Rumfarten i april: Folkedrab, storpolitik og corona præger stjernefærden
Ny chef for NASA, folkedrabsrelaterede forsinkelser og en kinesisk rumstation får betydning for rumfarten i april.
rumfarten i april ny chef nasa kinesisk rumstation satellitter

Rummet omkring Jorden bliver i stigende grad befolket af andet end amerikanere og russere. (Illustration: Shutterstock/Videnskab.dk)

Rummet omkring Jorden bliver i stigende grad befolket af andet end amerikanere og russere. (Illustration: Shutterstock/Videnskab.dk)

April er en begivenhedsrig måned for rumfarten. Først og fremmest har præsident Joe Biden nu nomineret den tidligere senator fra Florida Bill Nelson til ny leder for NASA.

Bill Nelson er naturligvis demokrat, men udmærker sig ved at være den ene af to amerikanske senatorer, som har været i rummet. Han fløj med rumfærgen Columbia i december 1986, selv om han ikke var uddannet astronaut.

Kaptajnen på Columbia var Charles Bolden, der senere blev chef for NASA under Obama.

bill nelson rumfarten i april

Nyudnævnte NASA-chef, Bill Nelson, i 1986 med en meget lille rumfærge. Det var heldigvis ikke den, der skulle fragte ham fra Jorden. Sådan her ser han ud i dag (Foto: NASA)

Nelsons rumflyvning varede seks dage. Han gennemførte 12 medicinske eksperimenter, herunder den første amerikanske stresstest i rummet og et kræftforskningseksperiment sponsoreret af universitetsforskere.

Siden da har han spillet en vigtig rolle i senatet for at promovere rumprogrammet.

Han er medlem af NASA Advisory Council, der, som navnet siger, rådgiver NASA. Den almindelige holdning er, at Biden her har satset på kontinuitet i stedet for at lade yngre kræfter komme til. Bill Nelson er 78 år gammel og bliver dermed den hidtil ældste leder af NASA.

Men Biden ønsker at fortsætte Artemis-måneprogrammet, som blev skabt under Trump, og netop til den opgave er Nelson nok det rette valg.

Folkedrab sætter en stopper for rumfart

Japan har direkte mærket, hvordan politik kan få betydning for rumfarten. Japan har nemlig bygget to små satellitter på hver 50 kilo for Myanmar. Satellitterne er udstyret med et kamera til at overvåge landbrug og fiskeri.

Den første satellit er allerede på ISS og parat til at blive sendt ud i rummet, men Japan vil efter militærkuppet ikke sende den bort fra rumstationen. De er bange for, at billederne kan bruges militært, da militæret har stået for en etnisk udrensning af de lokale rohingyaer. 

Desuden har det ikke været muligt for japanerne at komme i kontakt med det universitet i Myanmar, som formelt har ansvaret for projektet. Så hvad der nu skal ske med satellitten er lige nu meget usikkert.

kinesisk rumstation

En illustration af den kommende kinesiske rumstation Tianhe-1 (Illustration: CMSA)

Kinesisk rumstation på vej

Vi ved ikke noget med sikkerhed, men meget tyder på, at det første modul til Kinas nye rumstation, Tianhe-1, vil blive opsendt her i foråret, muligvis allerede i april eller maj.

Det 18 meter lange og 24 ton tunge modul vil blive opsendt med Kinas største raket, Long March 5B.

Det er planen, at modulet allerede i år skal besøges af to hold såkaldte taikonauter (kinesiske astronauter, red.), der skal opsendes med rumskibene Shenzhou 12 og Shenzhou 13.

Man regner med en hurtig opbygning af rumstationen, der jo også er langt mindre end ISS. Rumstationen kommer til at bestå af i alt tre moduler, og de to sidste skal opsendes i 2022.

Om artiklen forfattere

Helle og Henrik Stub er begge cand.scient'er fra Københavns Universitet i astronomi, fysik og matematik.

I snart 50 år har parret beskæftiget sig med at formidle astronomi og rumfart gennem radio, fjernsyn, bøger og foredrag og kurser.

De står bag bogen 'Det levende Univers' og skriver om aktuelle astronomiske begivenheder for Videnskab.dk, hvor de går under kælenavnet 'Stubberne'.

Kina har udvalgt i alt 18 nye taikonauter til rumstationen, 17 mænd og en kvinde. Det er syv militære piloter, syv ingeniører og teknikere og fire ’Payload specialists’ med en videnskabelig uddannelse.

Det er meningen, at den kinesiske rumstation med tiden også skal åbnes for andre end kinesere.

Corona forårsager forsinkelser

Trods corona klarer rumfarten sig, selv om pandemien har givet anledning til nogle forsinkelser. Dog mærker astronauterne pandemien, når de træner her på Jorden forud for ophold på rumstationen ISS.

De træner så vidt muligt hver for sig, men de skal jo også træne i de ikke særligt store rumskibe Dragon og Soyuz, som bruges til opsendelse og landing. Her bærer de mundbind, og desuden er astronauterne i karantæne sammen med deres familier fra tre uger før opsendelsen.

I videoen herunder kan du overvære en samtale mellem det amerikanske center for sygdomskontrol og to astronauter på ISS om corona og rumfart.

(Video: NASA Video)

Hvor længe holder satellitter i rummet?

Vi hører ofte om at rummet er ved at blive overfyldt af satellitter, og det selv om mange satellitter ender med at brænde op i atmosfæren.

Nu har det europæiske rumagentur ESA og FN udgivet en grafik, der viser, hvor længe satellitter i bane om Jorden vil opholde sig i rummet, før de kommer ind i atmosfæren og brænder op.

