Rekordhøj udledning af CO2 fra fossile brændstoffer i 2017
Ny opgørelse om CO2-udledning er »en påmindelse om, at der ikke er plads til at lade stå til.«
carbonbudget udledning emissioner CO2 vækst stigning kul vedvarende energi Kyotoaftalen målsætning Parisaftalen klima klimaforandringer fossile brændstoffer El Niño brændsler atmosfærisk koncentration klimasystemer nulemission

Efter en stagnationsperiode på 3 år er den globale CO2-udledning igen begyndt at stige. (Foto: Shutterstock)

Den globale udledning af CO2 fra fossile brændstoffer står til at stige med 2 procent i 2017.

Det betyder, at udledningen for 2017 sætter ny rekord på 37 milliarder tons kuldioxid ifølge det globale kuldioxid-budget (Global Carbon Budget), der blev publiceret 13. november 2017.

Kuldioxid-budgettet refererer til den mængde ​​CO2, som vi kan udlede og stadig opfylde de klimamål, som politikerne fastlagde ved COP21-mødet i Paris, om at begrænse de globale temperaturstigninger til mellem 1,5 og 2 grader Celcius.

Stigningen i 2017 følger en bemærkelsesværdig treårsperiode, hvor de globale CO2-emissioner næsten ikke voksede på trods af stærk global økonomisk vækst.

Men 2017-tallet indikerer, at vi endnu ikke har set den forventede globale emissionskulmination, hvorefter drivhusgasemissionerne gerne skulle begynde at falde.

Ikke plads til at lade stå til

Historien kort

Det globale kuldioxid-budget, der er i sit 12. år, og som er udviklet af forskerne på baggrund af klimadata fra hele verden, har til formål at levere det mest komplette billede tilgængeligt af de globale drivhusgasemissioner.

I tre studier evaluerer forskerne bag The Carbon Project ændringer i Jordens CO2-kilder og CO2-optag - både de naturlige og menneskeskabte.

Resterende atmosfærisk CO2 resulterer i global opvarmning.

Vi mener ikke, at det, som følge af fortsatte forbedringer af energieffektiviteten og den hastige vækst i omstillingen til lav-kuldioxid-energi, er sandsynligt, at det globale samfund vender tilbage til de seneste årtiers høje CO2-udledningsvækst. 

Ikke desto mindre er vores resultater en påmindelse om, at der ikke er plads til at lade stå til eller selvtilfredshed, hvis vi skal opfylde Paris-aftalens langsigtede mål om at holde den globale opvarmning »et stykke under 2°C over det præ-industrielle niveau« samt søge at »begrænse opvarmningen til 1,5°C over det præ-industrielle niveau«.

For at opfylde målet kræves der nul-emission umiddelbart efter år 2050.

carbonbudget udledning emissioner CO2 vækst stigning kul vedvarende energi Kyotoaftalen målsætning Parisaftalen klima klimaforandringer fossile brændstoffer El Niño brændsler atmosfærisk koncentration klimasystemer nulemission

Efter en kortvarig stagnationsperiode forventer man, at 2017-udledningen bliver rekordhøj. (Graf: Global Carbon Project/The Conversation)

Udlednings-tendenser i verden

Den mest signifikante faktor i den fortsatte globale emissionsvækst er Kinas projekterede 3,5 procent stigning, som følge af en større energiefterspørgsel, især fra industrisektoren, samt et fald i brugen af vandkraft som følge af nedbørsmængder, der lå under gennemsnittet.

Kinas kulforbrug steg i 2017 med 3 procent, olieforbruget med 5 procent og gasforbruget med 12 procent. 

Udviklingen skyldes måske den kinesiske regerings økonomiske stimulering, som muligvis ikke vil forsætte i de kommende år.

I USA og Europa, der holder henholdvis 2. og 3. udledningspladsen, fortsatte det efterhånden 10 år lange udledningsfald - dog ikke helt så hurtigt som tidligere.

I USA er faldet i brugen af ​​naturgas et resultat af højere priser. Vedvarende energi - og i mindre udstrækning kul - snupper den tiloversblevne markedsandel.

Værd at bemærke: Det amerikanske kulforbrug forventes at stige en smule (ca. 0,5 procent).

Verden er i gang med at reducere CO2-udledningen

EU har nu haft tre år (inklusiv 2017) med ringe eller ingen udledningsfald, fordi det faldende kulforbrug opvejes af væksten i olie og gas.

Helt uventet vil Indiens CO2-udledning kun vokse omkring to procent i år i forhold til gennemsnitligt seks procent om året i løbet af de seneste ti år.

Denne reducerede vækstrate er sandsynligvis kortvarig, da den var knyttet til reduceret eksport, lavere forbruger-efterspørgsel og et midlertidigt fald i valutaomløb som følge af demonetisering (et begreb, der dækker over, når man eksempelvis tager en mønt ud af omløb. I Indiens tilfælde er det pengesedler for 500- og 1.000 rupee, svarende til 50-100 danske kroner, red.) i slutningen af ​​2016.

carbonbudget udledning emissioner CO2 vækst stigning kul vedvarende energi Kyotoaftalen målsætning Parisaftalen klima klimaforandringer fossile brændstoffer El Niño brændsler atmosfærisk koncentration klimasystemer nulemission

De store CO2-skurkes tendenser - samt alle de andre. (Graf: Global Carbon Project/The Conversation)

På trods af dette års uptick (børshandel-stigning, red.) er verdensøkonomierne i gang med at reducere deres kuldioxid-intensitet, hurtigere end man kunne forestille sig for blot 10 år siden.

Vi er under pres

I 22 lande har man oplevet økonomisk vækst, på trods af at udledningen af CO2 er faldet i løbet af de seneste 10 år.

Man har før været bekymret for, at landene blot flyttede deres udledning uden for deres egne landegrænser, men siden 2007 er mængden af CO2-udledninger, som lande, der er underlagt Kyotoprotokollens emissionsmål (det vil sige industriande, heriblandt USA), outsourcer, faldet.

Dette tyder på, at reelle ændringer i økonomierne og energisystemerne ligger til grund for de seneste ti års nedadgående udledningstendens, og ikke bare en outsourcing af emissionerne.

Andre lande som Rusland, Mexico, Japan og Australien har på det seneste også vist tegn på afmatning, flad vækst og en lidt ustabil emissionskurs, i takt med at landene forsøger at opfylde en række forskellige klima- og energimålsætninger i de senere år.

Alligevel er vi under pres.

I 101 lande - der står for 50 procent af den globale CO2-udledning - steg emissionerne, i takt med at økonomien voksede. Mange af disse lande vil tilstræbe økonomisk vækst i de kommende år.

carbonbudget udledning emissioner CO2 vækst stigning kul vedvarende energi Kyotoaftalen målsætning Parisaftalen klima klimaforandringer fossile brændstoffer El Niño brændsler atmosfærisk koncentration klimasystemer nulemission

Brasilien: CO2-udledningen er faldet, sandsynligvis som følge af økonomisk krise. Indien: Udledningen er steget 6 procent i løbet af de seneste 10 år, men væksten er sket knap så hurtigt i 2017. Kina: Udledningen er faldet i de seneste 3 år, men er på vej op igen. Japan: CO"-udledningen er faldende. (Illustration: Nigel Hawtin/Future Earth Media Lab/Global Carbon Project/ The Conversation)

Et kig ind i fremtiden

I løbet af emissionernes tre år lange stagnationsperiode, og særligt 2015 -2016, voksede CO2-ophobningen i atmosfæren til en ny rekordhøjde for de 50 år, hvor vi har målinger.

I løbet af år med naturlige klimafænomener som El Niño i 2015-16 formindskes de jordbaserede økosystemers kapacitet for optag af CO2, og den atmosfæriske CO2-koncentration stiger som følge.

El Niño forøgede temperaturen med yderligere 0,2 ℃. 

Vores atmosfære - 405 ppm CO2

CO2-emissionerne i 1830'erne var cirka 280 ppm. 

I 1990 var de 295 ppm.

I dag er koncentrationen af CO2 i den globale atmosfære 405 og stadig stigende.

Den største stigning er sket inden for de seneste 50 år.

Kombineret med et rekordhøjt niveau af udledning af COfra fossile brændsler steg koncentrationen af atmosfærisk CO2 med en rekordhastighed på næsten 3 ppm om året (ppm er en angivelse af koncentration på samme måde som for eksempel procent. ppm står for 'dele pr. million' - Parts Per Million - og svarer til 1% af 1% af 1%, red.)

Hændelsen illustrerer, hvor følsomme og sårbare de naturlige systemer er over for den globale opvarmning.

Selvom en varm El Niño måske ikke er det samme som et stadig varmere klima, er det alligevel en advarsel om den fremtidige globale opvarmning.

Det understreger vigtigheden af ​​en fortsat overvågning af ændringer i jordsystemet.

Økonomisk vækst behøver ikke føre til mere CO2

Der hersker ikke tvivl om, at der er taget positive skridt imod at koble økonomisk aktivitet fra udledningen af CO2.

En række central- og nordeuropæiske lande samt USA har vist, hvordan det faktisk er muligt at opnå økonomisk vækst, samtidig med at emissionerne reduceres.

Andre positive tegn fra vores analyse er en vækst på 14 procent om året af global vedvarende energi (hovedsageligt sol- og vind-) - om end fra et lavt udgangspunkt - og det faktum, at det globale kulforbrug stadig er mindre, end da det var på sit højeste i 2014.

carbonbudget udledning emissioner CO2 vækst stigning kul vedvarende energi Kyotoaftalen målsætning Parisaftalen klima klimaforandringer fossile brændstoffer El Niño brændsler atmosfærisk koncentration klimasystemer nulemission

Effekten af en kraftig 2015-16 El Niño er tydelig at spore i stigningen af atmosfærisk CO2.(Graf: Nigel Hawtin/Future Earth Media Lab/Global Carbon Project, based on Peters et al., Nature Climate Change 2017/The Conversation)

Vi skal hurtigst muligt nå udledningens maksimum

Disse tendenser og landenes mangeårige indsats for at opfylde Paris-aftalens målsætninger indikerer, at CO₂-udledninger muligvis ikke vil vende tilbage til 2000'ernes høje vækstrater. 

ForskerZonen

Denne artikel er en del af ForskerZonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde. Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden.

En reel nedgang i de globale udledninger er nok stadig uden for vores umiddelbare rækkevidde - især med fremskrivningerne for stærkere økonomiske vækst i 2018 taget i betragtning.

Hvis vi skal sikre, at vores klima bliver stabiliseret 'et stykke under 2°C’, skal vi hurtigst muligt nå udledningens maksimum, så vi kan igangsætte den store reduktion, der skal til for at opnå nulemission i år 2050.

Pep Canadell modtager støtte fra National Environmental Science Programme - Earth Systems and Climate Change Hub. Corinne Le Quéré modtager støtte fra Storbritanniens forskningsråd. Glen Peters og Robbie Andrew modtager støtte fra Norges forskningsråd. Rob Jackson modtager støtte fra U.S. Departments of Energy and Agriculture, NASA, the Gordon og Betty Moore Foundation og Stanford University. Vanessa Haverd modtager støtte fra National Environmental Science Programme - Earth Systems and Climate Change Hub. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.The Conversation

Ugens Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.




Det sker

ForskerZonen Live Medicinsk Museion robotter
26/09 kl. 14:00
Oplægsholder
Adresse
Medicinsk Museion, Bredgade 62, 1260 København K.
I samarbejde med