Syge vampyrflagermus udøver social distance
vampyr flagermus social afstand distance ohio state

Vampyrflagermus er meget sociale dyr, men hvis de bliver syge, holder de sig hovedsageligt for sig selv. (Billede: Shutterstock)

Vampyrflagermus er meget sociale dyr, men hvis de bliver syge, holder de sig hovedsageligt for sig selv. (Billede: Shutterstock)

28 oktober 2020

Når vampyrflagermus er syge, holder de afstand til andre individer i deres koloni, formentlig for ikke at sprede smitte, konkluderer forskere fra Ohio State University i et nyt studie.

Studiet blev foretaget på vilde vampyrflagermus i det centralamerikanske land Belize, skriver universitetet i en pressemeddelelse.

Den almindelige vampyrflagermus, Desmodus rotundus, har hjemme i Latinamerika og har fået sit navn, fordi den lever af at suge blod fra andre dyr, inklusive mennesker. Denne adfærd gør også, at de kan sprede sygdomme mellem arter.

Da flagermus ikke sådan er lige til at holde styr på under et kontrolleret eksperiment, især ikke når de bor tæt sammen i et hult træ, måtte forskerne først fange samtlige 31 flagermus og udstyre dem med mikrocomputere, som sladrede om deres bevægelser.

I stedet for at smitte flagermusene med en reel sygdom, gav forskerne dem en substans, som efterligner effekterne.

Substansen indeholdt molekyler, der aktiverede flagermusenes immunforsvar og gjorde dem sløve, som hvis de var syge.

16 af de 31 fangne flagermus fik den falske sygdom, mens de resterende 15 fik en placebo-substans, som ingen effekt havde, så deres adfærd kunne sammenlignes.

Derefter satte forskerne flagermusene ud igen og observerede deres adfærd over tre dage.

Sammenlignet med de raske flagermus brugte de ‘syge’ flagermus mindre tid sammen med andre og interagerede overordnet set med færre flokmedlemmer, men foretrak i stedet af være for sig selv. 

Ydermere undveg de raske flagermus også de ‘syge’ individer i højere grad.

»Effekterne, som vi har vist her, er sandsynligvis almindelige hos mange andre dyr. Men det er vigtigt at huske, at adfærdsændringer også afhænger af patogenet (sygdommen). Vi brugte ikke en rigtig virus eller bakterier, fordi vi gerne ville isolere effekten af sygdomsadfærd,« fortæller Gerald Carter, en af forskerne bag studiet, i pressemeddelelsen,

»Visse rigtige sygdomme ville måske gøre interaktion (mellem flagermus) mere sandsynlige, ikke mindre.«

Forskningen blev offentliggjort i tidsskriftet Behavioral Ecology.

cll

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.