Orme vækkes til live efter 40.000 år på frost
Kilde: 
27 juli 2018

Et ufattelig hårdført slæng af små rundorme er lige vågnet efter at have været begravet i den Arktiske permafrost i 40.000 år, skriver ScienceAlert.com.

40.000 år!

Rundormene, også kaldet nematoder, har har længe været kendt for at kunne overleve ekstreme forhold, men nu har overlevelsen taget nye højder.

Da holdet af biologer for nylig optøede permafrost-prøver fra det nordøstlige Rusland, dukkede der rundorme af to forskellige slægter op.

Efter flere uger i en temperatur på 20 grader begyndte ormene så småt at vride sig i Petriskålene, som forskerne havde tilsat en lækker rundorme-diæt sprængfuld af næring.

Ved hjælp af kulstof-datering kunne forskerne se, at prøverne måtte være omkring 40.000 år gamle.

Lignende organismer ved navn tardigrader eller bjørnedyr har overlevet 30 års nedfrysning, og besidder en helt særlig evne til at lukke ned for deres metabolisme, når de udsættes ekstreme forhold.

Når vi bedre forstår rundormenes tilsvarende gode tilpasningsevner, kan det måske få os videre i vores teknikker til kryo-præservering (nedfrysning) af biologisk materiale, uden det dør.

Studiet er udgivet i tidsskriftet Doklady Biological Sciences.

rundorm nematode kryo-præservering arktis
Rundormene blev isoleret fra Plaistocæne aflejringer ved Kolyma-foden i det nordøstlige Rudland (Sibirien). Her ses forskellige udsnit af dyret. Målestokkene er angivet i μm: (a) 50; (b) 20; (c) 100; (d) 3; (e) 3.

naa

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.