Sådan ser du gigant-asteroide, der passerer Jorden i dag
I dag passerer en stor asteroide tæt forbi Jorden - i sikker afstand - og selv med et lille teleskop kan den ses på nattehimmelen de næste par dage.
asteroide florence NASA Jorden

Elementerne i dette billede er leveret af NASA og sammensat til, hvordan man forestiller sig, det ser ud fra rummet, når en asteroide har retning mod - og forbi - Jorden. (Foto: Shutterstock)

Elementerne i dette billede er leveret af NASA og sammensat til, hvordan man forestiller sig, det ser ud fra rummet, når en asteroide har retning mod - og forbi - Jorden. (Foto: Shutterstock)

Asteroiden, der har fået navnet Florence, vil passere os i en afstand på 7 millioner kilometer, hvilket svarer til 18 gange så langt væk fra Jorden som Månen.  Florence er en af de største nær-jords-asteroider, som man kalder de asteroider, der kommer inden for en vis afstand af Jorden, som vi kender til.

Spitzerteleskopet, der er et amerikansk, infrarødt teleskop, opsendt i 2003, og som kredser i en bane om Solen, har undersøgt asteroiden, og man mener, at den er omkring 4,4 kilometer i diameter.

Der findes mange asteroider, der er passeret tættere forbi Jorden, men Florences store størrelse gør den rigtig interessant.

Det er faktisk den største asteroide, der er passeret så tæt forbi Jorden, siden NASA begyndte det program, der holder øje med nær-jords-asteroider, i 1998.

Du kan få Florence at se

asteroide Florence NASA nærjord Jorden

Den 'tætte' passage mellem asteroiden og Jorden gør, at forskerne har mulighed for at studere asteroiden nærmere med radioteleskoper. (Foto: NASA/JPL-Caltech)

Florence vil være synlig med små teleskoper på den danske nattehimmel i flere nætter omkring 1. september:Den bevæger sig gennem stjernebillederne Sydlige Fisk, Stenbukken, Vandmanden og Delfinen.

Hvis du ikke har eget teleskop eller adgang til et, kan du opleve Florence via det italienske Virtual Telescope Project eller se med i en livestreaming fra Bareket Observatory i Israel fra kl 21 og cirka 3 timer frem.

Florence skal ses i år

Florence blev opdaget i 1981 og er opkaldt efter Florence Nightingale, der var sygeplejerske under Krimkrigen (1853-56) mellem Rusland på den ene side og Storbritannien, Frankrig og Osmannerriget på den anden.

Asteroiden kommer tættere på os, end den har været siden 1890, og vil ikke komme så tæt på os igen indtil 2500.

Artiklen bringes i samarbejde med Tycho Brahe Planetariet.

 

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.



Det sker