Parasit kendt fra mennesker gør ulve til ledere af flokken
Ulve i flok i sne

Et nyt studie viser, at en parasit gør ulve mere risikovillige. (Foto: Shutterstock)

Et nyt studie viser, at en parasit gør ulve mere risikovillige. (Foto: Shutterstock)

Kilde: 
28 november 2022

Normalt forbinder man ikke en kattelort med noget, der giver lederevner og får en til at tage flere chancer. Men et nyt studie viser, at ulve bliver direkte påvirket af den encellede parasit Toxoplasma gondii

Det skriver Forskning.no. 

Varmblodede pattedyr - for eksempel mus, ulve og mennesker - kan blive mellemværter for parasitten. Studier har tidligere vist, at parasitten er adfærdsændrende, når den kommer i selskab med gnavere. De bliver mere frygtløse over for katte. Frem for at gemme sig, opsøger de i stedet det firbenede og hvæsende dyr. 

Det er disse frygtløse mekanismer, der også går igen hos ulve, viser det nye studie. 

Conner J. Meyer og hans kolleger fra Yellowstone Center for Resources har indsamlet 25-års data fra ulvene i nationalparken Yellowstone i USA. De har registreret deres adfærd og taget blodprøver på dem. 

I samme område lever kattedyret pumaen også, og det sandsynligvis via afføring fra pumaer, at ulvene bliver smittet med parasitten. 

Forskerne har sammenlignet smittede og usmittede ulve, og her er resultaterne klare: De smittede ulve er mere chance-lystne og praktiserer i højere grad livsfilosofien carpe diem. 

Hos de smittede ulve var der 11 gange så stor sandsynlighed for, at de forlod deres flok, som hos de usmittede. Samtidig har en smittet ulv 46 gange større sandsynlighed for at blive leder af flokken. 

En af hypoteserne, som forskerne peger på og vil undersøge nærmere, er, at parasitten ændrer produktionen af hormoner og øger testosteronen, hvilket skruer op for agressiviteten og risikovilligheden. 

Ifølge forskning.no har forskere anslået, at to milliarder mennesker på verdensplan bærer på slumrende T. gondii i kroppen, og mellem 10 og 20 procent af den norske befolkning menes at være smittet.

Studiet er bragt i det videnskabelige tidsskrift Communications Biology

 

 

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.