Orions kæmpestjerner vender tilbage i efterårsmørket
September er ifølge kalenderen årets første efterårsmåned, og med efterårsjævndøgn den 22. september hilser vi mørket velkommen med forventningen om endnu flere timer til at kigge på nattehimlen.
September nattehimmel orion

Stjernebilledet Orion med den røde kæmpestjerne Betelgeuse som øverste venstre skulder og den store klare Rigel i nederste højre hjørne. (Foto: NASA/Matthew Spinelli.)

Stjernebilledet Orion med den røde kæmpestjerne Betelgeuse som øverste venstre skulder og den store klare Rigel i nederste højre hjørne. (Foto: NASA/Matthew Spinelli.)

September er måneden, hvor efterårets mørke giver os mulighed for rigtigt at kigge på nattehimlen, der er rig på både sommerens og vinterens stjernebilleder.

Hvis du er heldig, kan du også få et glimt af et par planeter.

Den 22. september kl. 16.21 er det efterårsjævndøgn, og selvom navnet måske kunne tyde på noget andet, så er jævndøgn faktisk et tidspunkt og ikke en dag. Rent astronomisk er jævndøgn det præcise tidspunkt, hvor Solen står lige over ækvator.

LÆS OGSÅ: Derfor falder efterårsjævndøgn på forskellige dage

Stjernebilledet Orion træder i karakter

Med efteråret skudt i gang er vi godt på vej til de mørke vinternætter, og de klassiske vinterstjernebilleder begynder derfor at kigge frem sidst på natten.

Vinterens måske mest karakteristiske stjernebillede, Orion, vil være at finde på nattehimlen. Det står op mod øst et par timer efter midnat. 

Orions venstre skulder er stjernen Betelgeuse mens Rigel er den nederste højre stjerne i stjernebilledet. Begge stjerner er superkæmper. Betelgeuse er en rød superkæmpe og i slutningen af sin tilværelse, mens Rigel er en blå og meget yngre stjerne. 

LÆS OGSÅ: Orions venstre skulder opfører sig underligt

Orion er et godt stjernebillede at kunne genkende, fordi det er så karakteristisk med de tre bæltestjerner. Hvis du kan genkende Orion, kan du hurtigt orientere dig på stjernehimlen og finde andre stjernebilleder ud fra det. 

Hvis du for eksempel følger retningen af bæltestjernerne ned skråt til venstre finder du himlens klareste stjerne, Sirius, og lige over Orion kan du se en klar stjerne. Det er Aldebaran – Tyrens røde øje.

September nattehimmel orion planeter

I september kan du se både Mars, Venus, Saturn og Merkur, hvis du er heldig. (Foto: Shutterstock)

Muligheder for at se planeter

Der er en del planeter på himlen i september måned, men de står meget lavt mod horisonten, så man skal være ekstra opmærksom, hvis man vi observere dem. 

Lige efter solnedgang kan du være heldig at få et glimt af Mars og Saturn lige over den sydvestlige horisont. Mars står lavest, længst mod venstre og lyser med en rødlig farve. Saturn er lidt svagere end Mars og står skråt oppe til højre for den røde planet. 

Hvis du vil se Venus, skal du have en helt fri horisont mod vest, for gennem hele september er Venus kun synlig i kort tid efter solnedgang. Den 1. september går Venus ned 38 minutter efter Solen og på månedens sidste aften 44 minutter efter.

LÆS OGSÅ: Var der liv på Venus?

Merkur befinder sig altid så tæt på Solen, at den er vanskelig at få øje på. Kun få gange om året gør den sig bemærket på vore breddegrader.

En af de bedste muligheder i 2016 forekommer på morgenhimlen den sidste uges tid i september. Merkur står op knap to timer før Solen og når at komme op i en højde på omkring 10°, inden himlen bliver så lys, at planeten ikke længere kan ses.

Den 29. står det meget tynde segl på den aftagende måne knap 3° over Merkur.

Artiklen bringes i samarbejde med Tycho Brahe Planetariet og er redigeret af Asbjørn Mølgaard Sørensen i samarbejde med Karsten Bomholt.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk