Samme gen findes i både menneskets og blækspruttens hjerne, hævder nyt studie
octopus-vulgaris

Blæksprutten, Octopus vulgaris, var en af de to blækspruttearter, som forskerne fandt det 'hoppende gen' hos. (Foto: Shutterstock)

Blæksprutten, Octopus vulgaris, var en af de to blækspruttearter, som forskerne fandt det 'hoppende gen' hos. (Foto: Shutterstock)

05 juli 2022

Blæksprutter har længe vakt opsigt med deres imponerende intelligens. 

De er endda så intelligente, at de bliver sammenlignet med pattedyr, når det kommer til deres kognitive evner - selvom de biologisk set er helt anderledes. 

Men nu har en række forskere måske fundet et fællestræk mellem blæksprutten og mennesket, som måske kan forklare blækspruttens imponerende intelligens. 

Det skriver forskningsenheden Stazione Zoologica Anton Dohrn i Napoli i en pressemeddelelse

Studiet, der netop er blevet publiceret i det videnskabelige tidsskrift BMC Biology, viser nemlig, at to blækspruttearter har den samme DNA-sekvens, transposon, som også findes i den menneskelige hjerne.

Ifølge Stazione Zoologica Anton Dohrn har tidligere forskning vist, at over 45 procent af menneskets genom er bygget af transposon, som også bliver kaldt det ‘hoppende gen’. Det har fået det navn, da det kan bevæge sig i genomet som et mobilt gen og skabe eller ændre mutationer. 

Dog er størstedelen af denne mængde af hoppende gener inaktive. Men blandt de mest relevante af dem er transposonerne i gruppen i LINE-familien, som ifølge Stazione Zoologica Anton Dohrn, stadig kan være aktive i mennesket. 

Ifølge Stazione Zoologica Anton Dohrn, er der mange forskere, som mener, at LINE transposonerne hænger sammen med de kognitive evner såsom læring og hukommelse hos mennesket, og at de er særligt aktive i hippocampus, som er den vigtige del af vores hjerne, når det kommer til indlæring.

Og derfor vakte det forskernes interesse, da de fandt et element af LINE-familien i de dele af blækspruttens hjerne, som er afgørende for deres kognitive evner. 

Ifølge en af forskerne bag studiet, Giuseppe Petrosino fra Stazione Zoologica Anton Dohrn, kan denne lighed mellem mennesket og blæksprutten være et ‘fascinerende eksempel på konvergent udvikling’. Et fænomen, hvor den samme molekylære proces udvikler sig uafhængigt i to genetisk fjerne arter som svar på det samme behov.

»Blækspruttens hjerne er funktionelt sammenlignelig med pattedyrenes hjerne i mange af dens evner,« siger Graziano Fiorito, der er direktør ved Afdelingen for Biologi og Evolution af marine organismer ved Stazione Zoologica Anton Dohrn, i pressemeddelelse og tilføjer:

»Derfor repræsenterer identificeringen af LINE-elementet en meget interessant kandidat til studiet af, hvordan man forbedrer vores viden om intelligensens evolution.« 

mhj

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.