Enestående sort hul opdaget i Mælkevejen
Opdagelsen kan gøre os klogere på skabelsen af vores egen galakse.
sort hul sorte huller mellemstore Keio Univeristy

Det nyopdagede sorte hul har en masse, der er 100.000 gange så stor som Solens. Et sort hul på den størrelse er aldrig før observeret i Mælkevejen. (Foto: Shutterstock)

Et nyt sort hul er måske fundet i vores egen galakse, Mælkevejen.

Det sorte hul udmærker sig hverken ved at være særlig stort eller småt. Men netop den middelmådige størrelse er helt særligt for dette sorte hul.

»Dette er den første opdagelse af et mellemstort sort hul (intermediate-mass black hole) i vores galakse, Mælkevejen,« siger Tomoharu Oka, astrofysiker fra Keio University i Japan, som står bag studiet, til Videnskab.dk.

Resultaterne er offentliggjort i Nature Astronomy, og fundet kan gøre forskerne klogere på, hvordan sorte huller opstår og udvikler sig, lyder det.

Længe ventet fund

Hvor stort er et sort hul?

Et sort hul er – i kosmisk målestok – meget småt.

Massen af sorte huller måles i solmasser, hvor en enkelt solmasse er massen (vægten) af vores egen Sol, som vejer ca. 1,99 billioner billioner ton (1,99x10^30 kg).

Små sorte huller i rummet er mellem 3 og ca. 100 solmasser.

De store tunge sorte huller, som det i midten af vores galakse, vejer flere millioner solmasser. Det største sorte hul, man kender til, er omkring ti milliarder solmasser.

Et sort hul er 6 km i diameter per solmasse.

Det sorte hul, som nu (måske) er fundet, er 100.000 solmasser. Det er altså 600.000 km i diameter. Vores egen sol er ca 1.391.000 km i diameter, altså lidt mere end dobbelt så bredt.

Kilde: Marianne Vestergaard

Sorte huller er ekstremt kompakte objekter i rummet. Tyngdekraften fra et sort hul er så kraftig, at ikke engang lys kan undslippe det, men bliver trukket ind i hullet, hvis det kommer for tæt på.

»Det her sorte hul er et ret interessant fund, hvis det viser sig at være korrekt, fordi vi længe har ledt efter sorte huller af den her størrelse. Vi har aldrig før detekteret sorte huller med en masse, der ligger mellem de store og de små,« siger astrofysiker Marianne Vestergaard, lektor ved Dark Cosmology Centre ved Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet.

Sammensmeltning af små sorte huller

Sorte huller opstår for eksempel, når en stjerne brænder ud og kollapser. Det sker ret tit, så der er mange tusindvis af sorte huller i vores egen galakse. Men det er alle forholdsvis små sorte huller. Hvordan de store sorte huller er opstået, er forskerne stadig meget i tvivl om.

Men den nye opdagelse giver næring til en bestemt teori om sorte hullers udvikling - nemlig at de opstår, når mindre sorte huller smelter sammen.

»Det her understøtter sammensmeltningsteorien om dannelse og udvikling af supertunge sorte huller i galaksers centre. Det mellemstore sorte hul kan være dannet af sammensmeltningen af små sorte huller,« fortæller Tomoharu Oka.

Forskerne regner med, at det sorte hul, de nu har opdaget, er kernen af en lille galakse, en såkaldt dværggalakse, som er ved at blive ’spist’ af vores egen galakse.

Sorte huller er usynlige

Et sort hul kan ikke ses direkte, netop fordi det ikke udsender lys og også opsluger lys. Det kan derimod observeres indirekte ud fra bevægelsen af objekter, der befinder sig i nærheden af det sorte hul.

Ved at måle på hastighederne af gas og stjerner, kan forskerne beregne massen af det, de bevæger sig omkring.

»Det er en metode, vi bruger meget til at veje objekter i universet, og det er specielt brugbart her, fordi vi er lidt blinde, når vi leder efter sorte huller, som ikke på anden vis giver deres eksistens til kende,« siger Marianne Vestergaard.

Brug for mere forskning

De japanske forskere bag det nye studie har observeret en tæt og kompakt gassky og målt meget høje hastigheder i gasserne. De høje hastigheder tyder på, at det bevæger sig hurtigt rundt om noget – sandsynligvis et sort hul.

»Forskerne har gjort et rimelig godt stykke arbejde ved at foretage en række fornuftige test og målinger, som netop tyder på, at de med høj sandsynlighed har detekteret et mellemstort sort hul. Men der skal stadig flere undersøgelser til for at afgøre, om deres formodninger er korrekte, og at vi virkelig er vidner til den første detektion af et mellemstort sort hul,« siger Marianne Vestergaard.

Du kan læse mere om kunsten at veje et sort hul i denne artikel af Marianne Vestergaard og Carsten Rabæk Kjær.

Ugens Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.