Se en hvid tiarmet blæksprutte camouflere sig på et splitsekund

The color changing squid | 色を変えるツツイカ from OIST on Vimeo.

Blæksprutter er kendt for deres vilde evne til at blende helt i ét med omgivelserne.

Men den evne har ikke tidligere været dokumenteret i et laboratorie for den tiarmede ovale hvide blæksprutte med det latinske navn Sepioteuthis lessoniana.

Det skriver ScienceAlert

Sprutten adskiller sig fra sine artsfæller ved ofte at være hvid og næsten gennemsigtig eller iridescent. Det vil sige, at den besidder en farvestrålende effekt, man også kender fra for eksempel sæbebobler, der gør det muligt for dyret at gemme sig blandt sollysets glimmer.

Arten kendes også under navnet hvid blæksprutte, skriver ScienceAlert. Men i et japansk laboratorium observerede forskere, at sprutten pludselig blev meget, meget mørkere.

Det fik forskerne til at rengøre den ene halvdel af blækspruttens akvarium, mens den anden halvdel var beskidt. Og så blev det tydeligt, at blæksprutte-arten faktisk er i stand til at skifte farve som sine ottearmede artsfæller, beskriver forskerne i en videnskabelig artikel publiceret i Scientific Report. Når den svømmer fra den rene, lyse side til den mørke, skifter sprutten nemlig farve.

Man ved endnu ikke særlig meget om, hvordan den hvide blæksprutte opfører sig i sine naturlige omgivelser. Men en artsfælle i Tanzania, der tilhører en anden type, er blevet set camouflere sig på en lignende måde i naturen.

En artsfælle i Tanzania opfører sig på samme måde som de japanske sprutter i laboratoriet. Video: YouTube

Studiet er udgivetv i Scientific Reports.

tkt

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk