Stort studie: Svalbard smelter hurtigere end nogensinde før
Svalbard Smelterate global opvarmning

Smelteraten på Svalbard er steget gevaldigt fra 1930-erne frem til i dag, viser et nyt studie. (Foto: Geyman et al./Nature)

Smelteraten på Svalbard er steget gevaldigt fra 1930-erne frem til i dag, viser et nyt studie. (Foto: Geyman et al./Nature)

Kilde: 
23 januar 2022

Klimakrisen viser ingen tegn på at svækkes, og det kan ses på den norske øgruppe Svalbard, hvor isen smelter hurtigere end nogensinde før.

Det skriver Phys.org.

Det er et hold af forskere fra Norsk Polarinstitutt, Universitetet i Uppsala, Princeton University og California Institute of Technology, der står bag det nye studie.

Forskergruppen har set på satellitbilleder fra de seneste årtier. I stedet for at se på enkelte gletsjere over lang tid har de nærstuderet hundredvis af gletsjere over kort tid. Metoden bliver kaldt for ’space-for-time substitution’.

Metoden har i denne henseende været effektiv, da gletsjere findes i mange forskellige slags klima.

Ved at se på fotografier fra 1930-erne, sammenlignet dem med andre årtier og gennemsnittet af resultaterne, har forskerne kunnet regne ud af, hvor meget temperaturen på Svalbard er steget og således gletsjernes smeltehastighed.

Til sidst fandt forskerne frem til, at temperaturen på Svalbard i gennemsnit er steget med 1,7 grader hvert årti siden 1991.

Studiet er publiceret i tidsskriftet Nature.

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.