Den laveste højde, hvor det er muligt at have en satellit, er omkring 200 kilometer – men her er luftmodstanden stadig så stor, at levetiden kun vil være højst et par dage. Men atmosfæren strækker sig langt højere op, og den kan stadig mærkes i baner mere end 1.000 kilometer oppe.

Her er oversigten:

  • Banehøjde på 500 kilometer giver en levetid på mindre end 25 år
  • Banehøjde på 800 kilometer giver en levetid 100-150 år
  • Banehøjde på 1.200 kilometer giver en levetid på over 2.000 år
  • Banehøjde på 36.000 kilometer giver en uendelig levetid
Serien 'Rumfarten'

'Rumfarten' giver dig hver måned en oversigt over de vigtigste aktuelle rumfartsnyheder.

Her er forrige artikel i serien: 

Rumfarten i marts: Fejlslagent rumskib får nyt forsøg, og virksomheder konkurrerer om en ny form for rumfart

Følg også med i serien 'Kig op', der i starten af hver måned zoomer ind på de vigtigste astronomiske begivenheder på himlen og ude i rummet.

Kig op i marts: Mars og spændende stjernebillede lyser op ved jævndøgn, og asteroide flyver forbi Jorden

Kun de laveste baner er 'selvrensende'

Vi ser, at det kun er de laveste baner, der er ’selvrensende’ - forstået på den måde, at satellitter af sig selv kommer ind i den tætte atmosfære og brænder op i løbet af en overskuelig tid.

Det er en af grundene til, at de meget omtalte Starlink-satellitter, som nu opsendes i tusindtal, holder sig nede i de lave baner.

Baner mellem 800 kilometer og 1.200 kilometer over Jorden anvendes meget af satellitter, der overvåger Jorden og vejret. Disse baner er også i fare for at blive overfyldte, og det kan være, at man efterhånden bliver nødt til at sende dem ned i atmosfæren efter endt opgave.

Problemet er bare, at det kræver en raketmotor og en del brændstof. Den vægt, der bruges her, gør, at satellitten så ikke kan medføre så mange instrumenter.

Den sidste bane er den såkaldte geostationære bane, hvor en satellit har en omløbstid på et døgn, og derfor altid står stille over samme punkt på Jorden.

Denne bane er også i færd med at blive overfyldt, og desuden er der det problem, at døde satellitter, der ikke længere kan styres med små raketmotorer, har en tendens til at samle sig to steder i banen.

Årsagen er dels, at Jorden ikke er helt rund, og dels påvirkning af tyngdekræfter fra Solen og Månen.

Derfor har man her indført en såkaldt kirkegårdsbane nogle hundrede kilometer højere oppe, hvor døde satellitter kan parkeres uden at fylde op i den geostationære bane.

Ny raket med fart på

Solsystemet er som bekendt stort, og selv med de hurtigste kemiske raketter, vi råder over, skal rejsetiden til de ydre planeter måles i flere år.

Således var verdens hidtil hurtigste rumsonde, New Horizons, hele ni år om at flyve til Pluto.

Så vi har brug for at kunne flyve meget hurtigere, end vi kan i dag, og nu er der kommet et gennembrud i form af en motor, der virkelig gør det muligt at sætte farten op – måske helt op til 500 km/s, hvilket er over 30 gange den fart, New Horizons blev opsendt med.

Motoren har allerede fået et navn, Ebrahimi-motoren, efter sin opfinder Fatima Ebrahimi, der er plasmafysiker og arbejder på Princeton Plasma Physics Laboratory.

Plasma kaldes ofte for den fjerde tilstandsform – de tre andre er fast, flydende og gas. Plasma har en så høj temperatur, at atomerne er ioniserede, hvilket betyder, at de har mistet en eller flere af deres elektroner. Derved bliver atomerne elektrisk ladede og kan påvirkes af magnetiske og elektriske felter.

I en ionmotor accelererer man som regel ionerne med elektriske felter, og det giver normalt en fart på 30-50 km/s for ionerne. Det er langt bedre end de 4,5 km/s man kan opnå med selv de bedste kemiske brændstoffer, men desværre er reaktionskraften så lille, at det tager måneder eller år at komme op på fuld fart.

Inspireret af Solen

Ebrahimis motor er en fusionsdreven plasmamotor, men med en ny drejning, som er inspireret af, hvad der foregår på Solen.

Her findes enorme plasmaskyer, som er helt styret af stærke magnetfelter. Plasmaet er låst inde i magnetiske bobler, og hvis en sådan boble pludselig kollapser, frigøres der enorme energimængder, som er bundet i magnetfelterne. Det kan give enorme udbrud på Solen. Den engelske betegnelse for fænomenet er magnetic reconnection.

Den frigjorte magnetiske energi ender som varme og kinetisk energi i plasmaet, som derved slynges ud med enorm fart – meget hurtigere end man kan opnå med almindelige elektriske felter. 

Denne video forklarer, hvordan en ion-maskine fungerer. (Video: Fraser Cain)

Ebrahimis motor skal med millisekunders mellemrum skabe nogle små, magnetiske bobler kaldet ’plasmoider’. Når de undergår et magnetisk kollaps, så får vi ioner med en meget høj fart - op til 500 km/s eller endnu højere.

Men endnu er det simulationer og teori. Det vigtige er, at vi nu for første gang har fundet en metode til at opnå de meget høje udstødningshastigheder, som et hurtigt rumskib kræver.

Ebrahimi-motoren ligger i praksis nok nogle årtier ude i fremtiden, men giver håb om et stort gennembrud inden for rumfarten. 

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs her om påfugleedderkoppen, der er opkaldt efter fisken Nemo.


Det sker