Skæve tal: USA opgav helt forkert dødstal efter voldsom orkan
Kilde: 
30 maj 2018

Da orkanen Maria i september 2017 hærgede Puerto Rico, opgav de amerikanske myndigheder efterfølgende et dødstal på 64.

Men det reelle dødstal var ifølge en rapport, som Harvard University står bag, mere end 70 gange så højt, skriver washingtonpost.com.

Ifølge rapporten, der er publiceret i det videnskabelige tidsskrift New England Journal of Medicine, har orkanen nemlig afkrævet hele 4.645 mennesker livet.

De chokerende tal har fået eksperter og lokale puertoricanere til at rette en skarp kritik mod de amerikanske myndigheder og i fremtiden kræve en uafhængig gennemgang af dødstallet.

»Nu, hvor USA forbereder sig til den næste orkansæson, bliver det afgørende at være opmærksom på, hvordan de katastrofe-relaterede dødsfald vil blive optalt, så den rette hjælp til de pårørende og de rette katastrofeværktøjer kan mobiliseres,« skriver forskerne blandt andet ifølge washingtonpost.com i rapporten.

Forskerne bag bygger deres tal på en større aktion, hvor de blandt andet besøgt 3.300 tilfældigt udvalgte familier i landet og sammenholdt oplysninger med dødeligheden på øen året før.

Her fandt de frem til, at dødeligheden i perioden umiddelbart efter orkanen var 62 procent højere end i samme periode det forgangne år.

fghs

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.