Opsendelsen af NASA's svimlende-dyre James Webb-teleskop forsinkes endnu engang
james webb teleskop nasa

Der går noget tid endnu, inden James Webb-teleskopet som på illustrationen her kommer til at svæve ude i det kolde rum. Indtil videre må den vente lidt på Jorden endnu. (Illustration: Northrop Grumman/NASA)

Der går noget tid endnu, inden James Webb-teleskopet som på illustrationen her kommer til at svæve ude i det kolde rum. Indtil videre må den vente lidt på Jorden endnu. (Illustration: Northrop Grumman/NASA)

Kilde: 
17 juli 2020

Budgetoverskridelser, problemer med at teste og politiske besværligheder.

Opsendelsen af NASA's James Webb-teleskop må udsættes gang på gang.

NASA forklarer den nye forsinkelse med, at corona-pandemien har sat en stopper for opsendelsen. Det skriver New York Times.

Dermed kan astronomerne se frem til først at skulle sende teleskopet ud i rummet den 31. oktober 2021 i stedet for marts samme år.

NASA siger til New York Times, at udsættelsen ikke vil betyde flere udgifter end de foreløbig 8.8 milliarder dollars svarende til 57 milliarder danske kroner, teleskopet allerede har kostet rumagenturet.

NASA vurderer heller ikke, at forsinkelsen vil have indflydelse på James Webb-teleskopets evne til at arbejde sammen med det berømte Hubble-teleskop. Det samarbejde kan ifølge NASA fortsætte helt op i 2030'erne, og kan give os her på Jorden ny viden om, hvordan universet blev til.

»Webb er designet til at bygge videre på Hubble og Spitzer-rumteleskopernes store arv ved at observere det infrarøde univers og udforske hver face af den kosmiske historie,« siger Webb-forsker Eric Smith til The New York Times.

Rumteleskopet skal scanne universet for liv

Rumteleskopet skal til rummet for at lede efter infrarødt lys fra de første stjerner og galakser, der blev dannet i universet. Dermed kan Webb-teleskopet hjælpe forskerne til at lære mere om, hvordan Universet så ud, da det først blev dannet for milliarder af år siden.

Derudover skal Webb-teleskopet også assistere med at finde såkaldte exoplaneter - planeter, der minder om Jorden.

Teleskopet kan være i stand til at afgøre, om der findes ilt i exoplaneternes atmosfære og dermed potentielt liv.

Det kan du læse mere om i artiklen Sådan skal fremtidens teleskoper scanne rummet for liv.

tkt

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.