T. rex havde skæl, ikke fjer
Tyrannosaurus rex t. rex fossil hud fjerklædt skæl

Nyt studie af verdens eneste T. rex-fossil med spor af hud tilbageviser teorien om, at T. rex skulle have været fjerklædt. (Foto: Amanda Kelley/ Sciencemag)

Nyt studie af verdens eneste T. rex-fossil med spor af hud tilbageviser teorien om, at T. rex skulle have været fjerklædt. (Foto: Amanda Kelley/ Sciencemag)

Kilde: 
07 juni 2017

Hvordan T. rex præcist så ud, er et palæontologisk mysterium. 

Det har ind til videre været svært at finde præcise svar grundet manglende fossile beviser.

Der er tidligere fundet tegn på, at nogle tyranosaurus-grupper bar en fjerdragt, hvilket har ledt til en teori om, at den store T. rex også kan have været fjerklædt.

Den teori punkteres dog af nye undersøgelser, der er foretaget på verdens eneste T. rex-fossil, der inderholder spor af hud, skriver sciencemag.org.

Forskere fra University of New England i Australien har foretaget undersøgelser af nakke, bækken og hale på det verdenskendte Wyrex-fossil, der har hjemme i Houston Museum of Natural Science i Texas.

I deres undersøgelser fandt de ingen tegn på, at T. rex skulle havde været fjerklædt. I stedet tyder undersøgelserne på, at T. rex var dækket i skæl, som man kender det fra reptiler i vores levetid.

Forskerne antager yderligere, at det har været et evolutionært træk, at T. rex har smidt fjerene, fordi den ikke længere havde brug for isolering i form af en fjerdragt, da den voksede sig til gigant-størrelse.

fghs

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.