Oplev stjerneskudssværmen Lyriderne i april
I denne måned kan du være så heldig at opleve en hel sværm af stjerneskud på nattehimlen kaldet Lyriderne. Desuden flyver en asteroide tæt forbi Jorden, og du kan også få et glimt af en komet.
meteor lyriderne stjerne sværm april stjerneskud nattehimmel 2017 komet

Kig op på nattehimlen mellem den 21. og 22. april 2017, og vær heldig at se den årlige meteorsværm Lyriderne. (Foto: Shutterstock)

Kig op på nattehimlen mellem den 21. og 22. april 2017, og vær heldig at se den årlige meteorsværm Lyriderne. (Foto: Shutterstock)

Den årlige meteorsværm Lyriderne har i 2017 sit maksimum den 22. april omkring kl. 13 dansk sommertid. Det betyder, at de bedste betingelser fra Danmark bliver natten før eller nærmere bestemt mellem midnat og daggry natten mellem den 21. og 22. april.

En ekstra fordel i år er, at det er weekend, og at Månen er i aftagende og først står op kl. 5, så der vil være mørkt hele natten.  

Meteorerne udstråler, som navnet antyder, i nærheden af stjernebilledet Lyren, hvis klareste stjerne Vega udgør det øverste højre hjørne af sommertrekanten. Lyren står lavt over horisonten i nordøstlig retning ved mørkets frembrud og vil inden daggry stå næsten lodret over hovedet.

Hvad er en meteor?

En meteor er et kosmisk legeme på vej ned gennem Jordens atmosfære.

Ved sammenstødet med atmosfæren udvikles gnidningsvarme, der forårsager fordampning og ionisering af de ydre dele af meteoren.

Herved fremtræder meteorbanen som et lysende spor - et stjerneskud.

Kilde: Den Store Danske

Lyriderne er den mindste af årets tilbageværende meteorsværme, og den kan kaste op mod 18 stjerneskud af sig i timen. Heraf må man dog kun forvente at kunne se mellem halvdelen eller en tredjedel, fordi man ikke kan overskue hele himlen på en gang.

Det er nemt at skelne Lyriderne fra sporadiske meteorer ved at lægge mærke til, hvordan deres spor peger tilbage i nærheden af den klare blåhvide stjerne Vega i Lyren. De første Lyrider plejer at vise sig allerede ved mørkets frembrud, det vil sige ved 22-tiden, men normalt er timerne efter midnat bedst til iagttagelse af meteorer.

lyriderne meteorsværm stjerneskud sværm nattehimmel vega deneb altair

Her ses lyridernes radiant. De tre stjerner Vega, Deneb og Altair danner tilsammen Sommertrekanten. Altair kommer først op over horisonten lidt efter midnat.

Asteroide flyver tæt forbi Jorden

Lyriderne er ikke alt, du kan opleve i april. Ifølge NASAs beregninger vil asteroiden '2014 JO25' nemlig flyve tæt forbi Jorden senere på måneden. Men tæt forbi Jorden skal i denne sammenhæng forstås som 4,6 gange Månens afstand til Jorden.

Den 19. april vil asteroiden passere Jorden i en afstand af 1,7 millioner kilometer. Det vil være den største asteroide, der er passeret så tæt forbi Jorden, siden 2004, hvor asteroiden '4179 Toutatis' fløj forbi. Næste gang, en asteroide passerer så tæt forbi os, vil være 2027, hvor vi får besøg af asteroiden '1999 AN10'.

Forskerne mener, at '2014 JO25' er mellem 640 meter og 1,4 kilometer bred. Den blev første gang spottet i 2014.

NASA: Asteroiden er potentielt farlig

Hvad er en asteroide?

Asteroider er småplaneter dannet samtidig med resten af solsystemet for 4,5 mia. år siden.

De kan ved ekstremt sjældne lejligheder bringes ud af deres baner og derved komme tæt på Jorden. Et sammenstød med en asteroide kan derfor ikke udelukkes, og man mener også, at der netop skete et sammenstød for 65 mio. år siden, da dinosaurerne blev udryddet.

Kilde: Den Store Danske

NASA har klassificeret asteroiden som ’Potentially Hazardous’, altså potentielt farlig. Asteroiden skal blandt andet være over 150 meter for at kunne klassificeres som potentielt farlig, og med sine op mod 1,4 kilometer falder denne asteroide altså snildt inden for rammerne.

Dog er det ikke noget, man skal gå og være bekymret over. Man forventer som sagt, at den vil flyve forbi næsten fem gange længere ude end Månens bane.

Indtil den 19. april vil asteroiden være for tæt på Solen i forhold til at lave gode observationer, men den 19. april vil den flyve forbi Jorden, og derefter vil der være gunstige observationsbetingelser. På grund af den tætte afstand til Solen ved man ikke, hvor hurtigt den roterer. Det vil man til gengæld kunne bruge radarobservationer til at finde ud af, når asteroiden kommer tættere på Jorden.

Også en komet er synlig

Hvad er en komet?

En komet er et lille himmellegeme af is og støv, der bevæger sig i stærkt elliptiske baner om Solen. Når kometen er tæt nok på Solen, kan den ses som en lysende, central sky med en lang hale.

Udslukte kometer, hvor isen er blevet afstødt, og der ikke dannes hale, klassificeres som asteroider.

Kilde: Den Store Danske

I disse dage og særligt omkring den 12. april kan du være heldig at få et glimt af et andet himmellegeme, der er på besøg. Det er kometen '41P' som også kaldes 'Tuttle-Giacobini-Kresák'. Den vil være 21,2 millioner kilometer fra Jorden, og kan måske ses med det blotte øje.

Hvis man vil se kometen, skal man kigge i retningen af stjernebilledet Karlsvognen særligt omkring den 12. april. Det er som sagt svært at sige, om den vil være synlig med det blotte øje, men man burde have en chance for at se den gennem en kikkert - særligt fordi den er kendt for pludselig at lyse meget kraftigt.

 

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk