Publikations-bias et et problem indenfor dyreforsøg
forsøgsmus forsøg videnskab blog

Når tidsskrifterne er nødt til at sortere i videnskabelige manuskripter, vil nogle manuskripter sorteres fra. Dette kan være et problem for dyreforsøg. (Foto: Shutterstock)

Bias i dyreforsøg

Når forskere har gjort en ny og spændende opdagelse, skriver de et videnskabeligt manuskript, som de indsender til et anerkendt videnskabeligt tidsskrift i håb om at få det publiceret. Imidlertid er der ingen garanti for, at tidsskrifterne vil trykke manuskripterne.

Dels afviser tidsskrifterne de manuskripter, hvor der er lavet åbenlyse fejl eller er udført dårlig forskning. Dels modtager de mest præstigefulde tidsskrifter så mange manuskripter, at de alene af pladsmæssige grunde fravælger hovedparten af de indsendte manuskripter ud fra helt andre kriterier end de rent videnskabelige. Tidsskrifterne fravælger typisk de manuskripter, som ikke indeholder spændende nye resultater, da tidsskrifternes præstige måles ud fra, hvor ofte de bliver citeret, og det gør de nemmest, hvis det er sensationelle forskningsresultater.

Negative resultater ender derfor oftest med at blive publiceret i mindre præstigefulde (og dermed mindre læste) tidsskrifter, eller forskerne opgiver helt at bruge tid på at publicere dem. At skrive et videnskabeligt manuskript er nemlig et arbejdskrævende og møjsommeligt arbejde, og derfor synes nogle forskere, at det ikke er besværet værd for de negative resultater. Dette bevirker, at den videnskabelige litteratur bliver skævvreden – også kaldet biased: De publicerede resultater er ikke repræsentative for den forskning, der er udført.

Et tankeeksperiment

For at illustrere problemet med publikations-bias kan vi forestille os, at der er tyve forskergrupper verden over, der samtidigt undersøger om et bestemt nyt potentielt lægemiddel kan forebygge Alzheimers sygdom hos forsøgsdyr. Nu forestiller vi os, at det testede lægemiddel ingen som helst virkning har på Alzheimers, men det er der naturligvis ingen af de tyve forskergrupper, som ved noget om på forhånd.

Da lægemidlet ikke virker, vil langt hovedparten af forsøgene ende op med negative resultater, der – helt korrekt – viser at lægemidlet ikke forebygger Alzheimers. Men måske finder et enkelt forskerteam frem til, at lægemidlet faktisk virker. Det behøver ikke skyldes fusk eller fejlagtige metoder, men blot at forsøg udført tilstrækkeligt mange gange – af statistiske grunde – ind i mellem vil give ophav til forkerte resultater. Hvis nu de 19 forskergrupper vælger ikke at publicere deres ”uinteressante” negative resultater, men at den 20. forskergruppe publicerer deres ”spændende” positive fund, vil litteraturen blive biased. Det kan få som konsekvens, at lægemidlet senere bliver afprøvet på mennesker, hvor det så – formentlig – heller ikke forebygger Alzheimers sygdom. Det er spild af forsøgsdyr, og man risikerer at patienterne må lide unødigt af medicinens bivirkninger.

Bias inden for seks hjernesygdomme

Sidste år publicerede Plos Biology et studium, hvor en række forskere tog udgangspunkt i metaanalyser over dyreforsøg inden for hjerneforskningen. En metaanalyse er et studium, hvor forskere samler den gængse litteratur, der er publiceret inden for et område. Metaanalyser er brugbare redskaber, når man eksempelvis skal afgøre, om et lægemiddel forebygger Alzheimers sygdom i forsøgsdyr.

Når der er publiceret flere studier med lidt forskellige resultater, kan metaanalysen give et overordnet bud på, om testmedicinen virker. Men metaanalysen er ikke bedre, end de studier, som der indgår i den.  Plos Biology-artiklen er lavet som en slags metaanalyse over andre metaanalyser. Forskerne undersøgte data fra 160 metaanalyser, der tilsammen inkluderede over 1.000 enkelte studier udført på forsøgsdyr inden for Alzheimers sygdom, Parkinsons sygdom og fire andre alvorlige hjernesygdomme hos mennesker.

Gennem en snedig statistisk analyse af de mange data kunne forskerne vise, at der måtte mangle en hel del negative studier, som formentlig var blevet udført, men aldrig var blevet publiceret. Antallet af signifikante resultater var nemlig næsten dobbelt så højt, som man ville forvente. Noget der vel og mærke gjorde sig gældende for alle de seks hjernesygdomme, som indgik i studiet. Forskerne fandt, at kun otte ud af de 160 metaanalyser ikke vidste nogen tegn på bias eller led under andre mangler, der kunne forvrænge resultaterne.

Overordnet set tegnede metaanalyserne et for gunstigt billede af de nye lægemidlers virkninger på de seks hjernesygdomme. Det betyder, at der potentielt er risiko for, at dårlige eller virkningsløse lægemidler efterfølgende testes i patienter. De samme problemstillinger gør sig naturligvis også gældende inden for anden naturvidenskabelig end blot den, der udføres på forsøgsdyrene.

Reference til undersøgelsen

Tsilidis KK, Panagiotou OA, Sena ES, Aretouli E, Evangelou E, Howells DW, Al-Shahi Salman R, Macleod MR, Ioannidis JP. Evaluation of excess significance bias in animal studies of neurological diseases. PLoS Biol. 2013 Jul;11(7):e1001609. doi: 10.1371/journal.pbio.1001609. Epub 2013 Jul 16.

Denne artikel er oprindeligt publiceret som et blogindlæg.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.