Søheste er uduelige svømmere, men fabelagtige rovdyr
søheste er dårlige svømmere men gode rovdyr

Søheste - elendige svømmere, men gode rovdyr. (Foto: Shutterstock)

Søheste - elendige svømmere, men gode rovdyr. (Foto: Shutterstock)

07 oktober 2021

Det er meget muligt, at søheste hverken er havets mest galante eller hurtigste svømmere - men hvad de ikke har i svømmeevner, kan de prale med at have i deres evner som rovdyr. 

Et nyt studie, udarbejdet af forskere på Tel Aviv University i Israel, har karakteriseret søhestens evner til at fange dens bytte, og her har man blandt andet fundet, at søheste besidder en unik evne til at gå fra stilstand til - i løbet af millisekunder - at hapse ud efter et byttedyr, der kommer svømmende forbi dem. 

De nye fund er publiceret i tidsskriftet Journal of Experimental Biology, skriver Tel Aviv University i en pressemeddelelse

Ifølge forskerne har man opdaget, at det lille dyr er i stand til at bevæge hovedet med en fart på op til 0,002 sekunder. 

Angiveligt sker det, ved at dyret bruger kroppen som en fjeder, hvor rygmusklerne strækker kroppen ud som en form for elastik, der så til sidst ‘affyres’ ved hjælp af nakkeknoglerne. 

Hele bevægelsen fungerer på samme måde som en armbrøst, og resultatet er hurtigere end nogen anden muskelsammentrækning fundet i dyreriget, forklarer professor Roi Holzman fra University of Tel Aviv, førsteforfatter på studiet, i pressemeddelelsen. 

Forskerholdet har også undersøgt, hvordan søhestens armbrøst-system har to formål under jagten: At sparke gang i hovedets bevægelse og generere den høje fart. Begge er de med til at gøre det muligt for dyret at hapse små dyr, der normalt kan undvige rovdyr. 

Universitetet skriver i pressemeddelelsen, at de nye undersøgelser kan være med til at kaste lys over søheste og længden på deres næser, som ifølge forskerne er den del af kroppen, der er med til at bestemme effektiviteten af armbrøst-teknikken.

»Fra et evolutionært perspektiv har søheste skullet vælge imellem en kort næste for stærk indsugning af vand og moderat hovedløft, eller en lang næse til hurtig hovedløft og svagere indsugning af vand,« siger Roi Holzman. 

»Dette valg hænger naturligvis sammen med den tilgængelige kost: Langnæsede arter fanger mindre, hurtigere dyr, mens kortnæsearter fanger tungere, men sværere dyr.«   

Rf 

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.