Børn elsker at blive kildet. Når man giver dem en kildetur, der fremmer et latteranfald og stopper, kommer de gerne og beder, om man ikke vil gøre det igen. Det samme gør rotter.

Forskere fra Humboldt-Universität i Berlin har undersøgt, hvordan rotter reagerer på at blive kildet, og deres reaktion er meget lig menneskers, viser studiet.

Desuden kan man få rotterne til at føle, at de bliver kildet ved at aktivere et særligt område i hjernen.

»Kildren er interessant at undersøge, fordi vi ved så lidt om det, og det på trods af, at det er meget almindeligt i hele verden,« fortæller Shimpei Ishiyama, der er forsker ved Humboldt-Universität i Berlin og står bag forskningen, i en videoen fra Humboldt Universität over artiklen.

Konklusionerne på studiet er netop blevet publiceret i det videnskabelige tidsskrift Science.

Kildenhed er dårligt forstået

Forskere har i lang tid grublet over, hvorfor vi mennesker overhovedet er kildne.

Nogle mener, at vi i tidernes morgen udviklede evnen til at føle en kildren af frygt for at blive bidt af et giftigt insekt. Derfor kunne det at blive kildet frembringe en reaktion, der hurtigt kunne få insektet væk fra huden.

Men hvorfor griner vi så, når vi bliver kildet?

Duda Kvitsiani fortæller, at det ikke kun er mennesker, der er kildne. Han vurderer, at stort set alle sociale pattedyr er en eller anden form for kildne. (Foto: Shutterstock)

Her mener forskere, at latteren er en måde at vise hjernen, at der ikke er fare på færde, men det bringer os også tættere sammen, fordi man viser, at man har det sjovt.

»Kildenhed er en af de mest mystiske former for social berøring, det er virkelig ikke særligt godt forstået. Derfor ville vi forsøge at forstå, hvad der sker i hjernen, når dyr og mennesker bliver kildet,« siger Michael Brecht, der er professor i neurobiologi ved Humboldt Universität zu Berlin og står bag studiet, i videoen over artiklen.

»Vi har valgt at fokusere på rotter, fordi de minder meget om mennesker i deres adfærd,« fortæller han videre i videoen.

Rotter 'griner', når de bliver kildet

I 1999 fandt forskere ud af, at rotter faktisk laver lyde, når de bliver kildet.

Disse lyde kan kun høres, hvis man optager dem med en speciel mikrofon og sætter frekvensen ned, så mennesker kan høre det. Netop det gjorde forskerne fra Humboldt-Universität.

De kunne på deres optagelser høre, at rotterne udtrykte korte kald, som er et udtryk for, at de er glade. Men mere bemærkelsesværdigt var det ifølge forskerne bag studiet, at rotterne opfattede den kildrende hånd som deres legekammerat.

Når forskerne stoppede med at kilde rotterne, løb de efter hånden for at blive kildet igen - ligesom børn.

Rotterne ville helst kildes på maven

Forskerne ville også gerne teste, om rotterne, ligesom mennesker, er mere kildne nogle steder end andre. Og det var de.

Når forskerne kildede rotterne på maven, ‘grinede’ de mere på lydoptagelserne, end når de blev kildet på ryggen.

Og det er ikke så overraskende mener lektor Duda Kvitsiani fra grundforskningscentret DANDRITE, Danish Research Institute of Translational Neuroscience på Aarhus Universitet. Han forsker i genetisk og neurale mekanismer, der påvirker beslutningstagning i dyr.

Forskerne opdagede, at når de kildede rotterne på maven, ‘grinede’ de mere, end når de blev kildet på ryggen. (Foto: Shutterstock)

»Det er forventeligt, at rotterne vil reagere på berøring på ryggen og maven. Man har i tidligere studier påvist, at dyrenes belønningscenter i hjernen bliver aktiveret, når man kilder dem, og at dyrene bliver mindre stressede,« siger Duda Kvitsiani.

Du kan i videoen over artiklen se, hvordan forskerne kildede rotterne, og hvordan de reagerede.

Målte kildenhed i hjernen

Ifølge Duda Kvitsiani er det primært den anden del af forskernes studie, der er interessant for ham.

Som en anden del af studiet ville forskerne gerne undersøge, om man kunne måle kildenhed i hjernen.

Forskerne kildede derfor rotterne, mens de var iført elektroder til at måle hjerneaktiviteten. Målingerne viste, at et område i hjernen, kaldet det somatosensoriske cortex, var aktivt, når rotterne blev kildet.

Denne del af hjernen bearbejder eksempelvis beskeder om smerte, temperaturer, berøring og tryk på kroppen.

Når rotterne bliver kildet, bliver der altså sendt en besked til denne del af hjernen, som gør, at de begynder at grine.

Centret i hjernen kan aktivere kildenhed

Denne antagelse fik forskerne til at undre sig. Ville man være i stand til at fremkalde kildenhed, bare ved at aktivere hjernecellerne i det somatosensoriske cortex?

Når vi kilder hinanden, er det oftest en del af en leg. Latteren er en måde at kommunikere tilbage til den, der kilder, at det er sjovt. (Foto: Shutterstock)

Svaret er ja.

Når forskerne aktiverede cellerne i denne hjernedel, ‘grinede’ rotterne, som om de blev kildet.

»Der er tre ting, som er bemærkelsesværdige ved studiet,« fortæller Michael Brecht i videoen: 

1. Det første er ifølge ham helt klart, at der er så mange ligheder mellem rotter og menneskers kildenhed.
2. For det andet viser studiet, at der er en direkte sammenhæng mellem aktivitet i det somatosensoriske cortex og latter, og det var ret uventet.
3. Til sidst er det interessant, at der er så mange ligheder mellem at blive kildet og leg.

»Jeg tænker, at det viser, at både mennesker og dyr synes, at det at blive kildet er sjovt,« siger Michael Brecht i videoen.

Kildenhed er en måde at kommunikere på

Den nye viden om rotternes reaktioner på kildenhed er ifølge Duda Kvitsiani med til at opklare nogle ubesvarede spørgsmål, men studiet rejser også spørgsmål i forhold til, hvad kildenhed betyder socialt, og det er vigtigt at undersøge nærmere, mener han.

»Det er vigtigt at forstå funktionen af kildenhed i en social kontekst, fordi det faktisk er en måde at kommunikere på. Og hvis vi kan forstå kildenheds sociale funktion, kan vi bedre forstå, hvordan hjernen reagerer på sociale handlinger,« siger Duda Kvitsiani og fortsætter:

»Hvis du tænker på mennesker, så har vi sejret, fordi vi er gode til at arbejde i grupper og være sociale. Individuelt er vi ingenting, men i grupper kan vi udrette store ting. Derfor er social adfærd fundamentalt for at forstå, hvordan vi fungerer på alle mulige punkter,« slutter han.