Slangeål, der er blevet slugt, sprætter maven op på rovfisk for at undgå døden
Slangeål sprætter maven op på fisk, hvis den er slugt levende dør indeni fisken

Slangeålen er typisk mellem 20 og 30 centimeter lang, men den er kun et par centimeter bred, og den er derfor nem at sluge hel for rovfisk – helt uden den dør eller tager skade, skriver the Guardian. (Foto: Shutterstock)

Slangeålen er typisk mellem 20 og 30 centimeter lang, men den er kun et par centimeter bred, og den er derfor nem at sluge hel for rovfisk – helt uden den dør eller tager skade, skriver the Guardian. (Foto: Shutterstock)

Kilde: 
08 juni 2020

Det lyder som noget fra en gyserfilm. Men når slangeål (ophichthidae) bliver slugt levende af en rovfisk, sprætter ålen fiskens mave op i et forsøg på at undslippe at blive fortæret.

Det viser et nyt australsk studie, som blandt andet har undersøgt fundene af slangeål indeni 11 forskellige arter af rovfisk.

Det tyder altså på, at fænomenet er udbredt, skriver The Guardian.

Slangeålens halespids er hård og skarp og bruges normalt til, at ålen kan grave sig ned i sandet på havets bund, hvor den holder til.

Men selvom slangeålens halespids er kraftfuld nok til at grave sig gennem fiskens mave, er det ikke nok til at redde slangeålen fra døden.

Fiskens ribben er nemlig for hårde til, at slangeålens spidse hale kan trænge igennem dem. Det skriver The Guardian.

Her bliver det lige en tand mere grusomt. For det betyder, at slangeålen bliver fanget indeni fisken, hvor den dør og langsomt og bliver mumificeret i tarmvæggene på sin tilfangetager.

Slangeålene kan leve fanget inde i rovfiskene i et stykke tid. Nogle gange lever de stadig, når fiskere fanger fisken og sprætter fisken op. Det fortæller Jeff Johnson, iktyolog ved Queensland Museum og medforfatter af studiet, ifølge The Guardian.

»Engang fandt vi faktisk en levende slangeål indeni en fisk. Det var en, jeg havde fanget ved stranden. Jeg tog fisken med hjem og sprættede den op, og ud sprang den her slangeål, som vred sig rund. Jeg var lidt chokeret for at sige det mildt,« siger Johnson.

Slangeålen bruger alle sine kræfter på at bore halespidsen ud gennem fiskens mave.

Men den store fisk er hårdfør og lægger i mange tilfælde nærmest ikke mærke til, at dens mave er blevet sprættet op. Så den lever videre, mens slangeålen går til indeni den. Det skriver the Guardian.

Fiskere har rapporteret, af de har fundet fisk med flere slangeål begravet i deres tarmvægge.

»Det er uden tvivl et bizart forløb, men det virker, som om det sker meget oftere, end vi troede,« uddyber Jeff Johnson ifølge The Guardian.

mvh

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.