En gigantisk eksplosion i universet har fundet sted i centrum af en fjern galaksehob, der befinder sig flere hundrede millioner lysår væk fra Jorden.
Eksplosionen har været så kraftig, at den har lavet et krater, der er stort nok til at indeholde 15 galakser på størrelse med Mælkevejen, konkluderer forskerne bag opdagelsen i en artikel netop publiceret i det videnskabelige tidsskrift Astrophysical Journal.
Aldrig tidligere har astronomer fundet spor efter en så voldsom energiudladning.
»Vi har før set udbrud fra galakser, men det her er virkelig, virkelig kraftigt,« siger Melanie Johnston-Hollit, der er professor fra det australske forskningscenter for Radioastronomi ICRAR, i en pressemeddelelse.
»Vi ved ikke, hvorfor den er så stor, men vi kan se, at den er sket meget langsomt – som en eksplosion i slowmotion, der strækker sig over flere hundrede millioner år,« fortsætter hun.
Eksplosionen stammer fra et supermassivt sort hul, som formentlig har befundet sig i centrum af galaksehoben Ophiuchus, 390 millioner lysår væk fra Jorden.
LÆS OGSÅ: Sorte huller: Her er alt, hvad du skal vide
Sorte huller udspyr energi
Langvarige udbrud af voldsom energi fra sorte huller er ikke usædvanlige, siger Marianne Vestergaard, der er lektor på Niels Bohr Instituttet. Hun ikke har været involveret i det nye studie, men har kigget på det for Videnskab.dk.
Sorte huller er kendt for at tiltrække gas, planeter og hele stjerner på grund af deres stærke tyngdefelt, men de udsender også partikler, som accelereres og derved frigiver store mængder energi.
Jo større mængder stof, der falder ned i et sort hul, des højere er den energi, der udsendes.
De australske forskere har observeret en energiudladning af hidtil ukendt styrke, forklarer Marianne Vestergaard.
LÆS OGSÅ: Hvad er et sort hul?
Det sorte hul kløjedes måske i gas
Af en eller anden grund har det supermassive sorte hul i Ophiuchus udsendt partikelenergi med fem gange højere styrke, end noget man hidtil har observeret.
»Det kan være store mængder gas, der indenfor relativ kort tid er faldet ned mod det sorte hul, som har forårsaget energiudladningen,« siger Marianne Vestergaard og tilføjer:
»Hvis der er kommet en masse gas ned til det sorte hul på én gang, vil hullet ikke kunne fortære det hurtigt nok. I stedet sender det noget af gassen ud igen. Man kan på en måde sige, at det sorte hul har været ved at kløjes i gassen. Så for at få ’vejret’ igen, har den pustet noget af det ud.«
Ophiuchus’ sorte hul er ikke særlig aktivt
Allerede i 2016 fik de australske forskere fra ICRAR øje på en bue – et slags krater – i den gas, der befinder sig mellem galakserne i Ophiuchus – den såkaldte intergalaktiske gas.

Observationerne havde de fra røntgenteleskoper, som er de eneste, der kan spore ændringer i gassen, der er mange millioner grader varm.
\ Intergalaktisk gas
Mellem de galakser, der befinder sig i en galaksehob, er der gas – primært brint. Den såkaldte intergalaktiske gas er mellem 10 og 100 millioner grader varm og vejer fem gange så meget som de stjerner, man kan se i galakserne. Gassen udsender røntgenstråling og kan derfor observeres med røntgenteleskoper.
I første omgang afviste forskerne dog, at det, de havde observeret, var krateret efter et udbrud fra et supermassivt sort hul.
For det sorte hul, der befinder sig i Ophiuchus, er ikke særlig aktivt, viste deres beregninger.
»Hullet sluger ikke særlig meget gas og energi til sig lige nu, så de mente ikke, at det udsender nok partikelenergi til at skubbe den intergalaktiske gas sammen,« siger Marianne Vestergaard.
Det sorte hul kan være forflyttet
Først da forskerne lavede flere beregninger og observationer, denne gang med radioteleskoper, kunne de slå fast, at buen i galaksehoben virkelig er en del af et gigantisk eksplosionskrater.
Energiudladningen fra det sorte hul i galaksehobens midte har højst sandsynligt fundet sted for lang tid siden, hvorefter aktiviteten er gået i stå, mener de.
De australske forskeres observationer viser, at det sorte hul ikke længere befinder sig i galaksehobens centrum. Deres hypotese er, at energiudbruddet – den såkaldte eksplosion – har været så kraftigt og langvarigt, at hullet har flyttet sig. I den forbindelse kan eksplosionen være stilnet af.
»Der kan være sket det, at det sorte hul har fået et kick, måske i forbindelse med de store mængder gas der er faldet ned i det,« siger Marianne Vestergaard.
»Det sorte hul kan så være blevet forskubbet til et sted i galaksehoben, hvor der ikke er så meget gas. Og i takt med at der ikke længere er kommet så meget gas ned på det, er energiudladningen taget af,« siger Marianne Vestergaard.
Hypotesen er plausibel, vurderer hun:
»Der er tale om den allerkraftigste energiudladning, der indtil videre er detekteret fra et sort hul. Et så kraftigt udbrud, som har varet i millioner af år, kan sagtens skabe en forskydning af det sorte hul, hvis udbruddet ikke er symmetrisk. Det kan ske når stjerner eksploderer, at de også får et spark, fordi eksplosionen ikke er symmetrisk i rummet,« siger hun.
LÆS OGSÅ: Hvordan dør et sort hul?
Fremtiden kan byde på noget endnu vildere
Det voldsomme udbrud i Ophiuchus er som nævnt fem gange større end den hidtidige rekord, som blev sat i 2005, hvor forskere observerede et udbrud, der på daværende tidspunkt var det største til dato i galaksehoben med det smukke navn MS0735+74.
Og der er sandsynligvis flere endnu vildere hændelser derud, siger Marianne Vestergaard.
»Det er nok bare et spørgsmål om tid, før vi finder en endnu større eksplosion,« afslutter hun.