Se Hubbles nye, utrolige billeder af Svanens slørtåge
svanen røgslør slør

Røgsløret stammer fra en supernova, en eksploderende stjerne, der var 20 gange større end vores Sol. (Foto: ESA/Hubble & NASA, W. Blair)

Røgsløret stammer fra en supernova, en eksploderende stjerne, der var 20 gange større end vores Sol. (Foto: ESA/Hubble & NASA, W. Blair)

Kilde: 
08 september 2020

Et sted på stjernehimlen strækker et slør sig hen over mørket.

Det hele ser meget fint og fredeligt ud, men faktisk er den smukke bølge kaldet ’Slørtågen’ resultatet af en supernova, der giver indblik i tiden for mellem 10.000 til 20.000 år siden.

Dengang eksploderede en stjerne, der var 20 gange større end Solen, heldigvis omtrentlig 2.600 lysår fra Jorden.

Set fra Jorden er tågen seks gange Månens diameter.

Nu har Hubbleteleskopet fanget et helt ekstraordinært smukt billede fra resterne af den enorme sol, der glider rundt i universet.

Det skriver UniverseToday.

Den meget gamle chokbølge strækker sig gennem stjernebilledet Svanen (Cygnus).

Sløret udvider sig med voldsom hastighed, skriver Universe Today, nemlig med hele 350 kilometer i sekundet.

Det er ikke første gang, Hubble har fået astronomer til at tabe kæberne over slørets skønhed.

Her ser du et billede, der blev taget i 1991, hvor du også kan se en lille del af det sælsomme rumslør.

cygnus svanen røgslør nebula supernova hubble

Billedet fra 1991 fanger en smule af røgsløret fra supernovaen (Foto: NASA/Hubble)



tkt

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.