Studie gennem 53 år: Gorillaflokken sikrer, at moderløse unger klarer sig lige så godt som andre unger
Moderløse gorillaunger er lige så gode til at overleve som andre unger, hvilket er usædvanligt blandt pattedyr.
Moderløse gorillaer klarer sig flokken hjælper Dian Fossey Gorilla Fund i Rwanda

Flokken hjælper de moderløse unger på vej. (Foto: Shutterstock)

Flokken hjælper de moderløse unger på vej. (Foto: Shutterstock)

Naturen er barsk, og den bliver ikke mildere af at være forældreløs.

For mange dyreunger kan det gå hårdt ud over chancen for at overleve, især hvis de har mistet deres mor.

Selv hos sociale pattedyr som chimpanser og elefanter er der ikke meget hjælp at hente hos andre, hvis mor ikke er der for en.

Men nu peger et nyt langtidsstudie fra Dian Fossey Gorilla Fund i Rwanda på, at gorillaen er en sjælden mønsterbryder.

Om Dian Fossey Gorilla Fund

Den amerikanske primatolog Dian Fossey anlagde Karisoke Forskningscentret i Rwanda i 1967 for at studere de truede bjerggorillaer. Det er også her, studiet er udført.

Hun arbejdede selv direkte med beskyttelse af gorillaerne indtil sin død i en alder af 53.

Forskere og ansatte i Gorillafonden er direkte involveret i beskyttelsen af cirka halvdelen af gorillaerne i Rwanda og uddanner også vordende forskere i feltarbejde og bevarelse af naturen.

Kilde: Dian Fossey Gorilla Fund

Forskere fulgte gorillaer i 53 år

Studiet er baseret på observationer af dyrene og bygger på omfangsrig statistisk data.

Gorilla-fondens forskere har nemlig fulgt gorilla-flokkene i Rwandas Volcanoes Nationalpark dagligt siden 1967 og holdt nøje øje med deres udvikling.

Forskerne bag studiet har så sammenlignet 59 moderløse gorillaer med 139 andre gorillaer, der voksede op med en mor.

De har fokuseret på: 

  • gorillaernes levetid, 

  • hvilken alder de sidenhen fik unger i 

  • og den sociale status de opnåede i flokken.

Resultaterne viser først og fremmest, at de moderløse unger levede lige så længe som de andre unger.

Men de fik også unger i den normale alder for gorillaer og havde lige så stor sandsynlighed for at opnå høj status i flokken senere.

Gorillaer viste sig at være selvopofrende flokdyr

»Andre studier af for eksempel chimpanser har vist, at når en unge mister sin mor, så går det pludselig ned ad bakke for den,« forklarer Fernando Colchero.

Han er professor i statistik på Syddansk Universitet, medforfatter til den videnskabelige artikel, og har arbejdet tæt sammen med forskerne fra Dian Fossey Gorillafonden.

Om gorillaflokke

Gorillaer lever i flokke ledet af en alfa-han (kaldet ‘silverback’ fordi de har sølvgrå pels på ryggen). Flokkene er oftest på mellem 5 og 10 dyr.

Når unge hanner (blackbacks) tager ud for at stifte egen flok, består flokken typisk først af ungkarle, indtil de kan tiltrække deres egne hunner.

I hver flok er der 1 eller flere hunner, der passer på ungerne i mellem 8 til 15 år. De bliver typisk kønsmodne i en alder af 7 eller 8, men får først unger nogle år senere.

Kilde: World Wildlife Fund

Fernando Colchero understreger, at gorillaerne lader til at være et særligt tilfælde.

»Vi begyndte studiet, fordi vi ville se, om det også gjaldt for gorillaer. Men resultatet er helt anderledes fra andre dyr,« forklarer han overfor Videnskab.dk.

Alt tyder på, at de andre gorillaer i flokken tager sig af ungerne og lærer dem at klare sig.

Og det er et stort arbejde, da de både skal holdes rene, forsvares mod rovdyr og støttes socialt.

De moderløse gorillaunger blev også passet, selvom deres mødre frivilligt gik fra ungerne for at slutte sig til en anden flok, hvilket sker i sjældne tilfælde hos gorillaerne.

Moderløse unger kan få et tæt forhold til alfaen

Da gorillaunger er en del af en socialt tæt flok fuld af søskende og en alfa-han, der både er far til nogle af dem og flokleder, står der rigeligt klar til at passe på ungerne.

Alfa-hannen påtager sig en aktiv rolle og lader endda unger sove i sin rede om natten, også hvis de ikke er hans eget afkom.

Al denne fælles pasning fører så til, at ungerne knytter stærkere bånd til de andre medlemmer, og at de ligefrem kan ende med at stå alfaen nærmere end 'almindelige' unger.

Moderløse gorillaer klarer sig flokken hjælper Dian Fossey Gorilla Fund i Rwanda

Studiet er udført af forskere fra Dian Fossey Gorillafonden, der har fulgt dyrene siden 1967. (Foto: Shutterstock)

Et usædvanligt langtidsstudie

Udover resultaterne skiller studiet sig også ud på andre måder.

»Det er meget sjældent for forskere at kunne følge dyr så længe ad gangen på så nært hold, og vi har fået meget ud af vores data på flokkene,« mener Fernando Colchero.

Det har været muligt, fordi gorillaerne i parken har været vant til forskere, siden primatologen Dian Fossey anlagde et forskningscenter nær dem i 1967.

Selv ønsker Fernando Colchero dog, at de havde haft et større antal moderløse gorillaer at studere, især da de skulle se på, hvor mange af dem der blev alfahanner.

Derudover er han ivrig efter et lignende studie, der sammenligner med andre dyrearter.

»Et godt studie, der virkelig sætter gang i overvejelserne«

Peter C. Kjærgaard, professor i evolutionshistorie og direktør på Statens Naturhistoriske Museum, har læst studiet for Videnskab.dk og mener også, at studiet er interessant.

»Det er et godt studie med et resultat, der virkelig sætter overvejelserne i gang,« forklarer han.

Ifølge Peter C. Kjærgaard er mange af den opfattelse, at altruisme (uselvisk, selvopofrende handlemåde) er unikt i mennesket, men den idé strider studiets resultater imod.

»Når jeg hører om ‘det unikke menneske’, bliver jeg straks skeptisk, for de sidste årtiers dyrestudier indikerer, at vi er alt andet end unikke. Og med det her studie har vi et fascinerende eksempel, hvad angår altruistisk opførsel,« mener han.

Studiets overraskende resultat gør ham også nysgerrig efter at genoverveje, om lignende eksempler alligevel ikke findes hos andre arter.

»Alt i alt er studiet et godt eksempel på værdien i studier med data indsamlet over lang tid, som desværre ikke er muligt i meget moderne forskning« forklarer han.

»Ofte får man en sum penge og en kort deadline til at nå frem til noget revolutionerende, så de her studier er både relevante og velkomne.«

Forskerne bag studiet skriver selv i deres artikel, at resultaterne peger på, at menneskers tendens til at sørge for forældreløse har oprindelse i vores evolutionære fortid.

Bedre forståelse af denne tendens kunne pege os i retning af bedre at forstå de sociale mekanismer, der fremmer evnen til at overkomme mangler tidligt i livet, mener de.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om blandt andet det mikroskopfoto, som du kan se herunder.


Annonce: