Hvis tanken om atomkrig ikke er deprimerende nok i sig selv, så bare vent til du hører, hvilket dystert scenarie der følger, efter atombomberne er blevet detoneret.

Selv en ‘mindre’ atomkrig kan resultere i global hungersnød på grund af ændringer i klimaet, ifølge et nyt studie, der er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Nature Food.

Detonation af atomvåben vil nemlig resultere i store brande og sende enorme mængder af sod op i atmosfæren, der vil forhindre Solens stråler i at trænge igennem. Det vil få temperaturen til at falde drastisk, og de afgrøder, vi er fuldstændig afhængige af for at kunne overleve, vil ikke kunne gro.

Milliarder af mennesker, der ikke er direkte ofre for atomvåbnene, risikerer at miste livet på grund af hungersnød.

Selv det mildeste scenarie er voldsomt

Forskerne opstiller seks scenarier for atomkrig. I scenarierne varierer antallet af atomvåben og dermed også mængden af sod, målt i teragram, der bliver udledt. 1 teragram svarer til 1 million tons.

Forskerne viser, hvordan klimaet vil være påvirket i 16 år efter en atomkrig og konsekvenserne for høst og fiskeri.

I selv det mildeste scenarie vil fødevaremanglen være ekstrem. Scenariet er en atomkrig mellem Indien og Pakistan, hvor der bliver brugt 100 atomvåben.

Det vil udlede 5 teragram sod og betyde, at en kvart milliard mennesker vil være i fare for at dø af hungersnød.

Farvel til Jordens befolkning

I det mest ekstreme eksempel vil Frankrig, Tyskland, Japan, Storbritannien, USA, Rusland og Kina blive ramt af i alt 4.400 atomvåben. 

150 teragram sod vil sværte atmosfæren til, og 5 milliarder mennesker vil risikere at dø af sult som følge af de klimaændringer, det vil skabe. I skrivende stund nærmer verdens befolkningstal sig 8 milliarder.

»Så er der ikke meget civilisation tilbage,« siger Jørgen E. Olesen, professor og institutleder ved Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet.

Han har læst studiet for Videnskab.dk, og det ser ifølge ham meget fornuftigt ud. 

Forskerne har kombineret klimaberegninger med modeller for afgrøder og fiskeri. Der er tale om standardmodeller, der tager alle de relevante hensyn, forklarer Jørgen E. Olesen, der selv har arbejdet med effekten af klimaændringer på landbrug og fødevareproduktion i mere end 25 år.

»De når hele vejen rundt i forhold til, hvordan det vil påvirke fødevareproduktionen. Hvad og hvor meget spiser vi nu, og hvad vil der være til rådighed efter en atomkrig?« siger Jørgen E. Olesen og fortsætter:

»De tager også hensyn til de afgrøder, der bliver brugt til fodring af dyr, eksempelvis kvæg, der jo også er en del af det system.« 

Forskerne finder, kort fortalt, det samlede antal kalorier, der vil være tilgængelige i hver nation, efter atomkrigen og efter alle fødevarelagre er blevet tømt.

Drastiske temperaturfald

Resultaterne afspejler, ifølge Jørgen E. Olesen, det forventelige: At temperaturændringer - i det her tilfælde en markant afkøling - påvirker vores afgrøder. 

I fem af scenarierne falder gennemsnitstemperaturen (altså overfladetemperaturen, der hvor man dyrker afgrøder) mellem 2 og 8 grader over 4-6 år.

I det værste scenarie er temperaturen faldet med over 14 grader to år efter endt atomkrig. 

»Man vil opleve temperaturfaldet over hele verden. Det vil også slå igennem i troperne, hvor man måske vil kunne dyrke noget andet, end man gør nu. På vores breddegrader bliver det begrænset, hvad man overhovedet kan dyrke,« siger Jørgen E. Olesen og stiller det spørgsmål, de fleste nok sidder tilbage med:

»Hvorfor i alverden har vi overhovedet de atomvåben?«

En advarsel til atommagterne

Forskerne bag studiet håber da også, at deres arbejde kan tjene som en advarsel.

Deres resultater, skriver de, bakker op om den amerikanske præsident Ronald Reagan og den sovjetiske generalsekretær Mikhail Gorbatjovs erklæring fra 1985:

»En atomkrig kan ikke vindes og må aldrig udkæmpes,« sagde de dengang.

De ord er for nyligt blevet gentaget af både den amerikanske præsident Joe Biden og den russiske præsident Vladimir Putin.