Sådan har kattene erobret verden

De katte, vi har i dag, stammer fra de katte, som blev tæmmet i Egypten for flere tusinde år siden. (Video: Nature.com)

De katte, vi har i dag, stammer fra de katte, som blev tæmmet i Egypten for flere tusinde år siden. (Video: Nature.com)

Kilde: 
20 juni 2017

Forskere fra Institut Jacques Monod, Frankrig, har i verdens største kattestudie kortlagt, hvordan kattene har spredt sig til alle dele af verden.

De har undersøgt DNA fra mere end 200 katte fra vikingegrave, mumier og stenalderudgravninger. Ud fra DNA’et kunne de se, at kattene blev tamme ad to omgange. Første gang var for omkring 9.000 år siden, skriver bbc.com.

I videoen øverst kan du se, hvordan vildkatten er blevet til den huskat, vi kender i dag.

I takt med, at landbruget udviklede sig, kom kattene med. Kornkamrene tiltrak nemlig mus og rotter, som var det rene tag-selv-bord for vildkatten. Senere blev de altså taget med ombord på skibe, for at holde mus og rotter i skak, og er på den måde kommet rundt i hele verden.

»Kattene blev tæmmet ved to anledninger – første gang i  Nærorienten og flere tusinde år senere i Egypten. Og så spredte kattene sig effektivt over hele oldtidens verden som skibskatte. Begge afstamninger findes i nutidens katte,« fortæller Eva-Maria Geigl, som er ph.d. i historisk og biologisk antropologi ved Institut Jacques Monod, og har ledet det nye studie, ifølge bbc.com.

Nogle af dem, der sørgede for, at kattene kom rundt til søs, var vikingerne. Du kan læse meget mere om dette i nedenstående artikel.

Studiet er netop publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature.

agr

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.