Rumteleskop går på pension: Her er Keplers største bedrifter
Kepler har gjort mere end 2.600 planetopdagelser uden for vores solsystem – mange kan være lovende steder for liv.
kepler nasa rumteleskop

Rumteleskopet fortsætter sin kredsen om Solen mange år endnu, selvom det ikke har mere brændstof. (Illustration: NASA/Wendy Stenzel/Daniel Rutter)

Rumteleskopet fortsætter sin kredsen om Solen mange år endnu, selvom det ikke har mere brændstof. (Illustration: NASA/Wendy Stenzel/Daniel Rutter)

Blot fem måneder fra sit 10-års jubilæum slutter eventyret for det amerikanske rumteleskop Kepler, der er opkaldt efter den tyske astronom Johannes Kepler.

Rumteleskopet er løbet tør for brændstof og går nu på pension.

Kepler har på sin mission undersøgt galakser og ledt efter planeter uden for vores solsystem - såkaldte exoplaneter, og ifølge en ansat hos den amerikanske rumfartsorganisation NASA er vi kommet et skridt nærmere at finde liv i rummet.

»Som NASA's første planetjagt-mission har Kepler overskredet alle vores forventninger og banet vejen for vores efterforskning og søgen efter livet i og uden for Solsystemet,« lyder det fra astrofysiker Thomas Zurbuchen, der er Associate Administrator for videnskabsmissions-diktoratet hos NASA, i en pressemeddelelse.

»Den viste os ikke kun, hvor mange planeter der kan være derude, den udgjorde et helt nyt og robust forskningsfelt, der har taget forskningsmiljøet med storm. Dens opdagelser har kastet nyt lys på vores plads i universet og oplyst de spændende mysterier og muligheder blandt stjernerne,« tilføjer han.

Siden 2009, hvor Kepler gik i luften, har den været med til at gøre nogle store opdagelser - blandt andet fundet af 2.600 exoplaneter - som du kan læse om herunder.

Keplers imponerende bedrifter

På Keplers Twitter-konto gives et bud på, at Keplers største bidrag til forskningen er den viden, vi har fået om diversiteten af planeter, der findes i vores galakse.

Den seneste analyse af Keplers opdagelser konkluderer, at 20-50 procent af stjernerne, der er synlige på nattehimlen, sandsynligvis vil have små, muligvis stenrige planeter af samme størrelse som Jorden.

Planeter, der ligner Jorden, for eksempel på grund af et stenrigt fundament eller i form af afstanden til Solen, kan potentielt rumme liv.

Masser af Kepler-artikler i Videnskab.dk's arkiv

Her på Videnskab.dk har vi for nylig også fejret 10 års jubilæum, så vi har fulgt Keplers færd fra fødsel til død.
I marts 2009 skrev vi om Keplers opsendelse, og allerede et halvt år senere begyndte de første resultater at tikke ind i vores spalter, da Kepler havde nærstuderet en exoplanet og bevist, at den var i stand til at finde jordlignende planeter i den beboelige zone omkring fjerne stjerner.
I 2010 'lyttede Kepler til et gigantisk stjerneorkester', og i 2011 kunne danske astronomer takket være Kepler 'sensationelt' præsentere en nyopdaget planet, der var på størrelse med Jorden. Kort efter kunne vi berette om Keplers fund af et seksdobbelt planetsystem og en klippeplanet så massiv som bly.
I årene efter fandt Kepler adskillige andre jordlignende og beboelige planeter, og i 2013 stødte rumteleskopet på den dengang mindste kendte exo-planet, der er på størrelse med Månen.
I 2014 annoncerede NASA, at Kepler havde fundet over 700 nye exoplaneter, og i november 2017 kendte vi til over 3.500 exoplaneter - i høj grad takket været Kepler. For bare få årtier siden kendte astronomerne ikke til en eneste planet uden for vores solsystem.

Nyt rumteleskop skal løfte arven

Nu skal Keplers kollega TESS overtage nogle af de opgaver – blandt andet skal der fortsat ledes efter nye planeter.

Du kan læse meget mere om TESS-missionen her, hvor vi også løfter sløret for, hvad danske forskere bidrager med til missionen.

Selvom der ikke er mere brændstof, vil det nu pensionerede rumteleskop fortsætte sin rejse rundt om Solen mange år endnu, da den naturligt vil følge det kredsløb, som Jorden også bevæger sig i.

Den data, Kepler har genereret, vil dog kunne bruges af forskerne mange år fremover.  

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.



Det sker