Professor Rasmus Nielsen modtager Villum Kann Rasmussens Årslegat

Han er professor ved både University of California, Berkeley, hvor han leder Nielsen Lab ved Department of Integrative Biology, og Københavns Universitet.

Professor Rasmus Nielsen har bygget de statistiske modeller bag mange af evolutionsbiologiens store forskningsresultater.

Den 23. januar 2020 modtog han Villum Kann Rasmussens Årslegat på 5 mio. kr., skriver Villum Fonden i en pressemeddelelse.

»Ved at udvikle banebrydende statistiske metoder til at undersøge, hvordan gener har ændret sig gennem tiderne, er han med til at skrive evolutionsforskningshistorie,« siger Jens Kann-Rasmussen, bestyrelsesformand i Villum Fonden i pressemeddelelsen. 

Som evolutionsbiolog arbejder Rasmus Nielsen i grænsefeltet mellem biologi, statistik, matematik og datalogi.

»Naturens diversitet er fascinerende, og jeg har altid haft en – måske lidt barnlig - nysgerrighed efter at forstå den og universitets gåde. Hvor kommer al den biologiske diversitet, vi ser omkring os fra? Og når man ikke er religiøs, jamen så må man jo blive evolutionsbiolog,« fortæller Rasmus Nielsen i forbindelse med prisen.

fghs

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.