Nogle hunde gør og bjæffer løs, mens andre hyler som ulve. Men hvordan reagerer forskellige hunderacer, når de hører ulven kalde?

Ny forskning peger på, at særlige hunderacer er mere tilbøjelige til at svare ulven tilbage med hyl. Det skriver det ungarske Eötvös Loránd University i en pressemeddelelse. 

Når ulve og tamhunde hyler, er formålet ikke det samme, skriver phys.org. Ulvene bruger hyl til at markere territorium og lokalisere, hvor andre ulve befinder sig, mens hunde hyler af alt fra sirener til musik og andre høje lyde.

Men hvorfor hyler nogle hunde, og kan det passe, at specifikke hunderacer, som er genetisk tæt på ulve, er mere tilbøjelige til at hyle, selvom de fleste hunderacer burde kunne hyle op? 

Det har forskere fra Eötvös Loránd University i Ungarn undersøgt i et nyt studie, som er bragt i Communications Biology.

Forskerne har testet, hvordan 68 forskellige racer af tamhunde reagerer, når de hører optagelser af ulvehyl.

»Ifølge vores resultater, er racer, der genetisk minder mere om ulve, mere tilbøjelige til at svare med deres egne hyl på afspilninger af ulvehyl, mens de, som er mere fjernt beslægtede med ulve, altså de moderne racer, typisk reagerer med gøen i stedet for hyl,« forklarer studiets hovedforfatter, Fanni Lehoczki, ph.d. i etologi ved Eötvös Loránd University ifølge Eötvös Loránd University.

Hun forklarer, at det kan skyldes, at flere moderne hunderacer har mistet evnen til at hyle på grund af et ændret socialt miljø. 

De hunderacer, som oftere hylede, da de hørte lydoptagelsen af en ulv, viste til gengæld en mere stresset adfærd, end de andre moderne racer. 

»Vi antager, at hunderacerne, som genetisk er tættere på ulve, kan bearbejde informationen indkodet i ulvehyl bedre end de moderne racer,« siger studiets seniorforfatter Tamás Faragó, postdoc-forsker ved Eötvös Loránd University.