Stor afsløring onsdag: »Hvis det er et billede af et sort hul, så er det en Nobelpris«
»Det er meget, meget stort,« og »det vil have kæmpe betydning for at bekræfte Einsteins teori,« siger spændte forskere om udsigten til endelig at se et sort hul.

Måske finder vi endelig ud af, hvordan sorte huller ser ud. Illustrationen her er en kunstners bud. (Illustration: Shutterstock.)

Onsdag 10. april bliver noget banebrydende angiveligt afsløret kl. 15 dansk tid. Det er European Southern Observatory, ESO, der holder et stort anlagt pressemøde i Bruxelles om noget, vi endnu ikke kan sige med sikkerhed.

Men opdagelsen er foretaget af projektet Event Horizon Telescope, EHT, der i årevis har forsøgt at fange et billede af et sort hul. Og det sætter jo tankerne i gang.

»Hvis det virkelig er et billede af et sort hul, så er det en Nobelpris. Det er meget, meget stort,« siger Jonatan Selsing, der er postdoc ved The Cosmic Dawn Center (DAWN), et grundforskningscenter på Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet og DTU Space ved Danmarks Tekniske Universitet.

LÆS OGSÅ: Se med LIVE kl. 15.00: Får vi endelig et billede af et sort hul?

LÆS OGSÅ: Vilde rygter: Får vi endelig mulighed for at se et sort hul?

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

 

Meget vanskeligt at tage billeder af sorte huller

EHT er et internationalt projekt, der startede sine første iagttagelser tilbage i 2006. Ved hjælp af et netværk af teleskoper i blandt andet Chile, Grønland, Spanien og Frankrig har forskere forsøgt at fange et billede af den såkaldte ‘begivenhedshorisont', der findes rundt om sorte huller.

»Tyngdekraften i et sort hul er ifølge Einsteins relativitetsteori så stærk, at selv ikke lys kan undslippe. Derfor vil man ikke kunne se selve hullet, men ved en tilpas afstand vil lyset være hurtigt nok til at undslippe, og det er denne grænse, man kalder begivenhedshorisonten. Den vil man i teorien kunne se,« siger Jonatan Selsing.

Thomas Greve, der er seniorforsker i astrofysik ved DAWN på DTU tilføjer:

»Hvis der er glødende gas omkring begivenhedshorisonten, så vil lyset blive bøjet af tyngdefeltet fra det sorte hul og danne en form for silhuet eller skygge omkring det.«

Der er dog flere udfordringer. De sorte huller befinder sig nemlig meget langt væk, og det vil kræve et teleskop på størrelse med hele Jorden, hvis vi skal se langt nok. Og det er her, netværket af teleskoper kommer ind i billedet.

»Tilsammen kan netværket af teleskoper faktisk dække stort set det samme område som et gigantisk teleskop. De indfanger data, mens Jorden drejer, og kommer på den måde til at virke som et stort teleskop. Ved hjælp af meget præcise atomure og computerkraft kan man så sammenstykke deres data til ét stort billede,« siger Thomas Greve.

LÆS OGSÅ: Fødslen af et sort hul måske observeret for første gang nogensinde

Det ekstreme afslører, hvordan verden hænger sammen

EHT har altså været i gang i over ti år. Det er ikke et billigt projekt, og de har indtil videre heller ikke haft held med at fange et billede af et sort hul. Men det er nødvendigt at gå igennem al besværet, ifølge Jonatan Selsing:

»Det er sådan videnskab fungerer. For at opdage noget nyt er vi nødt til at gå ud til grænserne af det, vi ved. Det er nødvendigt for at teste om de love, vi er nået frem til, rent faktisk passer.«

»Det er først, når vi undersøger de mest ekstreme forhold, at verden afslører, hvordan den i virkeligheden fungerer. Newtons tyngdelov var, og er, rigtig fin til at forklare tyngdekraft her på Jorden, men for at forklare, hvordan meget tunge eller meget hurtige objekter opfører sig, fungerer den ikke længere.«

LÆS OGSÅ: Det nye år i rummet: Vi er mest spændte på det første billede af et sort hul

Vi kan ikke være sikre på sorte huller, før vi ser dem

Thomas Greve, er enig i, at det vil være meget stort, hvis det første billede af et sort hul vil blive præsenteret.

»Det er interessant, fordi vi strengt taget ikke ved, om sorte huller findes. Vi har en masse tegn på, at de eksisterer, men ingen uomtvistelige beviser. Findes de, så bekræfter det en masse andre formodninger vi har. Lidt ligesom da man fandt Higgs-bosonen. Havde den ikke været der, ville alle vores teorier om fysikken bryde sammen,« siger han.

Derfor går han også og venter i spænding sammen med resten af forskerstanden på DTU, der onsdag holder pressemøde og livestream om begivenhederne.

»Vi er virkelig spændte over, hvad det er. Hvis det er et sort hul, så vil det være første gang, vi ser det, og det vil have kæmpe betydning for at bekræfte om Einsteins teori også er korrekt under de mest ekstreme betingelser vi kender til,« siger Thomas Greve.

Vi krydser fingre og tæller ned til afsløringen i morgen den 10. april kl 15.00 dansk tid. Videnskab.dk følger op, så snart vi ved mere.

LÆS OGSÅ: Sorte huller: Her er alt, du skal vide før onsdagens store afsløring

LÆS OGSÅ: Astronomer spotter for første gang lys omkring et sort hul

LÆS OGSÅ: Hawking: Sorte huller spytter også information ud igen

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.