Venus bliver ofte kaldt Jordens søsterplanet. Den er af tilsvarende størrelse og har lignende placering i Solsystemet. Begge har også en stenet overflade.
Men Venus er alligevel markant anderledes, når det kommer til atmosfære.
Venus’ atmosfære er som en tyk suppe. Den består næsten kun af kuldioxid og har en gennemsnitstemperatur på mere end 420 grader.
Atmosfæren er så tæt, at trykket på overfladen svarer til trykket mere end 900 meter under havets overflade her på Jorden.
Det er – for at sige det mildt – ikke et miljø, der ligefrem inviterer til liv, som vi kender det.
»Meget spændende«
Nu har en stor forskergruppe fra blandt andet University of Cambridge opdaget noget helt nyt om Venus’ atmosfære. De har fundet en gasart, som egentlig bliver hurtigt nedbrudt i Venus’ atmosfære: Fosfin, som består af fosfor og brint.
»Det betyder, at der må være noget, som forsyner atmosfæren med denne gasart, og det er meget spændende,« siger Stephanie Werner til forskning.no, Videnskab.dk‘s norske søstersite, efter at have læst det nye studie.
Forskningen er publiceret i tidsskriftet Nature Astronomy.
Stephanie Werner, som er professor ved Center for Jordens udvikling og dynamik ved Universitet i Oslo, forsker blandt andet i exoplaneter.
Associeret med liv
Fosfin er en gasart, som næsten kun er associeret med den eneste type liv, som forskerne kender til: Dét, som findes på Jorden.
I den nye forskningsartikel gennemgår forskerne mange forskellige scenarier, som kan tænkes at producere fosfin i de mængder, forskerne har observeret på Venus, men ingen af dem passer helt.
Der er tale om små mængder fosfin, som dog fortsat kan måles i atmosfæren. Det betyder, at fosfin-mængden på Venus kan stamme fra hidtil ukendt liv, selvom det langt fra er en konstatering af, at der findes liv på Venus.
Så hvad betyder fundet af fosfin på Venus?
Består af fosfor og brint
Fosfin (PH3) er en gasart, som består af fosfor og brint. Gasarten er meget giftig for blandt andet mennesker.
Fosfor er samtidig ét af de centrale stoffer, som muliggør liv, og et nødvendigt grundstof i blandt andet DNA.
På Jorden findes der særlige mikroorganismer, som producerer fosfin i miljøer, som kun har lidt oxygen. Det kan være i moser eller kloakker, og flere forskningsgrupper har rapporteret mikroorganismer, der producerer fosfin i laboratorieforsøg.
Det kan også være en såkaldt biosignatur, som er et spor eller tegn på, at der muligvis er liv et sted, for eksempel på en planet udenfor vores eget solsystem.
\ Læs mere
Udelukker ikke, at der er tale om en form for liv
Nogle af forskerne bag det nye fund på Venus har tidligere beskrevet, hvorfor fosfin er en interessant biosignatur, ifølge et studie publiceret i tidsskriftet Astrobiology i 2019.
Studiet handler blandt andet om, at den har en klar signatur, som man kan afdække ved at studere atmosfæren på afstand, og den kommer næsten udelukkende fra liv – som vi kender det her på Jorden.
Fosfin bliver hurtigt nedbrudt.
Molekylerne bliver ødelagt af UV-stråling fra Solen, og stoffet reagerer med andre molekyler og atomer i atmosfæren. Så én eller anden proces laver fortsat fosfin, siden der er så meget, at forskerne kan observere det fra Jorden.
Og forskerne udelukker ikke, at der er tale om en form for liv.
Ikke lyn eller kosmisk stråling
»Det er en tilfældig opdagelse,« siger Stephanie Werner til forskning.no. Hun har ikke selv deltaget i den nye forskning.
Forskerne ville teste metoder for at opdage fosfin på planeter udenfor vores solsystem, blandt andet ved hjælp af såkaldte næste generation teleskoper som NASA’s James Webb.
Mange forskellige forskergrupper arbejder med at opdage forskellige biosignaturer på fjerne planeter.
Ved hjælp af spektroskopi kan man se, hvilken slags lys bliver optaget af visse molekyler og atomer, og fosfin har sin egen signatur.
Forskerne brugte først James Clerk Maxwell-teleskopet på Hawaii, og da de fandt spor efter fosfin, fik de bekræftet fundet ved hjælp af et andet teleskop.
Solidt studie
Stephanie Werner mener, at det styrker fundet, og hun argumenterer for, at det virker som et meget solidt studie.
Forskerne har undersøgt mange, mulige mekanismer: Blandt andet kemien, som sker i atmosfæren, hvis det lyner eller reaktioner som følge af højenergiske partikler fra Solen.
Men ingen af disse mekanismer kan forklare fosfin-observationerne, som forskerne har gjort.
En anden mulighed er, at fosfor-rige meteorer kan slå ned, men forskerne mener kun, at det kan forklare en lille brøkdel af fosfin-gassen, de har målt i atmosfæren.
De konkluderer med, at der sker noget på Venus, som ikke kan forklares ud fra dét, vi ved i dag.
Nye ekspeditioner
Ifølge Stephanie Werner er det et godt argument for at sende nye ekspeditioner til Venus for at undersøge processerne nærmere.
»Skylaget på Venus har længe været et interessant sted at lede efter potentielle livsformer,« siger Stephanie Werner til forskning.no.
Selvom forholdene på overfladen er meget ugæstfrie efter vores standard, er de meget bedre langt oppe i skyerne. Cirka 50 til 60 kilometer over overfladen er det langt mere indbydende med temperaturer omkring 30 grader og et tryk, som ligner vores egen atmosfæres.
Forskerne er dog bevidste om, at teorien om liv i Venus’ skylag, som producerer fosfin, foreløbig er meget spekulativ.
Det kan også være, at fosfin-gassen kan forklares med et hidtil ukendt kemisk kredsløb eller en anden form for kemisk reaktion, som sker under overfladen eller i atmosfæren.
Flere ekspeditioner er blevet foreslået for at udforske Venus’ atmosfære, men de er foreløbig stadig på planlægningsstadiet.
Det bliver uhyre interessant at se, hvad der vil ske fremover, og hvordan opdagelsen af fosfin på Venus kan påvirke jagten på muligt liv i Solsystemet.
©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.
