Podcast: På jagt efter livets byggeklodser i stjernestøv
‘Vidensselskabet’ er tilbage med et afsnit om nano-mikroskoper, stjernestøv og livets oprindelse.

Denne gang er lektor i nanovidenskab fra Københavns Universitet Tue Hassenkam gæst hos Anja C. Andersen i 'Vidensselskabet'. (Foto: Niels Bohr Institutet/Claus Boesen)

Denne gang er lektor i nanovidenskab fra Københavns Universitet Tue Hassenkam gæst hos Anja C. Andersen i 'Vidensselskabet'. (Foto: Niels Bohr Institutet/Claus Boesen)

Efter en mindre pause er Forskerzonens podcast 'Vidensselskabet' tilbage med podcast-redaktør, Jais Baggestrøm Koch, og professor i astrofysik Anja C. Andersen.

Denne gang er det lektor på Nano-Science Center på Københavns Universitet Tue Hassenkam, som bejler til optagelseskomiteen i det eksklusive Vidensselskab.

Tue Hassenkam har tidligere været med til at finde noget af det tidligste liv på Jorden, hvilket Videnskab.dk tidligere har skrevet om.

Sådan abonnerer du på Vidensselskabet

Søg på 'Vidensselskabet' i din podcast-app:

Hvis du trykker abonner, får du automatisk de nyeste episoder i dit feed.

På jagt efter livets byggeklodser

I øjeblikket arbejder Tue Hassenkam sammen med Anja C. Andersen om et projekt, hvor de undersøger støv fra meteoritter i et nano-mikroskop.

Projektet går ud på at lede efter livets byggeklodser i støvet fra meteoritterne, da man mener, at livet på Jorden måske opstod, ved at Jorden blev bombarderet med meteoritter.  

»Det, vi gerne vil forstå, er Solsystemets oprindelse, og de støvkorn, der også var tilstede, da Solsystemet blev dannet,« forklarer Anja C. Andersen.

»Vi vil gerne finde ud af, hvad det er for nogle ingredienser, som det tidligste liv har gjort brug af. Hvad er det for nogle komponenter, som livet er startet med,« supplerer Tue Hassenkam.

Kullet er kernen

Livets oprindelse kan man blandt andet blive klogere på ved at undersøge kulstofforbindelserne, der findes i meteoritterne.

Ideen kom af, at Tue Hassenkam i ædelsten fra Grønland tidligere har fundet nogle kulstofforbindelser, der viste sig at stamme fra 3,7 milliarder år gamle organismer - og dermed fra livets oprindelse i Jordens helt tidlige historie.

»Så tænkte vi, at man kunne se på kullet i meteoritterne, om det var organisk eller inorganisk, og om det er ligesom det, man før har fundet på Jorden eller ej,« forklarer Anja C. Andersen.

Hvis kulstofforbindelserne er lig dem, man har fundet på Jorden, så sandsynliggør det teorien om, at livet opstod på Jorden, ved at den blev bombarderet med meteoritter.

Forskerzonen

Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.

Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.

Nano-mikroskop og en sjov anekdote

I podcasten kan du også høre mere om, hvordan man bærer sig ad med at undersøge støvpartiklerne helt ned på et atomart niveau.  

Og vanen tro vil Tue Hassenkam også byde ind med en sjov anekdote fra sin tid som ph.d.-studerende, hvor han brugte tre måneder på at rekonstruere et umuligt forsøg.

Husk, du også kan høre de tidligere podcast, hvor der bliver talt om:

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk