Podcast: Årets sjoveste og mest absurde røverhistorier i Vidensselskabet
I denne Vidensselskabet-nytårsspecial kommer du med en tur ’behind the scenes’ i forskningsverdenen ved at høre forskernes skæveste og mest lærerige anekdoter.
Vidensselskabet

Jais Baggestrøm Koch tager afsked med podcast-året, der gik, ved at servere en håndfuld af forskernes bedste anekdoter. (Foto: Niels Bohr Instituttet)

Jais Baggestrøm Koch tager afsked med podcast-året, der gik, ved at servere en håndfuld af forskernes bedste anekdoter. (Foto: Niels Bohr Instituttet)

Nu hvor nytåret er skudt ind, er det tid at kaste et nostalgisk blik tilbage på det 2018, der gik i Forskerzonens podcast Vidensselskabet. 

Det kan du passende gøre med et genhør af de allerbedste anekdoter, forskerne har delt i podcasten i løbet af 2018. 

Hvis du ikke fik hørt dem alle i det forløbne år, har vært Jais Baggestrøm Koch i anledning af nytåret samlet de ubetinget sjoveste, lærerigeste og mest absurde røverhistorier fra forskningsverdenen i den nyeste episode af Vidensselskabet. 

Podcasten kommer rundt om en samtale med en bordherre, der tog en ret akavet drejning, en forsker, der er blevet tilbageholdt af politiet i den arabiske verden dusinvis af gange samt en distingveret professor, der næsten blev knockout’et på vej op i et teleskop. Du får desuden svar på, hvorfor det eventuelt kan betale sig at spise frisk kamellort, hvis man har dysenteri. 

Alt det og mere til i denne særudgave af Vidensselskabet. Du kan få en forsmag på anekdoterne i denne artikel.

Ville ikke sidde ved siden af en tørvetriller

Da astrofysiker Anja C. Andersen som ung og urutineret forsker skulle på konference i Berlin, fik hun en noget uventet bordherre under konferencemiddagen. 

Anja C. Andersen besøgte konferencen sammen med en kvindelig kollega, og før middagen aftalte de, at denne gang skulle de altså sidde sammen med de sjove, ikke nogen af tørvetrillerne. Den plan gik dog i vasken, så snart de kom ind ad døren:

»Så kommer ham, der har arrangeret konferencen, hen til os og siger ’Ej, Anja og Susanne kom over og sæt jer her hos mig!’ Det var æresbordet, så der var ikke andet at gøre end at smile og sætte sig,« fortæller professoren.

Først tænkte Anja C. Andersen: ’Åh nej’. 

Hun kom til at sidde ved siden af en amerikansk astronom med høreapparat, der var godt oppe i 80’erne, og tænkte, at det nok ville blive en lang aften, fordi han var gammel. Men helt uventet for Anja C. Andersen, var han en spændende samtalepartner. 

Forskerzonen

Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.

Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.

En uventet bordherre

Den amerikanske forsker fortalte en hel masse spændende historier om, hvordan han havde indblandet i arbejdet bag de første månelandinger. 

Anja C. Andersen blev mere og mere imponeret jo mere han fortalte, og da den ældre amerikaner fortalte hende, at han var forfatter til bogen ’How the Laser Happened’ (hvordan laseren opstod), spurgte hun ham uvidende, om han da havde haft noget med det at gøre.

»Så var der en mand, der sad overfor os, der forbarmede sig over mig og sagde: ’Charles, kan du ikke lige minde mig om, hvilket år du egentlig fik Nobelprisen for at have opfundet laseren?’« siger Anja C. Andersen.

Den ældre amerikanske herre viste sig at være Charles H. Townes, der i 1964 modtog en nobelpris for sit biddrag til sit arbejde med kvanteelektronik, der har ført til udviklingen af laser. 

»Så man skal aldrig skue hunden på hårene, tror jeg, er moralen i denne anekdote,« siger Anja C. Andersen.

Velgørenhed på syrisk bjergtop

Jakob Skovgaard-Petersen har med sin mangeårige forskning i islam og den arabiske verden rejst Mellemøsten tyndt. På en af sine rejser mødte han en syrisk tempelpasser, der virkelig havde regnet den ud.

For år tilbage hørte islamforskeren et rygte om en helligdom på toppen af en vulkan i Syrien, hvor Jesus angiveligt skulle være begravet, og det fangede hans interesse. Området var bevogtet af militæret og svært tilgængeligt, men det lykkedes ham alligevel at tiltuske sig adgang i en diplomatbil.

Her mødte han en ældgammel mand, der passede templet. Den ældre tempelpasser var meget glad for besøget, for der kom meget få derop. Så han viste helligdommen frem, og de to faldt i snak derinde.

»Det er jo ikke et sted, hvor man betaler billet, men jeg tænkte ’jeg må give ham nogle penge’,« fortæller Jakob Skovgaard-Petersen. Så fik han øje på en brevsprække i væggen med et skilt, hvor der stod: ’til de trængende’. 

En udspekuleret tempelpasser

Jakob Skovgaard-Petersen sørgede for at lægge nogle penge i for at vise høflighed, og de to snakkede videre. 

Det var så hyggeligt, at den ældre tempelpasser inviterede forskeren hjem til sig selv til en kop te. Det viste sig dog, at han boede klos op ad helligdommen.

»Faktisk så meget klods op ad helligdommen, at mine penge lå inde på hans gulv. Han havde simpelthen bare boret et hul i væggen og skrevet ’til de trængende’,« fortæller Jakob Skovgaard-Petersen.

Du kan grine videre af forskernes sjove anekdoter i podcast-afsnittet ’Vidensselskabet anekdote special: Genhør forskernes røverhistorier’, som du kan afspille i toppen af artiklen. 

Du kan også høre det tidligere afsnit af Vidensselskabet om historiens største videnskabelige revolutioner lige her.

Har du ris, ros og kommentarer til Vidensselskabet - eller ønsker du dig mere af det i 2019 - så send en mail til Forskerzonens redaktør Anders Høeg Lammers.

 

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk