Studie: Regn kan bogstaveligt talt flytte bjerge
Bjerge Erosion Himalaya Regn

Bergkæden Himalaya løber i gennem Wang Chu i det sydvestlige Bhutan. Ved at undersøge erosionsprøver ved Himalaya-bjergene mener et forskerhold at kunne påvise, hvordan regn over tid 'former' bjerglandskaber. (Foto: Dr. Byron Adams).

 

 

Bergkæden Himalaya løber i gennem Wang Chu i det sydvestlige Bhutan. Ved at undersøge erosionsprøver ved Himalaya-bjergene mener et forskerhold at kunne påvise, hvordan regn over tid 'former' bjerglandskaber. (Foto: Dr. Byron Adams).

 

 

20 oktober 2020

Tro kan flytte bjerge, siger man. Det samme kan regn.

Bjerglandskaber og dale har ændret udseende over millioner af år, og regnvand har haft en vigtig indflydelse på udviklingen. 

Det skriver forskere fra University of Bristol i Storbritannien, der mener, at de har opdaget en pioner-agtig måde at forklare et geologisk problem, som forskere har diskuteret frem og tilbage i årtier.  

I en pressemeddelelse fortæller forskerne, at man har set nærmere på Himalaya-bjergene, og med den nye metode kan man forudsige klimaforandringernes mulige indflydelse på fremtidens landskaber. 

»Det virker måske intuitivt, at regn kan forme bjerge ved at skabe floder, der ‘skærer’ i bjerge hurtigere. Men andre forskere har også spekuleret i, at regn kan erodere (nedbryde, red.) et landskab hurtigt ved at ‘suge’ klipper op af jorden, hvilket ifølge dem kan skabe bjerge,« siger hovedforfatteren bag studiet, Byron Adams, i pressemeddelelsen.  

Erosion er en betegnelse for en proces, hvor et naturligt slid på landskabet fører til, at materialer ‘forsvinder’ og skaber et landskab, som ser anderledes ud end før. 

Sammen med forskere fra Arizona State University og Louisiana State University, har Adams undersøgt bjergkæderne i den østlige del af Himalaya ved Bhutan og Nepal, da man oftest bruger jordprøver til erosionsundersøgelser fra dette område. 

Selve forskningsmetoden er yderst specialiseret: 

»Når kosmiske partikler fra det ydre rum når jorden, er der stor sandsynlighed for, at partiklerne rammer sandkorn på bakkehældninger, og herefter bliver de transporteret mod floder. Når dette sker, vil enkelte atomer i sandkornene transformere sig til at blive et særligt element.«  

»Ved at tælle antallet af ‘særlige’ atomer i en pose med sand, kan vi regne ud, hvor lang tid sandet har været der, og derfor kan vi også regne ud, i hvor lang tid landskabet har eroderet,« siger Byron Adams. 

Når forskerne har lavet disse tests over hele bjergkæden, kan de lave en sammenligning med variationen, i hvor stejl en flod er, samt hvor meget det har regnet.  

Sammenligningen er ifølge Adams meget vanskelig, da det er ekstremt problematisk at komme frem til den endelige data. 

Ved at kombinere særlige matematiske modeller i form af såkaldt regressionsanalyse og numeriske modeller, kunne forskerne udregne, hvordan floder eroderer.  

Regressionsanalyser er en gren af statistik, hvor man undersøger sammenhængen mellem en afhængig variabel og andre specificerede uafhængige variabler. Man forsøger altså at opstille en matematisk sammenhæng mellem en række observerede størrelser ved at tage højde for den statistiske usikkerhed.

Studiet er publiceret i tidsskriftet Science Advances. 

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.