Osiris Rex: NASA-mission kan redde Jorden fra katastrofe

Torsdag 8. september 2016 skriver menneskeheden historie. Vi rejser nemlig ud i det ydre rum med det formål at udforske en asteroide, som kan komme på kollisionskurs med Jorden, og blive klogere på, hvordan vi en dag kan afværge et katastrofalt sammenstød.

Det sker med NASAs såkaldte Osiris Rex-mission, som skal udforske asteroiden Bennu.

Hvis Bennu rammer Jorden, vil sammenstødet udløse en eksplosion 80.000 gange kraftigere end atombomben, der blev kastet over Hiroshima i 1945.

Risikoen for, at det sker, er ret lille, men der findes 1.713 andre ’nærjordsobjekter’, som af NASA rangeres som ’potentielt farlige’ – og statistisk set rammer en af dem Jorden en dag, fortæller astrofysiker Michael Linden-Vørnle fra DTU Space:

»En klar del af målsætningen for Osiris Rex-missionen er at forstå fjenden. På et eller andet tidspunkt står vi i en konkret situation, hvor en asteroide kommer på kollisionskurs med Jorden, og så er vi nødt til at have en forståelse af, hvordan vi bedst muligt afværger det. Jo mere vi ved, jo bedre rustede er vi også.«

Asteroider kan måske slås ud af kurs

Et af formålene med at besøge Bennu bliver at udforske den såkaldte ’Yarkovsky-effekt’, som handler om Solens varmepåvirkning af roterende asteroider.

Når asteroidens ene side bliver opvarmet af Solen, vil varmen nemlig stråle ud til rummet, når denne side på grund af asteroidens rotation kommer i skygge – og det kan faktisk påvirke asteroidens bane, fortæller Michael Linden-Vørnle.

En effekt, der er rigtig god at kende i større detalje, hvis en asteroide en dag skulle have retning direkte mod Jorden. Eller, hvis man skal være lidt pessimistisk: Når den dag kommer.

»Der er faktisk nogle forskere, der har foreslået, meget fantasifuldt, at man kunne forårsage en baneændring på en farlig asteroide, hvis man tog ud til den og malede en del af asteroiden, for på den måde bevidst at styre og udnytte Yarkovsky-effekten. Det er en ret sindssyg tanke – men på et tidspunkt står vi mennesker i en konkret situation, hvor vi er nødt til at gøre os den slags overvejelser,« siger Michael Linden-Vørnle, som også er chefkonsulent ved DTU Space.

Du kan læse mere om Yarkovsky-effekten under ‘Spørgsmål og svar‘ på Osiris Rex-missionens hjemmeside.

Bennu kan fortælle os om livets opståen

Hvert sjette år passerer Bennu Jordens bane på vej rundt om Solen. I år 2135 kommer den lille asteroide så tæt på os, at den lægger sig imellem Jorden og Månen, og det gør den – sammenlagt med dens størrelse – til en af de ’potentielt farlige’ asteroider.

Det er dog kun én af årsagerne til, at NASA har udset sig Bennu som målet for den storstilede Osiris Rex-mission. Bennu er nemlig også meget rig på kulstof, et essentielt element i de organiske molekyler, som er nødvendige for livets opståen og derfor kan fortælle os om de basale byggeblokke for liv.

Et af hovedformålene med Osiris Rex-missionen bliver ved hjælp af en slags ‘omvendt støvsuger’, der sidder udvendigt på rumsonden, at hente et stykke af Bennu med tilbage til Jorden, så forskerne kan studere dens kemiske sammensætning.

»Alle asteroider er grundlæggende byggeaffald fra solsystemets tidlige historie, men nogle er mere forarbejdede end andre. Bennu er meget oprindelig. Og så er det helt lavpraktisk et spørgsmål om, at den kommer så tæt på Jorden, at den er nem for os at nå,« forklarer Michael Linden-Vørnle.

Målet er en prøve på 2 kg

Det er ikke første gang, man forsøger at hente en prøve fra en asteroide med hjem til Jorden – en japansk mission rejste i 2003 ud til asteroiden Itokawa med samme formål, men undervejs gik nærmest alt galt, og fartøjet kom tilbage i 2010 »stærkt medtaget og med mikroskopiske stykker af asteroiden,« fortæller Michael Linden-Vørnle.

Med Osiris Rex er målet at hente mindst 60 g – og i bedste fald 2 kg – af asteroiden Bennu med hjem. Missionen er del af et større program, NASAs New Frontiers Program, som også dækker over missioner til Jupiter (JUNO) og Pluto (New Horizons).

»Det er ikke første gang, man forsøger det her, men forhåbentlig er det første gang, hvor det lykkes på en meget kontrolleret måde. På den måde giver det meget god mening at lægge det i samme klasse som for eksempel JUNO; det er ikke første gang, vi sender en mission til Jupiter, men det er første gang, vi gør det med så avancerede værktøjer. På samme måde er det ikke første gang, vi sender en rumsonde ud til en asteroide, men det er første gang, vi gør det med så avanceret en teknologi,« fortæller DTU-forskeren.

Osiris Rex har tre skud i bøssen

Osiris Rex starter sin rejse fra Jorden torsdag 8. september 2016 og når efter planen frem til asteroiden Bennu august 2018.

Se en udførlig tidslinje over missionen på NASAs hjemmeside – her.

Rumsonden skal i første omgang flyve rundt om Bennu og ved hjælp af lasere skanne og kortlægge dens overflade og form. Den kan dog ikke gå i kredsløb om asteroiden, fordi Bennus tyngdekraft er for svag, og det kræver derfor konstant overvågning fra Jorden at holde de to tæt på hinanden.

Formålet er blandt andet at fastslå, hvor på asteroiden det giver mest mening at udføre indsamlingen af en prøve.

Prøveindsamlingen kommer til at foregå mellem juli 2020 og april 2022, og der er altså et ret stort vindue for at lokalisere det perfekt sted. Simpelthen for at skabe mest mulig sandsynlighed for succes, lyder det fra projektleder på Osiris Rex, Dante Lauretta, som er professor og forsker i planeter ved University of Arizona.

Osiris Rex har tre skud i bøssen for at få indsamlet sin prøve, og det er endnu ikke fastlagt, om alle tre forsøg skal udføres samme sted eller tre forskellige steder. Sådanne beslutninger bliver først truffet, når Osiris Rex har sendt billeder og målinger af asteroiden tilbage til Johnson Space Center, hvor forskerne så kan tage stilling til detaljerne, fortalte Dante Lauretta på et pressemøde om missionen.

Prøven bliver gemt til fremtidige generationer

Men selvom der er en del forskere, der står og hopper og danser ved udsigten til i at få et nærmere kig på asteroideprøven, når den – forhåbentlig – vender tilbage til Jorden i år 2023, er det i realiteten en meget begrænset skare, der får adgang til en meget begrænset del af prøven.

Samarbejdspartnere fra Canada og Japan har sammen med NASAs Johnson Space Center selv nemlig førsteret til prøven. Derudover er det ikke hele prøven, der bliver underlagt forskernes studier.

NASA har nemlig besluttet at gemme størstedelen, trefjerdedele, af asteroiden til kommende generationer.

»Det er i virkeligheden den fineste del af missionen. Som tiden går, bliver vores muligheder for at undersøge sådan nogle prøver bedre, målemetoderne bliver bedre, og vi får en anden forståelse for at sætte det ind i rette kontekst. Vi bliver med andre ord bedre til at stille de rigtige spørgsmål og til at finde svarene på dem. Det er på baggrund af den indsigt, at man gemmer prøven til fremtiden.«