Sådan bliver vejret i år 2100
I år 2100 skal man klæde sig på til vildere vejr, vurderer FN’s klimapanels seneste klimarapport.

Klimaforskerne har kigget i krystalkuglen for at finde ud af, hvordan fremtidens vejr kommer til at se ud. Skal du huske paraplyen? Bliver den hvide jul permanent aflyst? Se med i denne video fra Tjek.

Klimaforskerne har kigget i krystalkuglen for at finde ud af, hvordan fremtidens vejr kommer til at se ud. Skal du huske paraplyen? Bliver den hvide jul permanent aflyst? Se med i denne video fra Tjek.

Vådere, vildere og varmere. Sådan kan en dugfrisk vejrudsigt fra år 2100 kort opsummeres. 

Klimaforskere har nemlig pudset krystalkuglen og kigget dybt i den for at forudsige, hvordan fremtidens vejr kommer til at se ud.

Spådommen kan man læse i den sjette klimarapport af FN’s klimapanel, som udkom i august i år og giver den nyeste viden om fremtidens klima.

Ifølge rapporten vil vejr, som vi i dag kan synes er ekstremt, blive ganske normalt vejr i fremtiden. 

Få forskernes mere eller mindre optimistiske scenarier om vejret i år 2100 i den nyeste video på Tjek, som er Videnskab.dk’s YouTube-kanal målrettet unge. 

Klima-serien Klimax

Klimax er Videnskab.dk's serie om klima på YouTube-kanalen Tjek.

Tjek er Videnskab.dk's unge-magasin på YouTube.

Klimax ruster unge til klimadebatten og giver dem lyst og mod til deltage.

Mere regn, mindre sne

Ingen ved præcis, hvordan fremtidens vejr ser ud, men i den sjette klimarapport får vi fem scenarier for fremtidens CO2-udledning. 

I de to mest optimistiske scenarier fra rapporten kommer vi i mål med Paris-aftalen og forpligtelsen om at begrænse den globale temperaturstigning til under to grader. 

Men i to mere pessimistiske scenarier i klimarapporten kan vi i Danmark godt forberede os på meget mere regn. Helt op til 14 procent mere regn. 

Den ekstra regn kommer primært til at falde i december, januar og februar, og drømmer man om en hvid jul, kan man se langt efter den i 2100. Den ekstra nedbør vil nemlig sjældent falde som sne. Nogle studier forudser, at længere perioder med frostvejr helt vil forsvinde. 

Måske kan du huske den rekordvarme sommer i 2018, hvor vi havde over 300 solskinstimer, nærmest ingen regn og tropehede nætter?

En sommerferie i Danmark i år 2100 vil sandsynligvis opføre sig på lignende vis med varme og tørke. Dog vil vi stadig få flere dage med over 20 mm regn. 

Ekstremt vejr bliver det nye normal 

I år 2100 bliver man nødt til at sikre sig mod oversvømmede kældre eller veje. 

Ifølge klimarapporten vil ekstrem tørke, regnvejr og blæsevejr forkomme oftere, end vi oplever det i dag. 

En særligt voldsom stormflod, som vi normalt oplever hvert 20. år, vil i fremtiden måske komme hvert år eller hvert andet år, og de vil samtidig være voldsommere, end vi hidtil har set. 

Og endnu værre: Globale havstigninger vil fortsætte, uanset hvor godt vi får styr på CO2-udledningen.

Viden fra forskere 

Scenarierne fra klimarapporten er bygget på statistik og sandsynligheder, men der følger også en del usikkerheder, når man prøver at forudsige en fjern fremtid. 

Scenarierne har til formål at vise internationale politikere, hvilke veje verden kan vælge at gå, og hvilke konsekvenser hvert valg indebærer.

Informationerne i videoen bygger på viden, som Tjek har fået fra følgende kilder:

  • Peter L. Langen, professor, Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet
  • Jens Hesselbjerg Christensen, professor, Is-, Klima- og Geofysik, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Podcasten Brainstorm

Lyt til Videnskab.dk's podcast om hjernen, Brainstorm, herunder. Du kan også finde flere podcasts fra Videnskab.dk i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk