Podcast: På jagt efter livets byggeklodser i stjernestøv
‘Vidensselskabet’ er tilbage med et afsnit om nano-mikroskoper, stjernestøv og livets oprindelse.

Denne gang er lektor i nanovidenskab fra Københavns Universitet Tue Hassenkam gæst hos Anja C. Andersen i 'Vidensselskabet'. (Foto: Niels Bohr Institutet/Claus Boesen)

Denne gang er lektor i nanovidenskab fra Københavns Universitet Tue Hassenkam gæst hos Anja C. Andersen i 'Vidensselskabet'. (Foto: Niels Bohr Institutet/Claus Boesen)

Efter en mindre pause er Forskerzonens podcast 'Vidensselskabet' tilbage med podcast-redaktør, Jais Baggestrøm Koch, og professor i astrofysik Anja C. Andersen.

Denne gang er det lektor på Nano-Science Center på Københavns Universitet Tue Hassenkam, som bejler til optagelseskomiteen i det eksklusive Vidensselskab.

Tue Hassenkam har tidligere været med til at finde noget af det tidligste liv på Jorden, hvilket Videnskab.dk tidligere har skrevet om.

Sådan abonnerer du på Vidensselskabet

Søg på 'Vidensselskabet' i din podcast-app:

Hvis du trykker abonner, får du automatisk de nyeste episoder i dit feed.

På jagt efter livets byggeklodser

I øjeblikket arbejder Tue Hassenkam sammen med Anja C. Andersen om et projekt, hvor de undersøger støv fra meteoritter i et nano-mikroskop.

Projektet går ud på at lede efter livets byggeklodser i støvet fra meteoritterne, da man mener, at livet på Jorden måske opstod, ved at Jorden blev bombarderet med meteoritter.  

»Det, vi gerne vil forstå, er Solsystemets oprindelse, og de støvkorn, der også var tilstede, da Solsystemet blev dannet,« forklarer Anja C. Andersen.

»Vi vil gerne finde ud af, hvad det er for nogle ingredienser, som det tidligste liv har gjort brug af. Hvad er det for nogle komponenter, som livet er startet med,« supplerer Tue Hassenkam.

Kullet er kernen

Livets oprindelse kan man blandt andet blive klogere på ved at undersøge kulstofforbindelserne, der findes i meteoritterne.

Ideen kom af, at Tue Hassenkam i ædelsten fra Grønland tidligere har fundet nogle kulstofforbindelser, der viste sig at stamme fra 3,7 milliarder år gamle organismer - og dermed fra livets oprindelse i Jordens helt tidlige historie.

»Så tænkte vi, at man kunne se på kullet i meteoritterne, om det var organisk eller inorganisk, og om det er ligesom det, man før har fundet på Jorden eller ej,« forklarer Anja C. Andersen.

Hvis kulstofforbindelserne er lig dem, man har fundet på Jorden, så sandsynliggør det teorien om, at livet opstod på Jorden, ved at den blev bombarderet med meteoritter.

Forskerzonen

Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.

Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.

Nano-mikroskop og en sjov anekdote

I podcasten kan du også høre mere om, hvordan man bærer sig ad med at undersøge støvpartiklerne helt ned på et atomart niveau.  

Og vanen tro vil Tue Hassenkam også byde ind med en sjov anekdote fra sin tid som ph.d.-studerende, hvor han brugte tre måneder på at rekonstruere et umuligt forsøg.

Husk, du også kan høre de tidligere podcast, hvor der bliver talt om:

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.