Sådan rykker den rekordvarme vinter rundt på planters og insekters liv
Konsekvensen af vores rekordvarme vinter kan være nye arter, tidligere sværme af insekter og ændringer af, hvilke planter der dominerer i naturen.
danmark natur vilde dyr insekter planter påvirke ændret lun vinter

En lun vinter kan eksempelvis betyde flere generationer af mariehøner end normalt. (Foto: Shutterstock)

En lun vinter kan eksempelvis betyde flere generationer af mariehøner end normalt. (Foto: Shutterstock)

Der har ikke været mange muligheder for at lufte sneploven denne vinter.

Med en gennemsnitstemperatur, der ser ud til at lande på 5 grader, har det været den varmeste vinter i Danmark, siden man begyndte at måle i 1874. 

Men det er ikke kun dine vinter-vaner, der laves om på, når sneen og frosten skulker. Varmen forrykker også de økologiske kredsløb i den danske natur. 

Videnskab.dk har allerede berettet, at flere forårsblomster såsom den hvide anemone er spiret to måneder for tidligt.

Men hvordan påvirker den milde vinter resten af den danske natur?

Top 10: Varmeste vintre

De 10 varmeste vintre målt på gennemsnitstemperatur ser ifølge Danmarks Meteorologiske Institut sådan her ud:

1. 2019/20: 5,0 grader (estimeret)

2. 2006/07: 4,7 grader

3. 1988/89: 4,5 grader

4. 1989/90: 4,2 grader

5. 2007/08: 4,1 grader

6. 2013/14: 3,7 grader

7. 1974/75: 3,5 grader

8. 1924/25, 1997/98 og 2018/19: 3,4 grader 

Kilde: DMI

Insektsæsonen forlænges

Du har måske ikke set de første dansemyg, sommerfugle, brumbasser eller mariehøner endnu, men de kan være lige om hjørnet. 

»Skal man starte med at sige noget generelt, så vil en lun vinter betyde, at mange insekter kommer på banen tidligere,« siger Martin Holmstrup, der er professor i jordfaunøkologi ved Institut for Bioscience på Aarhus Universitet. 

Alle insekter er exoterme dyr - det vil sige koldblodede dyr, hvilket betyder, at de holder den samme temperatur som den luft, der omgiver dem. Jo varmere det er, des hurtigere vil insekter blive aktive og komme i gang med deres livscyklus, der handler om at vokse, spise, befrugte og formere sig.

»Med en lun vinter vil mange insekters bestand toppe tidligere på året end normalt, for nogles vedkommende allerede i foråret. Det betyder, at en insektart kan nå at gennemleve flere generationer end normalt på et år,« forklarer Martin Holmstrup.

På den måde vil der i løbet af året eksistere et større antal insekter end normalt, men det betyder ikke, at der er flere insekter i luften på samme tid. Når bestanden topper vil den være nogenlunde samme størrelse som tidligere, men insekterne vil summe rundt i Danmark over længere tid.

For eksempel kan mariehøne-bestanden nå at toppe allerede tidligt i foråret og igen i løbet af sommeren. Men når den topper, skal du altså ikke frygte at møde rød-sorte sværme af mariehøner, som er større end normalt.

Plantelivet forrykker sig

Hvis et insekt skal leve fra tidligt forår til den sene sommer, er det naturligvis helt afhængigt af, at der er planter og blomster i hele perioden, som det kan leve af, påpeger Martin Holmstrup. 

Men det skal der nok være, vurderer Kaj Sand-Jensen, der er professor i økologi ved Københavns Universitet. De vilde planter såsom anemoner, følfod og kobjælder er allerede i flor rundt omkring i landet. 

På den længere bane er det formodentlig især de flerårige planter (se faktaboks), der har gavn af de milde vintre.

»Når folk kigger ud i haven, kan de jo se, at græsset er helt grønt og har det virkelig godt for årstiden. Sådan vil det sandsynligvis være med alle de flerårige plantearter, der har holdt sig nogenlunde grønne gennem hele vinteren,« fortæller økologi-professoren.

Flerårige- og etårige planter

Flerårige planter er planter, der lever i mere end to år. Det kan være græsset på din græsplæne, mos og blomster som rød solhat og tidselkugle.

Etårige planter er planter, der gennemløber hele deres udvikling indenfor et år. Det kan være sukker-roen, hamp, morgenfrue, kornblomster og kornvalmuer.

Men det grønne græs gror på bekostning af andre bevoksninger. Etårige planter såsom vår-gæslingeblomst og flipkrave (se fotos), kommer vi sandsynligvis til at se færre af, vurderer Kaj Sand-Jensen: 

»Jeg har set forbavsende få, på de overdrev hvor de plejer at være talrige. Mange etårige planter kan miste deres forspring, fordi de spirer og vokser hurtigt tidligere om foråret end de flerårige planter. Men når græsset holder sig grønt gennem vinteren, er der ikke plads til dem, når foråret kommer.«

Generelt giver den varme vinter altså en fordel til flerårige-planter på bekostning af etårige planter. 

Enårige planter som vår-gæslingeblomsten (tv) og flipkraven (th) kommer du sandsynligvis til at se færre på grund af den varme vinter. (Foto: Petr Filippov CC BY-SA 3.0 / Krzysztof Ziarnek CC BY-SA 4.0)

Kan ændre biodiversiteten på lang sigt

De to professorer Martin Holmstrup og Kaj Sand-Jensen vil gerne holde sig til de generelle vurderinger af rekord-vinterens effekt på planternes og insekternes liv, da de ikke kender til forskning, der dykker ned i effekterne på enkelte planter eller insekters liv.

Det er spekulationer, gisninger og vurderinger, påpeger de begge, men trods alt nogle kvalificerede af slagsen.

Derudover er de gentagne varme vintre et nyt fænomen, som man ikke tilstrækkeligt har dokumenteret effekterne af endnu. 

Hvis de milde vintre fortsætter, hvilket meget tyder på, så kan det dog have varige effekter på, hvilke arter der lever i Danmark - og dermed også på biodiversiteten, vurderer Kaj Sand-Jensen.

»Det kan forstærke udviklingen, hvor de store, flerårige plantearter kommer til at have en fordel over længere tid. Det vil forstærke dominansen blandt flerårige plantearter på længere sigt og på den måde mindske biodiversiteten,« siger han.  

Nye arter kommer til

De milde vintre kan også betyde, at nye plante- og insektarter introducerer sig selv til den danske natur, fortæller insektforsker Thomas Pape: 

»Vi ved allerede, at der vil komme flere af den smukke dagsommerfugl iris, der ellers tidligere har haft sin nordgrænse i Danmark. Larven overvintrer frit siddende på sin værtsplante, så den er ikke glad for streng frost,« siger Thomas Pape, som er lektor og forsker i insekter ved Statens Naturhistoriske Museum.  

Han nævner også, at der er blevet fundet en ny edderkop på en togbane ved Rødbyhavn på Lolland. Edderkoppen bliver anset som en ’klimaart’, fordi den formodentlig er indvandret på grund af varmere klima. 

Iris-sommerfuglen til venstre og edderkoppen her, der blevet fundet i en brønd ved Rødbyhavn, er nogle af de arter, der sandsynligvis vil trives i Danmark, hvis de varme vintre fortsætter. (Foto: Kristian Peters (CC BY-SA 3.0) / Jørgen Lissner)

Thomas Pape er dog enig med Martin Holmstrup i, at en varm vinter i ny og næ ikke vil ændre så meget andet, end at insektsæsonen bliver længere, og at der vil komme enkelte nye arter til. 

Hvis de varme vintre fortsætter, vil det dog ændre grundlæggende på den danske insektfauna, siger han:

»Hvis det fortsætter - og her snakker vi om et perspektiv på 50 til 100 år - så vil vi se, at den generelle bestand af insektarter vil vokse,« Thomas Pape og uddyber:

»Det er svært at sige, hvad der helt præcist vil ske, men det er sandsynligt, at det vil svare nogenlunde til det, man oplever, hvis man tager sin bil og kører ned gennem Europa. Jo længere sydpå man kommer, desto flere insektarter vil man have mulighed for at møde.« 

Rødbyhavn er et vindue til fremtiden

Hvis man vil have et hint om, hvilke insekter der kommer til Danmark i fremtiden, så er Rødbyhavn på Lolland et godt sted at kigge.

Ved et gammelt jernbanespor i byen er der nemlig et terræn, der kan minde meget om det, der vil være i Danmark, hvis temperaturerne bliver varmere.

Jernbanesporet gemmer på en stor klub af edderkopper, tusindben, skolopendre og insekter, der er helt fremmede for den danske natur, men som man kender fra flere lande syd for grænsen.

Flere af fundene er blevet beskrevet i artiklen: ’Tusindben, skolopendre og mejere fra Rødbyhavn og omegn – med fem nye arter for den danske fauna’ fra 2011.

Klimaforandringer?

Det er nærliggende at se årets rekord-vinter som en effekt af klimaforandringerne.

Men det kan man altså ikke konkludere.

Forskellen mellem vejr og klima er, at vejret er en bestemt tilstand et bestemt sted på et bestemt tidspunkt, mens klimaet er vejrstatistik.

Det kan du blandt andet læse mere om i artiklerne 'Sådan er klimamodeller skruet sammen' og 'Sådan afgør forskerne, om klimaforandringer er skyld i ekstreme vejrfænomener'.

Klimaforskning har dog igennem mange år forudsagt, at de danske vintre vil blive varmere og vådere i fremtiden.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.