Rotter griner og laver glædeshop, når de bliver kildet
Når rotter bliver kildet, udviser de samme adfærd som mennesker, viser et nyt studie. Samme studie har også afsløret, at en kildetur kan ses i hjernen. Resultaterne er vigtige for at forstå, hvad kildenhed betyder socialt, mener dansk forsker.

Rotter reagerer lige som mennesker, når de bliver kildet. Faktisk laver de små glædeshop og griner, når de får en kildetur. (Video: Shimpei Ishiyama/ Humboldt-Universität zu Berlin)

Rotter reagerer lige som mennesker, når de bliver kildet. Faktisk laver de små glædeshop og griner, når de får en kildetur. (Video: Shimpei Ishiyama/ Humboldt-Universität zu Berlin)

Børn elsker at blive kildet. Når man giver dem en kildetur, der fremmer et latteranfald og stopper, kommer de gerne og beder, om man ikke vil gøre det igen. Det samme gør rotter.

Forskere fra Humboldt-Universität i Berlin har undersøgt, hvordan rotter reagerer på at blive kildet, og deres reaktion er meget lig menneskers, viser studiet.

Desuden kan man få rotterne til at føle, at de bliver kildet ved at aktivere et særligt område i hjernen.

»Kildren er interessant at undersøge, fordi vi ved så lidt om det, og det på trods af, at det er meget almindeligt i hele verden,« fortæller Shimpei Ishiyama, der er forsker ved Humboldt-Universität i Berlin og står bag forskningen, i en videoen fra Humboldt Universität over artiklen.

Konklusionerne på studiet er netop blevet publiceret i det videnskabelige tidsskrift Science.

Kildenhed er dårligt forstået

Forskere har i lang tid grublet over, hvorfor vi mennesker overhovedet er kildne.

Nogle mener, at vi i tidernes morgen udviklede evnen til at føle en kildren af frygt for at blive bidt af et giftigt insekt. Derfor kunne det at blive kildet frembringe en reaktion, der hurtigt kunne få insektet væk fra huden.

Men hvorfor griner vi så, når vi bliver kildet?

dyr kildne som mennesker

Duda Kvitsiani fortæller, at det ikke kun er mennesker, der er kildne. Han vurderer, at stort set alle sociale pattedyr er en eller anden form for kildne. (Foto: Shutterstock)

Her mener forskere, at latteren er en måde at vise hjernen, at der ikke er fare på færde, men det bringer os også tættere sammen, fordi man viser, at man har det sjovt.

»Kildenhed er en af de mest mystiske former for social berøring, det er virkelig ikke særligt godt forstået. Derfor ville vi forsøge at forstå, hvad der sker i hjernen, når dyr og mennesker bliver kildet,« siger Michael Brecht, der er professor i neurobiologi ved Humboldt Universität zu Berlin og står bag studiet, i videoen over artiklen.

»Vi har valgt at fokusere på rotter, fordi de minder meget om mennesker i deres adfærd,« fortæller han videre i videoen.

Rotter 'griner', når de bliver kildet

I 1999 fandt forskere ud af, at rotter faktisk laver lyde, når de bliver kildet.

Disse lyde kan kun høres, hvis man optager dem med en speciel mikrofon og sætter frekvensen ned, så mennesker kan høre det. Netop det gjorde forskerne fra Humboldt-Universität.

De kunne på deres optagelser høre, at rotterne udtrykte korte kald, som er et udtryk for, at de er glade. Men mere bemærkelsesværdigt var det ifølge forskerne bag studiet, at rotterne opfattede den kildrende hånd som deres legekammerat.

Når forskerne stoppede med at kilde rotterne, løb de efter hånden for at blive kildet igen - ligesom børn.

Rotterne ville helst kildes på maven

Forskerne ville også gerne teste, om rotterne, ligesom mennesker, er mere kildne nogle steder end andre. Og det var de.

Når forskerne kildede rotterne på maven, ‘grinede’ de mere på lydoptagelserne, end når de blev kildet på ryggen.

Og det er ikke så overraskende mener lektor Duda Kvitsiani fra grundforskningscentret DANDRITE, Danish Research Institute of Translational Neuroscience på Aarhus Universitet. Han forsker i genetisk og neurale mekanismer, der påvirker beslutningstagning i dyr.

rotter kildne grine berøring

Forskerne opdagede, at når de kildede rotterne på maven, ‘grinede’ de mere, end når de blev kildet på ryggen. (Foto: Shutterstock)

»Det er forventeligt, at rotterne vil reagere på berøring på ryggen og maven. Man har i tidligere studier påvist, at dyrenes belønningscenter i hjernen bliver aktiveret, når man kilder dem, og at dyrene bliver mindre stressede,« siger Duda Kvitsiani.

Du kan i videoen over artiklen se, hvordan forskerne kildede rotterne, og hvordan de reagerede.

Målte kildenhed i hjernen

Ifølge Duda Kvitsiani er det primært den anden del af forskernes studie, der er interessant for ham.

Som en anden del af studiet ville forskerne gerne undersøge, om man kunne måle kildenhed i hjernen.

Forskerne kildede derfor rotterne, mens de var iført elektroder til at måle hjerneaktiviteten. Målingerne viste, at et område i hjernen, kaldet det somatosensoriske cortex, var aktivt, når rotterne blev kildet.

Denne del af hjernen bearbejder eksempelvis beskeder om smerte, temperaturer, berøring og tryk på kroppen.

Når rotterne bliver kildet, bliver der altså sendt en besked til denne del af hjernen, som gør, at de begynder at grine.

Centret i hjernen kan aktivere kildenhed

Denne antagelse fik forskerne til at undre sig. Ville man være i stand til at fremkalde kildenhed, bare ved at aktivere hjernecellerne i det somatosensoriske cortex?

barn kilden leg sjovt grine

Når vi kilder hinanden, er det oftest en del af en leg. Latteren er en måde at kommunikere tilbage til den, der kilder, at det er sjovt. (Foto: Shutterstock)

Svaret er ja.

Når forskerne aktiverede cellerne i denne hjernedel, ‘grinede’ rotterne, som om de blev kildet.

»Der er tre ting, som er bemærkelsesværdige ved studiet,« fortæller Michael Brecht i videoen: 

  1. Det første er ifølge ham helt klart, at der er så mange ligheder mellem rotter og menneskers kildenhed.
  2. For det andet viser studiet, at der er en direkte sammenhæng mellem aktivitet i det somatosensoriske cortex og latter, og det var ret uventet.
  3. Til sidst er det interessant, at der er så mange ligheder mellem at blive kildet og leg.

»Jeg tænker, at det viser, at både mennesker og dyr synes, at det at blive kildet er sjovt,« siger Michael Brecht i videoen.

Kildenhed er en måde at kommunikere på

Den nye viden om rotternes reaktioner på kildenhed er ifølge Duda Kvitsiani med til at opklare nogle ubesvarede spørgsmål, men studiet rejser også spørgsmål i forhold til, hvad kildenhed betyder socialt, og det er vigtigt at undersøge nærmere, mener han.

»Det er vigtigt at forstå funktionen af kildenhed i en social kontekst, fordi det faktisk er en måde at kommunikere på. Og hvis vi kan forstå kildenheds sociale funktion, kan vi bedre forstå, hvordan hjernen reagerer på sociale handlinger,« siger Duda Kvitsiani og fortsætter:

»Hvis du tænker på mennesker, så har vi sejret, fordi vi er gode til at arbejde i grupper og være sociale. Individuelt er vi ingenting, men i grupper kan vi udrette store ting. Derfor er social adfærd fundamentalt for at forstå, hvordan vi fungerer på alle mulige punkter,« slutter han.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk