Sjov video: Så langt ville du kunne kaste en bold på de forskellige planeter

Hvis vi havde de samme forhold på Jorden som på Pluto, ville mange af os nok kunne kaste en baseball langt over Keospyramiden i Egypten. (Foto: Shutterstock)

Hvis vi havde de samme forhold på Jorden som på Pluto, ville mange af os nok kunne kaste en baseball langt over Keospyramiden i Egypten. (Foto: Shutterstock)

Kilde: 
28 december 2022

I disse år bliver vi hele tiden klogere på, hvordan livet på andre planeter vil være for os mennesker.

Og nu ved vi også, hvor langt vi ville kunne kaste en baseball forskellige steder i det ydre rum.

Det viser astronomen James O’Donoghue i en nye video baseret på hans egne beregninger. 

Det skriver ScienceAlert.

»For tiden er vi i stand til at opleve det ydre rum gennem billeder og videoer. Den her type videoer er lavet til at give mere til oplevelsen. Især følelsen af kræfterne på de andre verdener,« siger James O'Donoghue, der som astronom arbejder for Japan Aerospace Exploration Agency, til Insider ifølge ScienceAlert.

I den simple video kan man se, hvor langt det er muligt for den gennemsnitlige person at kaste en baseball på de forskellige planeter. (Video: YouTube / Interplanetary)

På Jorden kan en gennemsnitlig person uden øvelse kaste en bold 41 meter i en bue, der på sit højeste er 10 meter over jorden, ifølge astronomens beregninger. Helt andre muligheder ville vi have, hvis vi var på dværgplaneten Pluto. 

På Pluto er der nemlig en relativ svag tyngdekraft, som ifølge beregningerne ville gøre det muligt at kaste en baseball 667 meter i en bue, der på sit højeste er 167 meter over Jorden. 

Det ville gøre det muligt at kaste bolden over Keopspyramiden i Egypten, der er 139 meter høj.

Omvendt ville vi kun kunne kaste en baseball 16 meter på Jupiter, hvor bolden ikke ville nå højere end fire meter over overfladen.

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.