knækker koden lynhurtigt. Jeg håber, at de lykkes med det, og man skal bestemt ikke lade sig stoppe, fordi det er svært,« siger han.

»Med champignoner har vi lært, at vi skal bruge hestemøg for at kultivere dem. Så nogle svampe er kræsne og andre er ikke så kræsne.« 

Forskning i to spor

Lige nu går forskningen i to spor: 

Først og fremmest er forskerne i stand til at dyrke svampemycelium fra Termitomyces. Mycelium er det rodnet af trådformede celler som en svamp består af. Dyrkningen af myceliet sker dog stadig i en meget lille skala. 

»Vi ved, at vi kan fremdyrke det i petriskåle,« siger Michael Poulsen.

Svampe dyrkes ud fra organiske miljøer som træflis, halm eller kaffegrums. For nu er planen at flytte produktionen fra petriskålene over i den slags miljøer. 

Det andet spor går ud på at undersøge, hvad der skal til for at få svampenes paddehatte til at vokse frem.

Her vil de prøve at genskabe de forhold, som er til stede i termitkolonien – i form af temperatur, fugtighed, CO₂ og sammensætning af plantebiomasse. Samtidig vil de kigge på, hvilke gener der er udtrykt i svampene, når de laver paddehattene.

»Lige nu handler det om, at vi skal undersøge den underliggende biologi nærmere,« fortæller Michael Poulsen.

Så kan vi købe termitsvampe i supermarkedet om 10 år for eksempel? 

»Det er da forhåbningen. Men tankerne er slet ikke der endnu. Vi forsker i det for at bevise, at det kan lade sig gøre at dyrke svampene uden termitter,« slutter Michael Poulsen.