Smuk video: NASA visualiserer to sorte huller, der danser med hinanden

De to sorte huller med deres akkretionsdiske har fået forskellige farver for bedre at visualisere dansen, men det er ikke langt fra sandheden. Det mindre hul har en lavere masse og temperatur, hvorfor lyset, der udgår fra den, også vil være mere blå, mens det større sorte hul har en varmere temperatur og lyset derfor en rødligere tone. Video: NASAs Goddard Space Flight Center/Jeremy Schnittman og Brian P. Powell

De to sorte huller med deres akkretionsdiske har fået forskellige farver for bedre at visualisere dansen, men det er ikke langt fra sandheden. Det mindre hul har en lavere masse og temperatur, hvorfor lyset, der udgår fra den, også vil være mere blå, mens det større sorte hul har en varmere temperatur og lyset derfor en rødligere tone. Video: NASAs Goddard Space Flight Center/Jeremy Schnittman og Brian P. Powell

Kilde: 
19 april 2021

Et par sorte huller, begge med en masse, der er millioner gange større end Solen, foretager en sælsom dans, der snyder sanserne.

En ny video fra NASA viser, hvordan de sorte huller forvrænger og omdirigerer lyset, der udgår fra malstrømmen af varm gas – også kaldet akkretionsskiven. Det er den, der tegner roterende cirkler rundt om hullerne i videoen.

Det skriver NASA selv om videoen i en pressemeddelelse.

Videoer som denne hjælper forskere med at visualisere effekterne af den ekstreme tyngdekraft, skriver NASA. Fordrejning i tyngdekraften får lyset, der kommer fra forskellige dele af disken, til at skabe videoens fordrejede billeder.

Tyngdekraften fra det sorte hul i forgrunden transformerer sin partner til en sekvens af buer, der hastigt forandrer sig. Det skyldes, at lyset fra de to sorte hullers diske navigerer i den særlige rum-tid omkring de sorte huller, så det indimellem ser ud, som om det sorte hul, der er længst væk, faktisk er tættest på.

»Et bemærkelsesværdigt aspekt af denne nye visualisering er billedernes selv-lignende natur, som produceres af graviditationslinseeffekten,« forklarer Jeremy Schnittman, en astrofysiker ved NASA's Goddard Space Flight Center, der har lavet visualiseringen. 

Zoomer man ind på hvert sorte hul, ser man mange billeder af det sorte huls partner, der i stigende grad forvrænges.«

Ser man de sorte huller ovenfra, forsvinder effekten, men samtidig kommer nye egenskaber ved de sorte huller til syne. Begge producerer nu små billeder af deres partnere, som cirkulerer rundt om dem indenfor akkretionsskiven.

Disse billeder opstår, fordi vi observerer de sorte huller fra to forskellige perspektiver – foran og fra siden – på samme tid.

Visualiseringen er blevet til, ved at forskere fra NASA har samlet data om lysets rejse om den bøjede rum-tid omkring de sorte huller i supercomputeren Discover.

tkt

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.