Pingvinlort gjorde forskere 'plimmelim': Pingviner ved Antarktis udleder ekstreme mængder lattergas
pingviner antarktis varmerekord

Forskere har siddet med snuden nede i afføring fra kongepingviner, og det er stærk tobak, for dyrenes afføring udleder store mængder af lattergas. (Foto: Shutterstock)

Forskere har siddet med snuden nede i afføring fra kongepingviner, og det er stærk tobak, for dyrenes afføring udleder store mængder af lattergas. (Foto: Shutterstock)

18 maj 2020

Det er nogle potente lattergaspatroner, der bliver støbt i maven på kongepingvinerne. Faktisk så stærke, at de tilsyneladende har gennemslagskraft nok til at få forskerne til at se stjerner – eller næsten i hvert fald.  

Ifølge en pressemeddelelse fra Københavns Universitet har et forskerhold haft fingrene nede i kongepingvinernes efterladenskaber, og det er der kommet et studie – og en dundrende hovedpine – ud af.

Resultaterne viser, at kongepingvinerne via deres afføring udleder store mængder af kvælstofoxid, også kendt som lattergas, hvilket først og fremmest er en belastning for klimaet.

»Pingvinernes guano (afføring, red.) gør, at området omkring deres kolonier har en markant øget lattergasproduktion. De maksimale udledninger er cirka 100 gange højere end på en nyligt gødet dansk mark. Det er altså rigtig voldsomt – ikke mindst, fordi lattergas er 300 gange mere forurenende end CO2,« forklarer Bo Elberling, der er professor på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet, ifølge pressemeddelelsen.


Forskerne har undersøgt pingviner i området øst for strædet mellem Sydamerika og Antarktis, hvor øen South Georgia ligger.

Men udover at være en belastning for klimaet er pingvinernes afføring så kradsbørstig, at det giver den samme fornemmelse som at sidde i tandlægestolen ifølge forskeren.

»Efter at have siddet med snuden i guano-lort i flere timer, er man helt plimmelim. Man får ondt i hovedet, og bliver dårlig. De små lattergasflasker, man ser ligge og flyde i København, kan godt gå hjem – det her er stærk tobak, og det skyldes kombinationen af lattergas med svovlbrinte og andre gasser,« siger han i pressemeddelelsen.

Men hvordan bliver en pølle så til en klimabelastende lattergaspatron?

Svaret skal findes i kosten. Pingvinerne mæsker sig nemlig i fisk og lyskrebs, der indeholder store mængder af kvælstof.


Under mulden, efter pingvinerne har skilt sig af med fisken, omdanner jordbakterier så afføringen til lattergas, der er en drivhusgas, skriver Københavns Universitet. 

Bo Elberling forklarer, det er vigtig viden i kampen mod klimaskadende drivhusgasser. Ikke, fordi det i enkelte tilfælde på virker det samlede klimaregnskab, men fordi pingvinkolonier bliver stadig mere udbredte, hvorfor det blandt andet er interessant at vide, hvorledes de påvirker miljøet omkring dem.  

Studiet er udgivet i Science of The Total Environment.

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.