Pest fundet i stenalderkvinde: Forklarer måske mystisk mangel på mennesker
Det ældste fund af pest falder sammen med en periode, hvor der på uforklarlig vis er et hul i de arkæologiske fund af mennesker.

5.000 år gamle skeletter viser rester af pest. Kan sygdommen have skabt en epidemi i stenalderen? (Foto: Cell Press Office)

For 5.000 år siden dør en ung kvinde i det område, der i dag kaldes Falbygden i Sverige nord for Jönköping.

Hun bliver begravet i et gravkammer, også kaldet en jættestue, hvor man siden har fundet 78 forskellige skeletter. Men netop denne kvindes skelet fortæller en helt særlig historie.

Nye DNA-analyser af blod fra hendes tænder viser, at hun var så uheldig at være det første kendte offer for en sygdom, som senere ville få utallige menneskeliv på bevidstheden.

»Hun er nu det første offer for pest, man kender til. Analyserne af hendes blod viser, at hun har været inficeret med Yersinia pestis, der er bakterien bag de store, dødelige udbrud, vi kender fra bronzealderen, romertiden og den sorte død under middelalderen,« siger lektor i bioinformatik ved Københavns Universitet og Danmarks Tekniske Universitet Simon Rasmussen til Videnskab.dk.

Han har sammen med forskere fra Sverige, Frankrig og Danmark analyseret DNA'et hos to skeletter i det svenske gravkammer. Begge havde pest-bakterien, men kun den unge kvinde havde så meget, at forskerne kunne studere pestens genetiske sammensætning.

Opdagelsen er netop udkommet i det videnskabelige tidsskrift Cell, og fundet kan muligvis have haft store konsekvenser for, hvem du og jeg er i dag, men det vender vi tilbage til senere i artiklen.

Den første pest

Det nye fund af pest- bakterien Yersinia pestis rykker pesten tilbage med nogle hundrede år, da det hidtil tidligste fund blev dateret til at være 4.761 år gammelt.

Det er samme forskergruppe, der nu finder en endnu ældre pest-bakterie, og de få hundrede år har ifølge forskerne stor betydning.

Det betyder nemlig, at pesten kan have været en medvirkende årsag til, at steppefolkene kommer til at dominere de genetiske fund i Europa i årene fremover.

Store lejre forlades og brændes ned

I bondestenalderen (cirka 3900-1700 fvt.) hvor man havde begyndende landbrug med husdyr og mindre omtanke for hygiejne, lyder det måske ikke så usædvanligt, at man kunne dø af sygdom i en alder af 20 år.

Men at der netop er tale om pest kan vise sig at være et vigtigt led i en forklaring på, hvorfor store dele af den europæiske befolkning forsvinder på netop dette tidspunkt.

»Der sker et dramatisk fald i antal mennesker i Nord- og Centraleuropa. Det er spøjst, for i perioden op til har man haft store bopladser, hvor der kunne bo mellem 10.000-20.000 mennesker. Men pludselig brændes de ned og forlades,« siger Simon Rasmussen.

Det nye fund giver anledning til at tro, at pesten kan have haft en finger med i spillet, mener han.

»Der har været landbrug med korn, dyr og dårlige sanitære forhold i store bysamfund med mange mennesker. Det er et klassisk eksempel på, hvad der skal til for at en epidemi kan udvikle sig, og vi ved at netop pest kan sprede sig fra dyr til mennesker via lopper.«

Handlende kan have bragt pesten til Skandinavien

De store bopladser findes i de områder, vi i dag kalder Ukraine, Rumænien og Moldova. Altså et godt stykke fra det sted, hvor kvinden med pest blev fundet i Sverige. (På kortet længere nede kaldes stedet Trypilia)

Men der sker ikke bare et stort fald i befolkningen i disse områder, ifølge Simon Rasmussen. Det sker også i Nordeuropa. Ifølge forskernes hypotese kan sygdomme være blevet spredt gennem handelsruter.

»DNA’et og den arkæologiske kultur hos menneskene i Sverige ligner meget dem fra de store bopladser. Derfor tror vi, der har været en forbindelse mellem dem. Det er på dette tidspunkt, man begynder at kunne transportere varer med vogne, og pesten kan være medbragt af handlende,« siger han.

Professor: Skelsættende for menneskets historie

Mikkel Heide Schierup, der er professor i bioinformatik ved Aarhus Universitet, er meget begejstret for det nye studie.

»Det er overraskende, at vi har båret rundt på pest så længe. Det er superspændende, for de har fat i noget, som har været skelsættende for menneskets historie, og som vi pludselig får indsigt i,« siger han.

»Det er god forskning, for deres nye hypoteser kan testes, selvom de endnu ikke er bevist. De får rigtig meget ud af, at de har fundet DNA-sekvenser fra pest i to individer. Det er en plausibel historie, de opbygger, og det hele giver virkelig god mening.«

Det mest interessante er ifølge Mikkel Heide Schierup, at fundet kan forklare vores genetiske ophav selv i dag.

»Vi er jo i Skandinavien i høj grad efterkommere af de her steppefolk. Hvis det er rigtigt, det forskerne her foreslår, så er pesten delvis ansvarlig for, at vi er de personer, vi er i dag. Nu skal de bare i gang med at lede efter spor af pest fra flere gamle menneskefund, og det vil jeg da tro, de allerede er i gang med.«

Forskernes bud på pestens vej rundt i Europa med tilhørende fund af pest og dateringer. Det ældste er Gökhem2, som er kvinden fra Sverige. De farvede streger ved siden af fundene viser deres genetiske sammensætning, og selve farverne indikerer, hvilket område de stammer fra genetisk.  BP står for 'before present' - altså, år før nu. (Illustration: Rascovan et al.)

Steppefolkene indtager Europa

Kort tid efter at store dele af befolkningen svinder ind i Europa, sker der en masseindvandring fra de russiske stepper mod øst. Det er den såkaldte Jamnaya-kultur, der pludselig dominerer den genetiske profil i Europa.

»Ud fra DNA-analyser kan vi se, at de nye indvandrere kommer til at fylde rigtig meget i den genetiske profil i Europa. Meget mere, end man normalt ville forvente. Det er endnu et tegn på, at mange af de traditionelle europæere er døde af en eller anden årsag,« forklarer Simon Rasmussen.

Det giver dog anledning til endnu et spørgsmål, for hvorfor er steppefolkene ikke også døde?

»De burde i princippet også kunne få sygdommen, men de har muligvis haft en anden levevis med mindre nomadesamfund, som ikke har været lige så udsatte for sygdom,« siger han.

Den tanke bakker Mikkel Heide Schierup op om.

»Hos mennesker, der lever i små grupper, har pesten dårlige betingelser. Den kan godt leve et stille liv, hvor nogle få mennesker får det en gang imellem, men hvis den skal gøre rigtig skade, skal den hen, hvor der er mange mennesker tæt sammen, der kan smitte hinanden, ligesom på de store bopladser i stenalderen eller i byerne i middelalderen,« siger han.

Forsker: Steppefolkene var nomader, der også kom til Skandinavien

Rune Iversen, der er adjunkt på Saxo-instituttet ved Københavns Universitet forsker i netop migrationsmønstre i bondestenalderen, og han fortæller også, at der sker en stor udveksling af kulturer i det 3.-2. årtusinde f.v.t. også her i Danmark.

»Jamnaya-kulturen kommer ind især i Jylland. Her indfører de blandt andet en enkeltgravskultur. Hvor man før har begravet mennesker samlet i jættestuer, ligesom i gravkammeret, hvor den svenske kvinde blev fundet, ser man nu, at mennesker begraves enkeltvis,« siger han.

Han fortæller også, at steppefolkene var meget mobile.

»De var ikke agerbrugere. De var nomader - højst sandsynligt med kvæg. Typisk har vi ikke rigtig nogle fund af deres bopladser, fordi de flytter rundt. Problemet er især, at grave i Midt- og Vestjylland bliver vasket væk, fordi jordene er meget sandede,« siger han.

Han er ikke sikker på, at de manglende fund, som forskerne i studiet her tolker som en befolkningsnedgang nødvendigvis skyldes, at mennesker er forsvundet.

»Det kan også være, at de ganske enkelt ikke har efterladt sig lige så tydelige spor. Men jeg synes det er meget spændende at følge pestens vej, og der er ingen tvivl om, at studiet er validt og velundersøgt,« siger han.

Pest: fra ufarligt maveonde til dødelig epidemi

Der er ikke tvivl om, at bakterien i kvindens tænder er Yersinia pestis. Men den adskiller sig alligevel fra den pest, vi kender fra senere perioder.

Med tiden har pest-bakterien nemlig udviklet sig, og denne form af bakterien er ifølge Simon Rasmussen den ‘mest oprindelige’.

»Genetiske profiler er lidt ligesom træer. De grene, der er fra andre fund af Y. pestis, som opstår senere i historien, er længere væk fra roden - dvs. pestens oprindelse. Det betyder, at den her bakterie er tættere på den allerførste pest,« siger Simon Rasmussen.

Forskerne ved også, at bakterien har en forfader ved navn Yersinia pseudotuberculosis, men den giver med Simon Rasmussens egne ord kun »lidt ondt i maven, og hvis man ellers er sund og rask, går det hurtigt over igen.«

Netop derfor er der også andre fremtidsudsigter i forskningen, end at finde en forklaring på den forsvundne befolkning, fortæller Simon Rasmussen.

»Vi er interesserede i at finde ud af, hvad der får en bakterie til udvikle sig fra at være ganske harmløs til at blive en superdræber. Den viden er også vigtig for i dag at kunne forudsige, hvor det kan ske igen, og hvordan vi kan undgå det.«

Befolkningstab fik forskere til at lede efter pest

Det store fald i befolkningen i Europas bondestenalder understøttes af, at kulstof-14-analyser tidligere har påvist, at der mangler fund af mennesker i perioden for 6.000-5.000 år siden.

Faktisk var det tilsyneladende store fald i befolkningen i Europa årsagen til, at Simon Rasmussen og hans forskergruppe begyndte at lede efter pest i første omgang.

»Indtil det her tidspunkt er befolkningen bare steget og steget. Pludselig falder den drastisk, og det har vi jo set før. Senest med den sorte død, hvor 30-40 procent af alle mennesker dør,« siger han.

Det er dog stadig en hypotese.

»Vi ved det ikke, men det er vores bedste bud indtil videre,« siger han.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.