Podcast: Sådan kan Star Trek redde Tycho Brahes stjerneobservationer
I denne episode af Vidensselskabet fortæller astronom og overbibliotekar Bertil Dorch om vigtigheden i at bevare og passe på Tycho Brahes observationer.
podcast_vidensselskabet_anja c. Andersen_jais baggestrøm koch_tycho brahe_bertil dorch_astronomi

Podcastens to værter, Anja C. Andersen og Jais Baggestrøm Koch, har besøg af Bertil Dorch til en snak om videnskabelig metode, Tycho Brahe, science fiktion og sjove anekdoter. (Foto: Niels Bohr Instituttet)

Podcastens to værter, Anja C. Andersen og Jais Baggestrøm Koch, har besøg af Bertil Dorch til en snak om videnskabelig metode, Tycho Brahe, science fiktion og sjove anekdoter. (Foto: Niels Bohr Instituttet)

Forskerzonens podcast ’Vidensselskabet’ er tilbage, og denne gang har podcast-redaktør Jais Baggestrøm Koch og professor i astrofysik Anja C. Andersen indstillet astronom og overbibliotekar på Syddansk Universitet, Bertil Dorch til optagelse i det fornemme videnskabelige selskab.

For udover at skulle sørge for at supplere med viden til studerende på Syddansk Universitet som bibliotekar har Bertil Dorch også for nyligt reddet nogle af de vigtigste historiske dokumenter om astronomi i Danmark.

Sådan abonnerer du på Vidensselskabet

Søg på 'Vidensselskabet' i din podcast-app:

Hvis du trykker abonner, får du automatisk de nyeste episoder i dit feed.

Tycho Brahe lagde grundstenene til moderne naturvidenskab

I 1573 udgav den danske astronom Tycho Brahe sin bog ’De Nova Stella’, hvori han beskriver sin observation af en supernova.

Bogen vakte astronomisk opsigt, da den gjorde op med tanken om, at stjernehimlen var uforanderlig.

»Bogen beskriver det, der gjorde, at Tycho Brahe valgte at blive astronom,« siger Bertil Dorch og fortsætter:

»Han gik ude en nat og så en stjerne, som han ikke havde set før og vidste ikke burde være der, og det var så den nye stjerne. Han prøvede så at måle på den, og det er der, en af grundstenene til den moderne naturvidenskabelige metode ligger.«

Sammen med to andre bøger af Tycho Brahe fra 1500- og 1600-tallet har Bertil Dorch været med til at fremtidssikre de tre astronomiske værker ved at digitalisere dem, så de er tilgængelige for alle.

Gammel data er vigtig for fremtiden

Men hvorfor er det vigtigt at gøre 400 år gamle observationer af en astronom, der kiggede mod stjernerne på den lille ø Hven, tilgængelige?

Ifølge Bertil Dorch er det klart et spørgsmål om vigtigheden af data.

»Data er jo altid vigtig. Fordi der tit er data, hvor man ikke havde tænkt, at det kunne bruges på den måde, dengang de blev lavet. Og man kan sige, at videnskaben er nået rigtig langt siden, men den videnskabelige metode blev stadig etableret dengang,« siger han.

Tycho Brahes observationer i ’De Nova Stella’ er nemlig også med til at give et indblik i, hvor ofte der blandt andet opstår supernovaer i vores galakse – Mælkevejen.

»Det er data, tabeller og observationslogs, hvor der er noteret mange af de parametre, vi også interesserer os for i dag,« forklarer Bertil Dorch.

I podcasten kan du også høre Bertil Dorchs tanker om, hvordan science fiction - herunder Star Trek - kan inspirere til at fremtidssikre vigtig viden og data, hvis nu Jorden skulle gå under.

Forskerzonen

Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.

Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.

Ugens anekdote: Konen kom på glatis

For at blive optaget i Vidensselskabet kræver det, at Bertil Dorch også inviterer os bag scenerne og leverer en anekdote fra sin tid som forsker.

Og han giver faktisk to - en hvor hans kone kom på glatis til en teleskopkonference på Tenerife, og en anden om aften i Finland med minus 30 grader.

Du kan også høre de tidligere afsnit af Vidensselskabet, der handler om:

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.