I år er det efterårsjævndøgn i dag, d. 22. september, kl. 17.44 dansk sommertid. På dette tidspunkt passerer Solen himlens ækvator og står således lodret over Jordens ækvator.
Efterårsjævndøgn falder på d. 22. eller 23. september. Det veksler, fordi året ikke består af et helt antal dage, men ca. 365 og en kvart. Da vi jo ikke har lyst til at starte 1. januar med champagne det kvarte døgn senere, dvs. lidt i kl. 6 om morgenen, vælger vi at se stort på det og gemmer de seks timer af vejen. Efter fire år indskyder så en ekstra dag for at få kalenderen på plads igen. Konsekvensen bliver så, at tidspunkterne for jævndøgn og solhverv i de tre år, der ikke er skudår, falder 6 timer senere, men at de så rykker ca. 18 timer baglæns igen, når det som i år er skudår. Sidste år var det således efterårsjævndøgn d. 23. september, mens datoen for jævndøgn i 2008 er rykket baglæns til d. 22. september. Også i 2009 vil efterårsjævndøgn falde på d. 22. september, men i 2010 er vi igen tilbage på den 23. september.
Sommertid og årstider
Ved jævndøgn er dag og nat jo lige lange ca. 12 timer hver, og alt andet lige burde vi have solopgang ca. kl. 6, kulmination kl. 12 og solnedgang ca. kl. 18. Men pga. af sommertiden står Solen op omkring kl. 7, kulminerer omkring kl. 13 og går først ned kl. 19 (alt sammen senere længere vestpå i landet). Efterårsjævndøgn indvarsler officielt efteråret, og det varer frem til vintersolhverv, der i år falder d. 21. december. Det er de fire astronomiske ‘hjørner’, to gange jævndøgn og to gange solhverv, der fastlægger årstiderne, og ikke årets måneder eller klimaet.
Lavet i samarbejde med Tycho Brahe Planetarium
