Sæson influenza gemmer sig bagved sukkermolekyler

Influenza kan gemme sig bag sukkermolekyler. (Foto: Shutterstock)

Influenza kan gemme sig bag sukkermolekyler. (Foto: Shutterstock)

Sidste år var jeg 5 måneder i Melbourne Australien, hvor jeg fik lov til at være med til et influenza forskningsprojekt på Melbourne University. Jeg mødte, Dr. Patrick Reading, en yderst sympatisk og kompetent mand. Det kom der nogle spændende forskningsresultater ud af, som nu bliver publiceret i 'Journal of immunology'.

For at forstå Dr. Readings hypotese skal man vide en lille smule om hvad influenza er og ser ud. Sæson influenza er en infektionssygdom forårsaget af virus, der blandt andet bliver navngivet efter 2 vigtige protein molekyler på virussens overflade; nemlig Hemagglutinin (HA) og neuraminidase(NA), således hedder den spanske syge(år 1918) og svine influenzaen (år 2009) H1N1.

De forskellige typer af NA og HA molekyler bliver defineret ud fra, hvordan immunforsvarets specifikke antistoffer kan genkende disse molekyler og siger generelt noget om deres farlighed. (se billede)

Virussen muterer hvert år

Hvert år muterer virussen, og de typer af virus som klarer sig bedst i kampen med vores kroppes immunforsvar spreder sig som sæson influenzaer, som oftest kommer i vinterhalvåret.

En af de mutationer som man har observeret hos succesrige influenzaer, giver influenzaen ekstra sukkermolekyler på HA molekylet. Teorien bagved dette er at influenzaen gemmer sit HA molekyle bagved disse sukkermolekyler således at immunforsvarets antistoffer ikke kan finde virussen og neutralisere den.

Men i den biologiske kamp for replikation, er der ingen tilpasninger, der kommer gratis. Dr. Reading ville undersøge, hvorvidt disse ekstra sukker molekyler i virkeligheden 'koster virussen' at den bliver sårbar overfor lungens uspecifikke immunforsvar, som er effektivt til at i at fange disse sukkermolekyler. Dette er blevet vist af andre forskningsgrupper.

For at undersøge dette, sammenlignede vi forskellige vira med forskellige mulige ekstra sukkermolekyler på deres HA, og hvorvidt de var følsomme over for neutraliserende antistoffer (det specifikke immunforsvar) eller om de var sårbare over for lungens uspecifikke 'sukkerfangere' collectin-molekyler som vi har i vores lungevæske.

Vores resultater viste at vores 'hjemmelavede virus' med et ekstra sukkermolekyle, kunne vokse bedre i vaccinerede mus end influenzaer uden dette ekstra sukkermolekyle. Samtidigt blev virussen dog ikke mere sårbar overfor collectinerne.

Det ser ud til, at det er en balancegang for virussens overlevelse at have det rigtige antal og placering af sukkermolekylerne for at beskytte sig imod immunforsvarets antistoffer og samtidigt ikke gøre sig sårbar overfor lungens uspecifikke immunssystem.

Denne artikel er oprindeligt publiceret som et blogindlæg.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk