Populære babynavne, der mister popularitet, kan hjælpe forskere med at forstå evolutionen
babynavne evolution biologi genetik

Der er mange faktorer, der spiller ind, når man skal navngive et barn. Et populært navn er godt, men bliver det for populært, ja, så falder tilslutningen. (Foto: Shutterstock)

Der er mange faktorer, der spiller ind, når man skal navngive et barn. Et populært navn er godt, men bliver det for populært, ja, så falder tilslutningen. (Foto: Shutterstock)

09 juni 2022

Det er ikke noget nyt, at tendenserne inden for babynavne er styret af rigtig meget andet end forældrenes subjektive holdning til et navn.

Der er således heller ikke meget nyt under solen i et nyt studie fra University of Michigan, der afdækker, hvordan eksplosiv popularitet i sig selv kan sikre, at et navn efterfølgende går i glemmebogen for en tid.

Hvad der til gengæld er interessant er, hvordan denne proces afspejler processer, vi kender fra evolutionsbiologien.

Det skriver universitetet i en pressemeddelelse.

Evolutionsbiolog Mitchell Newberry, der er hovedforfatter bag det nye studie, satte sig faktisk for at undersøge babynavne ud fra en formodning om, at det ville være en god model til at forstå økosystemisk og evolutionær udvikling.

Forskeren arbejder med såkaldt 'frequency-dependent selection' - en form for naturlig selektion, hvor tendensen til at kopiere visse varianter af et gen (eller i dette tilfælde et navn) afhænger af variantens nuværende frekvens - eller popularitet - frem for dens indhold.

Det er et fænomen, der er meget udbredt i biologien, men besværligt at kvantificere. Hvad der til gengæld er masser af data på, er menneskers tendens til at strømline eller udstikke egen retning, når det kommer til navne.

Derfor tog Mitchell Newberry udgangspunkt i data om babynavne fra The Social Security Administration, hvis database går hele vejen tilbage til 1935.

Her fandt forskeren, at når et navn er allersjældnest - 1 ud af 10.000 nyfødte - har det tendens til at vokse i popularitet med omkring 1,4 procent om året.

Når et navn derimod er allermest udbredt - mere end 1 ud af 100 nyfødte - så falder navnets popularitet med gennemsnitligt 1,6 procent om året.

Newberry håber, at studiets konklusioner kan bruges som en slags model for evolutionær udvikling, der ligeledes er styret af frequency-dependent selection.

»Naturlig selektion er umanerligt svært at måle på,« forklarer Mitchell Newberry i pressemeddelelsen.

»Man prøver jo at kortlægge en hel population, og hvem der levede, hvem der døde og hvorfor. Og det er jo en sindssyg ting at prøve at kortlægge. Helt modsat navne - for vi kender vitterligt hvert eneste navn, der er blevet givet til et barn i det her land inden for de seneste hundrede år.«

Studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature Human Behaviour.

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.