Om forfatteren

Michael J.D. Linden-Vørnle

Tycho Brahe Planetarium

Saturnmåne i 3D

Med billeder fra Cassini-sonden har forskere lavet et 3D-portræt af saturnmånen Prometheus.

Prometheus er med sin størrelse på 86 km på den lange led en af Saturns mindre måner. Den kredser lige indenfor F-ringen, der er den yderste af Saturns synlige ringe.

Den 26. december sidste år optog rumsonden Cassini to billeder af Prometheus fra en afstand på ca. 57.000 km. Ved hjælp af de to billeder, der er taget fra en lidt forskellig vinkel, har forskere lavet dette 3D-portræt af den lille måne. For at opleve 3D-effekten skal du bruge et par rød-grønne 3D-briller.

Prometheus er en porøs ismåne, der har en ujævn kraterhærget overflade. Den blev opdaget i 1980 på optagelser lavet af NASA-sonden Voyager 1. På 3D-billedet ses en masse runde mærker, der efter alt at dømme er resterne af gamle nedslag.

Ud over Prometheus kredser også månen Pandora tæt på F-ringen. Prometheus kredser tættere på Saturn end ringen og bevæger sig derfor lidt hurtigere end ringens partikler. Når Prometheus får fat i ringpartiklerne med sin tyngdekraft, kan den således give dem en lidt større hastighed, hvilket løfter partiklerne til en højere bane. Pandora, der kredser lidt langsommere end ringpartiklerne, har modsat en bremsende virkning. Den samlede effekt af månernes påvirkning er, at ringens partikler holdes samlet. Månerne kaldes derfor for 'hyrdemåner'.

Lavet i samarbejde med Tycho Brahe Planetarium

Annonce:

\ Video

Video, video, video!

Foretrækker du at se historierne udfolde sig i levende billeder? Så tjek vores seneste videoer, eller følg Videnskab.dk på YouTube.

Find flere videoer

\ Podcast

På med hørebøfferne!

Luk øjnene, og lad forskernes viden strømme ind ad øregangen. Her finder du Videnskab.dk's seneste podcasts.

Lyt til flere podcasts