Podcast: Historiens største videnskabelige revolutioner
I årets sidste episode af Vidensselskabet fortæller videnskabsteoretiker Hanne Andersen om de landvindinger, der får os til at se verden – og os selv – på helt nye måder.
Anja Andersen vidensselskabet

Årets sidste episode af Vidensselskabet handler om historiens største videnskabelige revolutioner. (Foto: Niels Bohr Instituttet)

Årets sidste episode af Vidensselskabet handler om historiens største videnskabelige revolutioner. (Foto: Niels Bohr Instituttet)

Året går på hæld, og det samme gør podcasten, der har givet dig indblik i nogle af landets bedste forskeres arbejde.

Sjette og foreløbigt sidste udgave af Vidensselskabet med astrofysiker Anja C. Andersen og Jais Koch Baggestrøm er nemlig i luften nu.

Den forsker, der i dagens podcast forsøger at blive optaget i det fornemme selskab, er Hanne Andersen, professor i videnskabsteori og institutleder på Institut for Naturfagenes Didaktik på Københavns Universitet.

Hun har blandt andet forsket i videnskabelige revolutioner, og hvordan videnskaben udvikler sig mellem de store ’højdepunkter’, som blandt andet Kopernikus, Darwin og Einstein stod for.

»En videnskabelig revolution handler om, at videnskaben på et tidspunkt begynder at løbe ind i problemer, i forhold til den måde, man har tænkt på. Man får for eksempel nogle resultater, som ikke rigtig passer med det, man forventede, og efterhånden begynder frustrationen at hobe sig op, og nogle begynder at tænke: 'Det kunne også være anderledes',« forklarer Hanne Andersen.

De store og de små revolutioner

Da Kopernikus eksempelvis foreslog, at Solen, og ikke Jorden, lå i centrum af systemet af planeter, vendte det op og ned på, hvordan videnskaben så vores verden.

Det var en revolution af måden, vi forstod videnskaben – og vores egen plads i verden – på.

Men ifølge Hanne Andersen er videnskabelige revolutioner ikke kun de store landvindinger, som Kopernikus’ heliocentriske (med Solen i centrum, red.) verdensbillede eller Charles Darwins evolutionsteori:

»Hvis vi kigger på naturvidenskabens udvikling, så finder vi en hel masse mindre revolutioner, som faktisk har haft rigtig stor betydning indenfor de discipliner, hvor de har fundet sted – men uden de samme store ramifikationer som for eksempel den kopernikanske revolution.«

Hun pointerer også, at nok er det tit de store højdepunkter, vi taler om – men de ville slet ikke være der, hvis ikke det var for perioderne imellem dem, hvor videnskaben stille og roligt laver det nødvendige ’rugbrødsarbejde’.

Forskerzonen

Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.

Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.

Tæt på at smide videnskabshistorien på gulvet

Da Hanne Andersen var færdiguddannet i fysik som 27-årig fik hun et job som museumsinspektør.

I ugens anekdote fortæller hun om, hvordan hun og hendes kollegaer var millimeter fra at tabe et af Danmarks første elektronmikroskoper på asfalten.

Anja C. Andersen fortæller også om at blive forvekslet med håndboldspilleren af samme navn.   

Lyt til podcasten, og bliv desuden klogere på rumtid og tyngdebølger, den næste videnskabelige revolution – og på Anja C. Andersen og Hanne Andersens fælles engagement i ’Naturvidenskabelig kage-bage-forening’.

Har du ris, ros og kommentarer til Vidensselskabet - eller ønsker du dig mere af det i 2019 - så send en mail til Forskerzonens redaktør Anders Høeg Lammers.
Sådan abonnerer du på Vidensselskabet

Søg på 'Vidensselskabet' i din podcast-app:

Hvis du trykker abonner, får du automatisk de nyeste episoder i dit feed.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk