Smuk video: Derfor valfarter klimaforskere til Grønland
Grønland er en nøgle-destination i klimaforskningen, og det skyldes blandt andet, at der findes noget utroligt gammelt is deroppe.

»Vi tager til Grønland, fordi det er her, klimaforandringer viser sig tydeligst,« forklarer professor Jason Box i denne video af Underground Geocenter.
 

»Vi tager til Grønland, fordi det er her, klimaforandringer viser sig tydeligst,« forklarer professor Jason Box i denne video af Underground Geocenter.
 

Som var det et isnende og snehvidt Mekka i nord, valfarter verdens klimaforskere til Grønland for at finde svar: 

Gennem isboringer og jordmålinger, vil de forstå vores nuværende klimasituationen.

Men hvorfor er det lige Grønland og ikke Antarktis, Svalbard, Alaska eller Møn, der skal lægge land til?

Det forklarer Jason Box, professor og forsker i glaciologi ved forskningsinstituttet GEUS, i videoen ovenfor lavet af det danske geomedie Underground Channel.  

Rest fra istiden

»Vi tager til Grønland, fordi det er her, klimaforandringer viser sig tydeligst,« forklarer professoren i den netop lancerede video.  

GEUS har deres egen forskningsbase i Nuuk i Grønland, og NASA har rullet masser af forskningsaktiviteter ud i landet, hvilket blandt andet skyldes, at isen gemmer på nogle rester fra en svunden tid.

»Indlandsisen i Grønland er en rest fra den sidste istid. Det er en sovende kæmpe, og den globale opvarmning er ved at vække den,« forklarer han yderligere.

Den sidste istid begyndte for mellem 80.000 og 70.000 år siden.

Klimaforskning Grønland

Manuel isboring på Grønland foretaget af glaciolog og professor på GEUS, Jason Box. Han forsker i balancen mellem snefald og smelteis i Grønland. (Foto: Screenshot fra Underground Channel).

Kan krydstjekke målinger

Moderne klimaforskning bedrives ikke kun ved, at man trasker ud på isen og borer et hul. Den er hyper-avanceret og bygger på komplekse klimamodeller og såkaldte topografiske lasermålinger, der laves af fly og droner.

(Topografi er detaljerede beskrivelser i tekst, billeder, kort og statistik af en geografisk lokalitet eller et område.)

Alle de avancerede metoder skal dog helst krydstjekkes for at sikre, at resultaterne stemmer overens, og til det formål er Grønland ideel, fortæller Jason Box.

»Der (i Grønland, red.) har vi mulighed for at foretage relativt simple målinger, så vi kan tjekke vores modeller og satellitmålinger,« forklarer han.

»Så vi bruger disse lavpraktiske metoder til at tjekke de komplekse informationer.«

Bidrager mest til havstigning

Endnu en grund til, at Grønland er en nøgle-destination i klimaforskningen, skyldes, at den smeltende is fra Grønland bidrager mere til stigningen af verdenshavene end noget som helst andet i verden, fortæller Jason Box.

Dette faktum gør også Grønland særligt interessant for Jason Box, der netop forsker i balancen mellem to af klimaforandringernes modsætningsfyldte følgevirkninger:

For mens isen smelter som aldrig før, øges luftfugtigheden, hvilket betyder, at der kommer mere regn og sne.

Og netop hvordan denne balancen mellem det stigende snefald og den smeltende is hænger sammen, forsker Jaxon Box i.

Snefaldet er afgørende for at skabe nye gletsjere, men isen smelter i øjeblikket hurtigere, så der er i øjeblikket tale om en skæv balance, fortæller Jason Box.

Du kan se mere om hans forskning i videoen øverst.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk