Sådan vander du haven mest effektivt
Følg videnskabens råd, så du ikke spilder vandet.
tørke varme planter haven vande spalteåbning fotosyntese sygdomssporer kemiske reaktioner næringsstoffer stoma fotorespiration kuldioxid udtørring kompost træflis græsplæne

Vand, men ikke for meget og ikke i fuld sollys. (Foto: Shutterstock)

Vand, men ikke for meget og ikke i fuld sollys. (Foto: Shutterstock)

Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

Det er varmt, og solen skinner. Det perfekte sted at slappe af og hvile sig er naturligvis udenfor i haven.

Men selv om det varme vejr er dejligt, kan ekstreme betingelser og rekordhøje temperaturer forårsage ravage blandt havens planter.

Der er ingen tvivl om, at planterne har brug for vand, når det er varmt. Men det kan være svært at bedømme, hvornår det er bedst at vande.

Hvis du vander om aftenen, har vandet tid til at trænge ned gennem jorden, og planten får tid til at suge vandet op.

Men det øger risikoen for, at sygdomssporer kan trænge ind i blade, der er fugtige natten over.

Morgenvanding betyder, at bladene tørrer hurtigere, men det er på bekostning af vandets mulighed for at gennemtrænge jorden og plantens mulighed for at optage vandet, før dagen igen bliver rigtig varm.

Så hvad er bedst?

Vand, vand og atter vand

Alt levende har brug for vand, så kemiske reaktioner kan levere energi til vækst. Planter har desuden brug for vand til at transportere næringsstoffer fra rødderne ud til bladene og de voksende celler.

Vandet bliver trukket op for at erstatte vand tabt gennem bladenes spalteåbninger (også kaldet stoma - de små åbninger i overhuden på grønne plantedele).

Spalteåbningerne sørger for, at planten kan optage den nødvendige kuldioxid til fotosyntesen; de lukker ilt ud af bladet - og kuldioxid ind i bladet.

På solrige dage, hvor der er meget lys, kan planten sætte en stor mængde kuldioxid og vand sammen, så det bliver til druesukker og ilt.

Fordampningen fra spalteåbningerne køler også planten ned, når det er meget varmt.

Hvis fordampningen bliver for stor, og planten risikerer udtørring, kan den lukke spalteåbningerne. Derved går fotosyntesen i stå, men planten kan overleve, indtil der bliver mere vand til rådighed gennem den såkaldte fotorespiration; en proces, der udleder kuldioxid.

Gode tips og råd
  • Vand grundigt og helst om aftenen.
  • Vand ikke i fuld sol.
  • Vand ikke for meget. Hvis planten ikke er vissen, får den sandsynligvis vand nok.
  • Gå ikke mere end allerhøjst nødvendigt på græsset.

Overlever som frø

Planter, der vokser i ørkenen, ånder kun om natten. I dagtimerne frigiver ørkenplanterne kuldioxid uden at åbne spalteåbningerne.

Men det er der ikke mange planter i vores haver, der er indrettet til at kunne.

I takt med at manglen på vand stiger, begynder planterne at visne og cellerne at falde sammen.

I første omgang kommer planterne sig hurtigt, når de igen får vand. Men yderligere udtørring kan forårsage permanent visnen, hvilket kan få dele af planten til at dø - i værste fald svinder hele planten hen.

Visse planter overlever tørkeperioder ved at dø hen under jordoverfladen. Det kan ske for blomsterløg som klokkehyacint, påskelilje, tulipaner og vintergækker.

Andre planter taber måske bladene og overlever kun som frø.

Planter haven tørke hvornår skal man vande aften

Planter i potter skal vandes omhyggeligt. Vand jorden, og vand om aftenen. (Foto: Shutterstock)

Undgå fuld sol

Der er udbredt enighed om, at vi ikke bør vande i fuld sol.

Ideen om, at det kan svide planterne, blev modbevist for cirka ti år siden, men der er ikke tvivl om, at det ikke er en effektiv metode at vande i fuld sol; alt for meget vand når nemlig at fordampe, før det når ned i jorden.

Det er nok bedst at vande tidligt om aftenen, så længe vejret er som nu - varmt med en let brise.

Det giver planten tid til at tørre ud, og samtidigt får rødderne en chance for at optage vand i løbet af natten.

Hvis du kun kan vande om morgenen, så gør det meget tidligt - før Solen begynder at skinne.

Vand igennem

Det er afgørende, at du sikrer dig, at alle jordlagene ved planterødderne er våde, når du vander.

Hvis du vander regelmæssigt, men kun vander en lille smule, bliver plantens rødder ikke dybe, men lægger sig tæt på overfladen.

Det gør planten mindre tolerant over for tørke eller udtørring.

Derfor er det bedst at vande af og til og grundigt.

Sørg desuden for, at jorden ikke når at tørre helt ud, for det gør det svært at fugte den senere.

Du kan vælge at vande jorden i stedet for selve planten, men du bør sikre dig, at jordoverfladen ikke danner en hård skorpe.

En lille smule jorddækning (kompost eller træflis) holder på fugtigheden og beskytter jorden. Husk at holde godt øje med snegle.

Ikke for meget vand

Planterne kan godt få for meget vand. Selvom jordoverfladen er tør, er det ikke nødvendigvis tilfældet for jorden 15 til 20 centimeter længere nede.

De fleste planterødder strækker sig langt ned i jorden, så planten kan sagtens optage vand, som vi ikke kan se.

En god tommelfingerregel er, at hvis planten ikke er vissen, har den adgang til vand.

Visse haveplanter visner i fuld sol for at spare på vandet, men liver så op senere på dagen, i takt med at det bliver køligere (midlertidig visning).

Lupinerne hjemme i min have gør det dagligt for tiden, men de har dybe rødder, og de står flot i løbet af aftenen.

Planter i potter skal vandes omhyggeligt. Vand jorden, og vand om aftenen.

Som altid skal du huske at vande grundigt - og så ikke, før du igen kan se, at der er behov for vand.

Drivhustomater skal vandes dagligt for tiden, og hvis du har sået gulerødder, skal du sørge for, at jorden er fugtig - ellers risikerer du, at gulerødderne splitter.

ForskerZonen

Denne artikel er en del af ForskerZonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.

Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden.

Græsset må (helst) ikke betrædes

De fleste græsplæner ser ikke alt for kønne ud, men det skal du ikke bekymre dig så meget om.

Græs dør ganske vist hen, når det er meget tørt, men kommer sig heldigvis hurtigt igen, når regnskyerne atter melder sig.

Det er dog godt lige at undlade at gå mere end nødvendigt er på det tørre, gule græs. 

En kombination af tørke, slid og færdsel er ganske enkelt for stor en belastning for græsplænen.

Konklusionen må derfor være, at planterne ligner os mennesker; de kan også godt lide lidt skygge og en god drink i ny og næ.

Alastair Culham modtager støtte fra BBSRC, NERC, Royal Horticultural Society, The Cyclamen Society. Han er medlem af Royal Horticultural Society Science Committee og medforfatter af 'Gardening in a changing climate'. Denne artikel er orindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

The Conversation

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk