Rapport hævder, at koalaen er 'funktionelt uddød' - hvad betyder det?
En plads på listen over truede dyr har ikke hjulpet koalaerne i Australien - tværtimod.
koala uddø funktionelt udryddede truede dyr habitater eucalypsusskovområder økosystemer klimaforandringer tørke populationsfald genetisk mangfoldighed indavl

Koalaen er det eneste dyr i verden, som lever udelukkende af eucalyptusblade. Bladene indeholder gift (phenoler), som gør dem uspiselige for andre dyr. (Foto: Shutterstock)

Koalaen er det eneste dyr i verden, som lever udelukkende af eucalyptusblade. Bladene indeholder gift (phenoler), som gør dem uspiselige for andre dyr. (Foto: Shutterstock)

Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

For nylig meldte Australian Koala Foundation ud, at de mener, at 'der er færre end 80.000 koalaer i Australien'. 

Det betyder, at arten er såkaldt 'funktionelt uddød'. 

Selv om tallet er markant lavere end de fleste nylige akademiske estimater, hersker der ikke tvivl om, at antallet af koalaer lader til at være i frit fald. 

Det er svært at sige præcist, hvor mange koalaer der er tilbage i Queensland, New South Wales, Victoria, South Australia og Australian Capital Territory. 

Koalaerne er meget sårbare overfor trusler som skovrydning, sygdom og klimaforandringer. 

Når først størrelsen på en koalapopulation falder under et kritisk punkt, er der fare for, at den uddør, fordi den ikke længere kan producere den næste generation. 

Hvad betyder 'funktionelt uddød'? 

Termen 'funktionelt uddød' beskriver en række risikable situationer.

Det refererer eksempelvis til en art, der er i fare for at forsvinde på kort eller længere sigt, fordi størrelsen på populationen er blevet så lille, at den ikke længere spiller en afgørende rolle i økosystemet. 

Termen er blevet brugt til at beskrive dingo-populationer i områder, hvor der efterhånden er så få individer, at de kun har en ubetydelig effekt på de arter, som de jager. 

Dingoer er et toprovdyr, der udgør det øverste led af en fødekæde, og derfor spiller en signifikant rolle i visse økosystemer. 

De uskadelige koalaer, som udelukkende lever af eukalyptusblade, er dog ikke toprovdyr. 

I flere millioner år har koalaen spillet en afgørende rolle i at holde eukalyptusskovene sunde ved at spise træernes øverste blade og så efterfølgende tilføre næring til skovbunden gennem deres afføring. 

Man har fundet fossile rester efter koalaer, der menes at være 30 millioner år gamle, så de var formentlig en fødekilde for forhistoriske kæmpedyr engang. 

LÆS OGSÅ: Forskning i klimaforandringer: Dyrene betaler prisen

Forskerzonen

Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.

Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.

Ikke længere levedygtig

'Funktionelt uddød' kan også beskrive en population, der ikke længere er levedygtig; eksempelvis er de oprindelige østersrev på havbunden ved Southport i Queensland uddøde, fordi mere end 99 procent af disse stillehavsøsters habitater er gået tabt, og der ikke længere er individer, der kan forplante sig.

'Funktionelt uddød' kan også beskrive en lille population, der stadig forplanter sig, men som lider under indavl, der truer populationens fremtidige levedygtighed. 

Vi ved, at visse koalapopulationer i byområder er udsatte på denne måde. 

Genetiske studier foretaget ved Koala Coast, der ligger i det sydøstlige Queensland cirka 20 kilometer fra Brisbane, viser, at koalaerne i området lider under reduceret genetisk variation. I det sydøstlige Queensland er antallet af koalaer i visse områder faldet katastrofalt

LÆS OGSÅ: Gør det egentlig noget, at et dyr uddør?

Klimaekstremer har store konsekvenser

Vi ved også, at klimaekstremer som tørke og hedebølger har haft store konsekvenser for koalapopulationerne i visse områder inde i landet i Queensland og New South Wales. 

Her er koalapopulationerne faldet med helt op til 80 procent.

Omfattende tværfaglig forskning fortsætter i forsøget på at beskytte de vildtlevende koalapopulationer samt sikre, at de er levedygtige nu og i fremtiden. 

Tab af levesteder, populationsdynamik, genetik, føde og klimaforandringer er alle afgørende faktorer, som bliver undersøgt.

LÆS OGSÅ: Dyr kan godt uddø, selvom der er mange af dem

Hvor mange koalaer er der? 

Koalaforskerne bliver ofte spurgt: 'Hvor mange koalaer er der tilbage i naturen?' Det er svært at svare på. 

Koalaerne opholder sig ikke nødvendigvis det samme sted hele tiden, men er spredt fordelt over et meget stort område, der strækker sig fra urbane områder til mere landlige habitater i fire delstater og et territorie. 

Desuden er det ikke lige sådan at få øje på koalaerne. 

Det vil kræve en enorm indsats at vurdere, om hver enkelt koalapopulation spredt over det østlige Australien er funktionelt uddød. 

Fra talrige til små eller lokalt uddøde

I 2016 udførte et panel af 15 koala-eksperter et struktureret 4-trins spørgeskema i et forsøg på at kaste lys over udviklingen blandt koalapopulationer i fire delstater:

  • Det estimerede populationstab i in Queensland, New South Wales, Victoria og South Australia var henholdsvis 53, 26, 14 og 3 procent . 
  • Antallet af koalaer i Australien blev vurderet til at være omkring 329.000 - dog med stor usikkerhed (laveste estimat var 144.000 og højeste var 605.000). 
  • Det estimerede populationsfald var i gennemsnit 24 procent i løbet af de seneste tre generationer og de kommende tre generationer.

Siden maj 2012 har koalaerne i Queensland, New South Wales og Australian Capital Territory været på listen over truede dyr, fordi populationerne i disse regioner er faldet markant eller risikerer at gøre det. 

I de sydlige delstater Victoria og South Australia svinger koalapopulationerne mellem talrige, små eller lokalt uddøde. 

Selv om de ikke på nuværende tidspunkt er på listen over truede dyr, er disse koalaer også udsat for en række alvorlige trusler, blandt andet lav genetisk mangfoldighed

LÆS OGSÅ: Den sjette masseuddøen: Jordens liv forsvinder lidt efter lidt

Plads på listen over truede dyr har ikke hjulpet

Indtil videre har pladsen på listen over truede dyr ikke resulteret i positive effekter for koalapopulationerne i Queensland og New South Wales.

Faktisk viser nylig forskning det modsatte. Det skyldes, at truslerne mod koalaerne ikke er forsvundet; de er derimod blevet større. 

Den primære trussel er tab af levesteder. Koalaernes habitater (hovedsaglig eucalyptus-skove og skovområder) forsvinder med stor fart. 

Medmindre udviklingen vender, og eukalyptus-skovområderne bliver fredede, genoprettede og udvidede, er der ikke megen tvivl om, at de vildtlevende koalapopulationer uddør funktionelt.

Og vi ved alle, hvad der så vil ske.

Christine Adams-Hosking hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

LÆS OGSÅ: Så lang tid skal evolutionen bruge på at rydde op efter mennesker

The ConversationLÆS OGSÅ: Forskere til australiere: Stil på uret, og red koalabjørnene

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk